Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de august - Føljeton: Sørgemusik (Antonie Tiberg) - Skisse (—g)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,,Lars Torjussen er fundet død inat inde i skoven; han er bragt
hid i laaven,“ sa han.
Det gik gjennem mig: „Fela laater inkje44 .
„Han har tat sig seiv afdage med kniv,44 fortalte skriveren videre.
Senere paa dagen kom Torjus, faren. Sorenskriveren spurgte,
hvad vel grunden til dette kunde være. Nei, det var Torjus ikke god
for at sige. Han Lars havde altid været slig han, at han ugjerne blev
set blandt ungdommen. Sidste kvelden skulde han spille til dans paa
den nye broen, og saa var fela i ulage — mere vidste ikke Torjus.
Da vi om kvelden sad sammen, spurgte fuldmægtigen, om nogen
havde greie paa, hvad der kunde ha fristet Lars til dette.
Skriveren saa op fra sin avis. „Aa, han blev altid stængt ude fra
ungdomslaget. “
Den felen var nok ikke vant med glæde, og saa sprang strengene.
„Fela vilde inkje laate“.
Antonie Tiberg.
Skisse.
r
Der var sølet paa gaderne og opover veien ; midt udi var der saa
store damme. Det gjorde ingenting, man blev maaske lidt fugtig
paa fødderne, og kjolen maatte løltes en smule op fra marken, ellers
var det just nu efter regnen saa deiligt. Maanen stod derborte tilven
stre stor, rød og alene; kun en eneste stjerne lige i nærheden. Alle
de tunge skyerne var borte, og regnen havde hørt op med at piske alt
ned mod jorden. Der var mange folk ude, og man hørte muntre stem
mer og smaa latterudbrud. Alt var jo saa godt og vakkert i den
maanelyse kveldstund.
En ung dame skyndte sig henad gaden. Da hun kom mod ud
kanten af byen, skraaede hun over for at tage strandveien udover. I
det samme hilsedes hun af en ung mand, og et frygtsomt godaften
hørtes. „Er det dig, der er ude og vandrer, 44 spurgte hun. „Det er
nok saa, 44 svarede han stilfærdigt og fulgte med hende. De gik tause
et stykke. „Det var underligt at træffe dig herudover paa denne tid, 44
kom det langsomt fra ham. „Ja, jeg har det travelt, som du ved, og
nu maatte jeg ud at faa lidt frisk luft i lungerne. 44 Det var atter pause.
„Det var forresten godt, jeg traf dig, det havde været lidet hyggeligt
at gaa her nu saa ganske alene. Jeg troede virkelig ikke det var bleven
saa sent,44 lagde hun til. Det var noget næsten febrilskt over hende.
222 Nylænde, 15de august 1897.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
