Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Bogtrykkerkunsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bogtrykkerkunften. 1 9
omtrent paa samme Tid Trykkerier op paa mange Stederi
Tyskland, Jtalien, Frankrige, England, Spanien og Ungarn,
noget senere ogsaa i Skandinavien og Polen. Udbredelsen var
saa rivende hurtig, at der allerede i Slutningen af Aarhundredet
fandtes henved 1000» Bogtrykkerier i Virksomhed paa for-
skjellige Steder.
De fleste af denne Tids Herskere var gunstig stemte for den
nye Opfindelse og gjorde sig ofte i høi Grad fortjente ved de
Begunstigelser, de lod den blive tildel. De vidste endnu ikke,
at netop denne nye Kunst var bestemt til at aabne Folkenes
Øine for alle de Skjævheder og Uretfærdigheder, som saa almin-
delig fulgte den da bestaaende Regjeringsformz de vidste ikke hvil-
ket farligt Vaaben mod dem selv, der her raktes deres Under-
faatter i den større Oplysning og Dannelse og deraf følgende
Selvbevidsthed, som den hurtig voxende Literatur medførte De
udenlandske Bogtrykkere fik Borgerrettigheder i det nye Land,
de blev ofte tilstaaede store Privilegier og Forrettigheder, saa-
ledes fritagen for al Krigstjenest etc.
Dog varede denne gode Tid for Bogtrykkerkunstens Udvik-
ling ikke længe. Efter omtrent et Aarhundredes raske Fremgang,
begyndte den atter at dale. Hertil bidrog saavel den langvarige
og ødelæggende Trediveaarskrig som den i alle Lande indførte
Censur over de udkommende Skrifter. Intet Værk kunde fra denne
Tid af udkomme uden først at være gjennemgaaet og prøvet af
Mænd, udvalgte afRegjeringen. Mest af alt bidrog vistnok den
Omftændighed hertil, at den nye Kunst blev et Privilegium,
idet blot enkelte Mænd fik udelukkende Ret til at trykke.
Det hjalp ikke, at man for at undgaa den videre Daling af
Kunsten, indrettede et fast Tilsyn med alle Trykkerier for at paase,
at Trykningen var rigtig, Typerne og Papiret godt o. s. v. Til-
standen blev iMidten af det forrige Aarh. saa slet, at man end-
do·g begyndte at tvivle om, hvorvidt der egentlig var nogen
Nytte ved denne Kunst. Først i Slutningen af forrige og Begyn-
delsen af dette Aarhundrede spores atter Fremgang heri.
Blandt bekjendte Bogtrykkere fra den første-gyldne Tidsalder
kan nævnes Aldoerne (Ald0 Manutio den ældre og yngre) i
Venedig, der udgav en hel Del af de romerske og græske Klas-
sikeres Værker De opfandt Kursivskriften (hceldende latinske
Bogftaver) og skaffede Brugen af denne og den almindelige la-
tinske Skrift, Antikvaen Udbredelse. Denne sidste havde vist-
nok allerede før været anvendt, men var paany bleven aldeles
fortrængt af den gothifkeFrakturskrift, der var en Udvikling
af de gamle Haandskrifters Bogstaver, den saakaldte Munkeskrift,
og tillige-den, som allerforst benyttedes af Gutenberg og Schdffer·
Den nye Skrift, baade Kurfiven og Antikvaen, udbredte sig snart
fra Jtalien til alle de andre romanske Lande, medens Tydskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
