Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. Lokomotiv og Jernbaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190 Lokomotiv og Jernbaner.
Imidlertid udsatte Banedirektoren en Belønning af 9000
Kroner for det bedste Lokomotiv, der uden Røg skulde gaa med
en Fart af 10 engl. Mil i Timen, ikke skulde veie mere end
6 Tons og trække tre Gange sin egen Vægt. Der fremkom til
Prøvefarten 6te Oktober 1829 4 Lokomotiver, hvoriblandt ogsaa
et af Svensken Ericssonl Stephensons overgik langt sine Med-
beileres, hans »Raket«, saa kaldte han Maskinen, holdt endog
mere, end han selv havde lovet, idet det tilbagelagde Veien uden
Stands med en Gjennemsnitshastighed af 15 engl» ( over 2 norske)
Mil i Timen og trak 5 Gange sin egen Vægt; paa somme Styk-
ker af Banen havde det endog naaet over 4 norske Mil.
Hermed var da Jernbanes·pørgsmaalet løst,Lokomotivet over-
gik i alle Henseender langt de dristigste Drømme, alle Fordomme
maatte vige, og Stephenson vandt sig et udødeligt Navn som den, der
har lyksaliggjort Verden med en af de skjønneste og følgerigeste Op-
findelser. Næste Aar aabnedes Liverpool-Manchesterbanen med
Stephensonske Lokomotiver, og snart lagdes Bane efter Bane
med rastlos Jver i alle Verdensdele Nu, ikke 50 Aar efter at
den første Lokomotivbane aabnedes, er der i det hele paa Jor-
den bygget omtrent 40,000 geogr. Mil Jernbaner, der befares
af henved 60,000 Lokomotiver og et Par Millioner Vogne.
Stephenson, den fattige Fyrboderson, døde som en rig og
anseet Mand. ·
Lokomotivet. Hvad der især udmærkede Stephensons Ma-
skine og gjorde, at den blev istand til at udvikle saameget større
Kraft end de andre Lokomotiver, var den Form, han anvendte
for Kjedlen, der gjorde, at en ualmindelig stor Dampdannelse
sinder Sted, samt den voldsomme Forbrænding af Kullene, som
han iverksatte ved at lede den benyttede Damp op i Skorstenen-
hvorved dennes Træk i betydelig Grad forøges De senere Lo:
komotiver har undergaaet en hel Del Forbedringer i Detaillerne,
har faaet mange Gange saa stor Tyngde og som Følge heraf
betydelig forøget Trækevnez men i dethovedsagelige er det endnu
Stephensons Indretning
J Fig 129 er vist Gjennemsnittet af et kaomotiv. Til
venstre sees Jldstedet M med Rist og Askefald C. Herfra gaar
Varmen gjennem et stort Antal Rør, beliggende parallelt efter
Kjedlens Længde, og udmunder i det i·Lokomotivets forreste
Ende anbragte lukkede Rum, den saakaldte Rogkasse O, hvorfra
Nogen kommer op i Skorstenen. Rørenes Diameter er indtil 2
Tommer og deres Antal over 100, ved større Lokomotiver i Al-
mindelighed omkring 180, men deres Antal stiger undertiden
indtil det dobbelte heraf. .
Kjedlen fyldes med Vand saa høit, at dets Niveau staar
over de øverste Rør. Ved at man anvender et saa stort Antal
saadanne, kommer, som før under Dampskibet ogsaa omtalt, en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
