- Project Runeberg -  Øieblikket / Nr. 8 /
25

(1855) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

25
for Tiden være seet, hvorimod det, naar den aabenbarer sig,
sees, at den var tilstede, nærværende ved end det Mindste.
Dersom nemlig den gnddommelige Retfærdighed hurtigt greb
straffende ind, knnde jo de egentlige Caftital-Forbrydelser ikke
heelt blive til. Den, der af Svaghed, bedaarct af sin Lyst,
henrevet af sine sandselige Lidenskaber, men dog af Svaghed
kom paa Afvei, paa Syndens Vei: ham forbarmer den gud
dommelige Retfærdighed sig over, og lader Straffen ramme,
jo for jo hellere. Men den egentlige caftitale Forbryder, ham
— husk nu paa, hvad Du klagede over, at det var, som var
Retfærdigheden saa mild, eller slet ikke til! — ham forblinder
Styrelsen, saa det skuffende seer ud for hans Dine, som be
hagede hans Liv Gud, saa det vel maa være lykkedes ham
at blende Gud : hvor er Du frygtelig , Du guddommelige
Retfærdighed !
Ingen uroliges derfor mere af denne Indvending mod
den gnddommelige Retfærdighed. Thi just for at være Ret
fcerdighed maa den jo først tillade, at Forbrydelsen bliver til
i hele sin Skyld; men den egentlige cavitale Forbrydelse be
hsver — agt vel paa det! - et heelt Liv for at blive til,
er just den egentlige cavitale Forbrydelse ved at være fortsat
gjennem et heelt Liv. Men ingen Forbrydelse kan jo straffes,
for den bliver til. Altsaa falder denne Indvending bort.
Indvendingen lsber egentligen ud Paa, at Gud skulde straffe
saa hurtigt, at han (det er aldeles det Samme) skulde straffe
Tyven forend han stjal. Men naar Forbrydelsen maa være
blevet til, førend den straffes; og naar den caftitale Forbry
delse (just den Du oprores over) behsver et heelt Liv for at
blive til: saa kan den ikke straffes i dette Liv; at straffe den
i dette Liv vilde ikke være at straffe den, men at forhindre
den, ligesom det ikke var at straffe Tyveriet, naar man straffede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:17:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/oieblikket/8/0027.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free