Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. Lokomotiv og Jernbaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lokomotiv og Jernbaner. 189
virkelig praktisk brugelige Lokomotiv, var George Stephen-
son. Han fødtes 1781 og var Søn af en fattig Arbeider ved
en Kulgrube nær Newcastle· Hans første Beskjæftigelse var at
passe en af de ved Gruben anvendte Dampmaskinerz det lykkedes
ham her at istandscette og forbedre et Pumpeverk, hvorved han
vandt sine Foresattes Opmærksomhed og blev forfremmet til Op-
synsmand. Senere blev han Bestyrer af en større Kulgrube og
byggede her sit første, men endnu svage og langsomme Lokomotiv
til Transport af Kul; ligesaa opfandt han en Sikkerhedslampe
til Brug i Kulgruber. For denne erholdt han 1000 Guineer,
som han lovede at anvende paa sin senere næsten ligesaa be-
kjendte Søn Roberts videnskabelige Uddannelse.—
Stephenson begyndte nu at blive en Mand af Betydenhed;
han havde saaledes virksom Andel i Bygningen af den første
Jernbane for Persontrafik, der i 1825 aabnedes mellem Stockton
og Darlington. Paa denne brugtes Heste og paa et Stykke, der
havde større Stigning en fast Dampmaskine, der ved Touge ha-
lede Vognene op. J 1824 var der besluttet at anlægge en Bane
fra Liverpool til Manchester, og man var i Tvivl, om man
skulde benytte Heste eller flere faste Dampmaskiner, til at
trække Toget fra Station til Station.
Først da Banen næsten var færdig, fremkom Stephenson
med den Plan at drive Vognene ved Hjælp af et Lokomotiv,
idet han lovede at skaffe et saadant, der skulde tilbagelægge 10
engelske Mile i Timen. Forslaget blev af de fleste modtaget med
Latter eller Vantro, ja man ymtede endog om, at den bekjendte
Jngeniør ikke kunde være ganske rigtig. Med vor Erfaring lyder
Bladenes Udtalelser og Videnskabsmændenes Betænkeligheder paa
den Tid rent ud latterlige. Et Blad siger blandt andet: ,,Hvad
kan være mere barnagtigt, taabeligt og latterligt end den frem-
satte Plan om Lokomotiver, der skal gaa to Gange saa hurtigt
som en Postvogn. Vi kunde lige saa godt falde paa, at Folk
vilde lade sig skyde ud paa en af de Congrevske Sprængraketter,
som at de skulde betro sig til en Maskines Godtykke, der gik med
saadan Fart.« Et Medlem af en Parlamentskomite forelagde
Stephenson følgende Tilfælde: »Sæt nu, at en af disse Maski-
ner for hen over en Jernbane med en Fart af 9 eller 10 engl.
Mil i Timen, og at saa en Ko kom ud i Linien og gik i Veien
for Lokomotivet, tror De faa ikke, at dette vilde være meget
slemt?« Stephenson smilte og svarede: »Jo virkelig særdeles
slemt — — for Koen." Mere og mindre taabelige Indvendin-
ger af lignende Slags fremkom i hundredevis, og der skulde
baade Mod, Taalmodighed og Kraft til for alligevel at fastholde
Planen og beseire alle Vanskeligheder Hertil kom ogsaa sor-
maaende Mænds Fiendskab; thi Kanaleierne var bange for, at
de, hvis Foretagendet mod Forventning lykkedes, skulde ligge
under i Konkurrencen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
