Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Ja,“ sagde Henrotin, „nu kommer jeg.“
Han hørte Nordmanden raabe ud i det levende Mørke:
„Nu kommer Kommandanten. Vær nu rolige!"
Og nogen svarede:
„Lad os høre, hvad han siger."
Der blev stille udenfor. Henrotin følte denne pludselige
Tavshed rettet imod sig alene. Men han fandt ikke et
Ord, som havde levende Kraft. Det eneste, Henrotin
kunde gøre sig ‘
helt klart, var, at han ikke havde forstaaet
at fravriste Mørket Uhurufloden, som maaske havde sæn-
ket sig i Jorden. Han evnede ikke at føre Avantgarden ud
af dette forbandede Land. Han var afmægtig overfor sit
umaadelige Ansvar. Hans Navn var for Tid og Evighed
udelukket fra Historiens gyldne Bog. Og nu rasede Ele-
menterne imod ham i Tavshed og i Had. Og i hans Sjæls
Afgrund fandtes der ikke en Kraftytring, der kunde give
ham Haab om Genoprejsning. Han formaaede ikke en
Gang at rejse sig. Hans Tunge laa tør og lam i hans
Mund.
Og dog var der maaske Et, som kunde bringe dem til
Ro derude, som kunde splitte Nattens onde Syner og gøre
Mørket stille. Han følte bag sig. Bæltet med Revolveren
var hængt paa sin Plads over Hjørnet af Stolestativet.
Vaabnet dinglede tungt mod hans Arm.
Han fik ogsaa fat i en blød Haand, der søgte hans.
Den tilhørte Oleka, hvis Legeme han havde levet sam-
men med, men hvis Sjæl var uhyre langt borte fra ham.
Han fik ikke set hendes Ansigt, for Kopalklumpen gik ud
og lod dem i Mørke.
Der faldt et Skud, og der lød et Kvindeskrig.
Udenfor paa Pladsen var der et Par Geværer, som ras-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
