Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Revolutionerne 18:30 oo 1S48
107
Revolutionerne 1830 og 1848,
1. Frankrig. Emigranterne, som efter Napoleons fald
vendte hjem til Frankrig, og den katholske geistlighed
arbeidede for at faa alt paa ny indrettet som før 1789.
Ludvig 18. holdt igjen; men hans broder og efterfølger
Karl 10. lyttede gjerne til deres raad. Da stortinget satte
sig imod hans ønske om reaktion, brød han grundloven
og vilde regjere efter eget tykke. Men pariserne vilde
ikke taale det; de væbnede sig og overvandt hans
soldater, saa at han maatte flygte til udlandet. Denne
omvæltning heder julirevolutionen (1830).
2. Franskmændene valgte Ludvig Filip (af huset
Orleans), som gjaldt for mere frisindet, til konge. Han var
meget afholdt af de rige borgere (fabrikanter, grosserere
osv.), som havde stemmeret til stortinget, Men
smaa-borgerne og arbeiderne var utilfreds med, at de slet
ingen politisk magt havde; de ønskede at faa stemmeret,
og da kongen og regjeringen nødig vilde give dem den,
udbrød der atter revolution i Paris i februar 1848.
Februarrevolutionen endte med folkets seier og Ludvig Filips
flugt til udlandet. Franskmændene indførte derpaa
republik og vedtog, at alle voksne mænd skulde have
stemmeret (»almindelig stemmeret«).
3. Den nye republikanske regjering havde sine bedste
tilhængere blandt Paris’s arbeidere og maatte gjøre noget
for dem. Derfor oprettede den for statens regning store
verksteder, hvor enhver arbeidsløs mand kunde faa arbeide.
Men det hele var upraktisk indrettet; verkstederne kostede
for meget, og snart maatte regjeringen lukke dem. De
mange tusinde arbeidere, som nu intet havde at leve af,
prøvede en ny opstand, som blev slaat ned af regjeringens
tropper (juni 1848). Men fra det øieblik var det
republikanske parti indbyrdes uenigt og derfor svækket.
[-Julirevolutionen-]
{+Julirevo-
lutionen+}
1830
[-Februar-revolut ionen-]
{+Februar-
revolut io-
nen+} 1848
[-Arbeider-opstand-]
{+Arbeider-
opstand+}
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
