Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skjønt solen allerede var der, viste sig ikke et
menneske. I bygden selv stod hanerne udenfor alle
gårdsporte og husdøre og galede, og røgen stod hent
op af alle skorstenspiber, op i det stille blege
himmelrum, men der var endnu intet menneske at se
ude. Blot ned gjennem alléen, hvor hjulsporene,
ligesom overalt i veiene, stod fulde af vand, kom en
ensom mand, dreiede af til venstre og gik henimod
sukkerbruget. Det var Åkesson, som var stået op
med solen, da han denne vakre morgen ventede at
træffe fru Bruce til hendes egen time.
Han havde tilbagelagt hele strækningen og
befandt sig allerede udenfor Bunths have, uden at hun
var kommet tilsyne. Men just som han nåede
grinden, stod hun på den anden side med hånden på
klinken og skulde til at gå ud. Han hilste, hun
stansede, og der kom et kort, kort øieblik, i hvilket
de stod og så på hinanden uden at kunne komme
sig af den overraskelsens forlegenhed, som de begge
følte, til trods for, at de begge havde gået og ventet
på dette øieblik og vidst, at det engang skulde
komme.
«Skal De nu på langfart igjen?» spurgte hun i
den første rådvildhed.
«Nei,» svarede han rolig, «denne gang går min
tur bare til Dem.»
Hun slap grinden, så ned og stod urørlig
og stum.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
