Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. 1ste november - Nylænde tidsskrift for kvindernes sag (Aa. H.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gloende
tidsskrift for kvindernes sag.
I ti aar har nu frøken Gina Krog redigeret dette organ, hvorved
de, som saa længe har været „de stumme11 her i vort land, har faatt
ordets og ytringens magt og rett tilbage; et organ, hvorigennem de
kan protestere mod den usande og tankeløse paastand, at skaberen,
som har givet kvinden tale-organer og tænke-evne skulde have forbudt
hende at tale og tænke.
„Kvindernes sag“ er intet andet end et udtryk for deres vaagnende
bevidsthed som mennesker; og da det, som skiller mennesket fra de
umælende, først og fremst er tænke- og tale-evnen, saa er ordet uad
skilleligt fra menneskelig bevidsthed. Ordets og ytringens rett er
kvinden givet fra skaberen, da hun er skabt som menneske, men denne
rett har, som bekendt, været hende negtet af det mandlige ene-vælde.
Vistnok har det ikke staat i mands-vældets magt, hverken i oldtid
eller nutid, at fratage kvinden tænke- og tale-evnen, men kun at stenge
den inde; det har derfor heller ikke formaad at udslukke hendes men
neskeligq bevidsthed, men kun at forkrøble den og paatrykke den træl
domens merker. Hun vegeterede, — hun vantrivedes som en blomst
i en kælder.
Først nu, da hun tar tilorde offentligt i skrift og tale, først nu
træder hun ud i klart dagslys, og kan komme til fuld menneskelig
bevidsthed om sitt eget væsen.
Samfunds-udviklingen gaar nu for sig med tiltagende hastighed, og
indebærer det mest skæbnesvangre. Samfundet ser vi som en vogn,
der med det ene hjul fornaglet ruller ud mod en afgrund, saaledes som
vor uforglemmelige Camilla Collett forlængst har varslet os om. Det
er derfor god grund til at holde sig vaagen, til at reise sig og tage
fat for at forebygge ulykker, og redde, hvad reddes kan.
De vaagne norske kvinder, som har reist sig, staar paa den grund,
som Camilla Collett har erobret for os ved en tyve-aarig kamp. Denne
grund er søsterlighedens grund.
Søsterlighed, — det vil sige kvinder, som med friheds-bevidsthed
samles om et formaal, en sag. Frøken Gina Krog holder nu mærket,
hvorom søsterligheden kan samle sig. Hun rydder og udvider vort
tilkjæmpede nylænde. „Sammenhængen er der! Vi, som kæmper for
kvindernes sag, staar ikke længer som enslige fremtoninger, løsrevne
og uden støtte. Sammenhængen er der, og med den liv og ustanselig
vækst,“
290 Nylænde, iste novbr. 1897.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
