Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Bogtrykkerkunsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20 Vogtrykkerkunsten.
og til den senere Tid ogsaa de skandinaviske Lande fremdeles
benyttede Frakturen. Nu synes den Tid ikke at være fjern, da
Antikvaeu vil blive eneraadende overalt. Aldoerne stod under-
Pavens særlige Beskyttelse og udgav ogsaa en hel Del lærdeVærker.
Ogsaa Bomberg i Venedig gjorde sig bekjendt ved Ud-
givelsen af den hebraiske Bibel og Talmud Plantin i Ant-
werpen udmærkede sig ved sin særdeles smukke Trykning Ko-
berger i Niirnberg fik Tilnavnet »Bogtrykkerkongen«, fordi
hans Trykkeri havde 24 Presser i stadig Gang og over 100 Ar-
beidere. Johan Frobenius i Basel, der kaldtes»Tydsklands
Manutio«, udmærkede sig ligeledes ved skjøn Trykning og stor
Virksomhed. Han trykkede alle Erasmus af Rotterdams Skrifter.
J Wittenberg, hvor Luther virkede, og hvorfra den af ham be-
gyndte Reformation især udsendte fin rige Literatur, udmærkede
sig mest Hans Lufft, »Bibeltrykkeren«, ved Trykningen af den
lutherske, tydske Bibel, der udkom i tusind og atter tusind Exemplarer.
J den Periode, da Bogtrykkerkunsten paany begyndte at
tage Opsving, udmærkede sig først Englaenderen Vaskerville
ved smukke og smagfulde Typer, som han selv baade tegnede,
graverede og støbte. Endnu større Fortjenester havde Fransk-
mcendene Did ot den ældre og yngre, der skabte en Mængde
nye Typer af sjelden Skjønhed Den yngre Didot tilkommer
ogsaa Æren for den saakaldte Typometri, hvorved Forholdet i
Størelsen af de forskjellige Sorter Skrift engang for alle be-
stemmes-, ligesom han forskjønnede den hidtil brugte Antikva ved
at gjøre Vogstaverne slankere· Fra ham skriver sig ogsaa den
saakaldte Stereotypi. ·»
Ved Stereotypi forstaaes-, at man, efter først at have sat
Skriften med løse Typer, fkaffer sig en Afstøbning af denne, saa-
ledes at Formen engang for alle haves, » og at man ved et nyt
Oplag af samme Bog følgelig ikke behøver at sætte denne om
igjen med løse Typer. Ved denne Fremgangsmaade gaar man
altsaa paa en Maade tilbage til Tavletryk, men den er dog
forskjellig derfra deri, at man oprindelig sætter med løse Typer,
og at Formen er en Metalstøbning. Foruden den Fordel, at man
stadig har Formen staaende og følgelig ikke behøver at have saa
store Oplag af en Bog liggende paa Lager, men mere kan trykke
efter Behovet, samt sparer fornyede Sætter-— og Korrekturomkost-
ninger, har Stereotyperingen ogsaa betydelige andre Fordele.
Man kan ved denne opnaa tilslut at faa Satsen og altsaa Bo-
gen fuldstændig fri for Trykfeil, idet man nemlig ved Udhug-
ning og fornyet Jndsætniug kan rette Feil ogsaa i den støbte
Plade. Den egner sig derfor i Særdeleshed til saadanne Bøger
som Logarithmetabeller,Lexikonner o. lgn. samt ved Værker, hvori
mange forskjellige Slags Skrift forekommer. Ligesaa er det
under selve Trykningen heldigt, at Typerne ikke er løse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
