Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Klodernes Krig - I. Hvad vi saa fra Husets Ruiner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
148 Klodernes Krig.
Vandrepansrene i al Hast, og dermed endte lians
Kundskab. Han fremstillede dem som stive, kantede
Trebenkrakke uiiden Spor af Bøielighed eller Spænstighed
og fremkaldte i det hele taget et Indtryk, som virkede
altfor monotont til at interessere. Alligevel var der en
betydelig Rift om de Blade, der indeholdt disse
misvisende Fremstillinger, og jeg nævner dem her bare for
at betage Læseren de feilagtige Indtryk, han muligens
kan have modtaget ved disse Karrikaturer. Thi de havde
ikke mere, tilfælles med de Marsianere, jeg saa bevæge
sig henover Jorden, end en hollandsk Dukke har tilfælles
med et Menneske. Efter min Formening vilde Bladene
have været mere respektable dem foruden.
Som jeg siger, i Førstningen var jeg ikke istand til
at se paa Gribemaskinen som Maskine; den forekom mig
mere som et krabbelignende Dyr med glinsende Hud. Den
marsianske Operatør, hvis delikate Fangarme kontrollerede
dens Bevægelser, syntes kun at være noget i Retning af
Krabbens Hjernesystem. Men saa iagttog jeg Operatørens
graabrune, blanke og læderagtige Hud og dens Lighed
med de andre sprællende Skikkelser, som de vraltede
om dernede, og straks var jeg paa det rene med den
behændige Haandværkere sande Natur. Ved denne
Opdagelse skiftede min Interesse Gjenstand og beskjæftigede!
sig nu en lang Stund udelukkende med de sidstnævnte.
Skabninger, de virkelige Marsianere. Jeg havde jo
allerede tidligere havt et forbigaaende Glimt af disse, og
min første Modbydelighed for dem hindrede mig ikke;
mere i at underkaste dem en grundig Iagttagelse. I
Særdeleshed da jeg nu var skjult og i Stilstand og havde
Tiden til min Raadighed.
De var, saa jeg nu, de mest ujordiske Væsener,’
som det er muligt at danne sig nogen Forestilling om.
De var svære runde Legemer — eller rettere sagt Hoveder
m mSmå föe £M i Piçrørøü og raeä et Slags A&-:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
