Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
Muttu. And if any man thai es clerk
Gan fynde any errour in this werk,
I pray hyni he do me thai favour
That Jie wille amende Ihat errour;
And if men may here any erroure se,
Or if any defaul in this trelice be,
I niake here a ])roteslacion,
Thai I will stand til the correccion
Of ilka rightwyse lered man,
Thai niy defaul here correcte can.
GI. eni/elxl’ vers.
året 1882 udkom på Univ. Jub. Samfunds forlag et særtryk fra „Nord.
tidsskrift for filologi", Ny række VI. „Plan for en ordbog over jysk folkemål ", al
livilken jeg tillader mig at aftrykke følgende udtog:
Under det i andre lande optagne arbejde at indsamle og bearbejde folkemålene,
har vi her i Danmark stået langt tilbage både for Norge og Sverrig. Skal der
gores noget, er det ganske vist på tide, da den uniformerende kullurstromning,
der efterhånden trænger ind i de inderste og ensomste kroge, arbejder på, til
fordel for rigssproget, mere og mere at udslette sprogarternes ejendommeligheder;
jeg skal nedenfor give eksempler herpå, som maatte kunne øges med mange
flere, og når jeg, med min kundskab til almuens liv, søger efter grunden hertil,
tror jeg at finde den i skolens langt storre indflydelse nu end tidligere, samt i det
hele åndelige opsving, som i så hcij grad skyldes liojskolebevægelsen: der læses
meget mere; rundt om stiftes der sogne-bogsamlinger, som flittig benyttes; hver
en lille hytte har noget nær sin avis, som bliver læst og lånt ud; så dannes der
foredragsforeninger, man søger fra nær og fjærn at få mænd til at holde oply-
sende foredrag; der er besøget på hojskolerne, hvorfra de unge karle og piger
jævnlig medbringer en lille bogsamling og stor læselyst; endelig hojskolemoderne,
hvortil der tit samles mennesker fra vide kredse. Ad alle disse veje når rigs-
sproget ind på almuesmålene , der i længden ej kan stå imod, da de altid må
føle deres armod overfor et rigt udviklet kultursprog. Det er derfor på tide, skal
der gores noget, og det vilde være såre ønskeligt, om andre mænd kunde optage
ømålene til behandling, inden altfor meget af det gamle præg sporløst forsvinder.
Kampen for Sønderjylland har medført, at enkelte af de sønderjyske landskabs-
mål tidlig er blevne undersøgte og bearbejdede. Først må her nævnes Hagerups
„Det danske Sprog i Angel", 2den udg. ved Lyngby, 1867. Forfetteren, der kort
efter slaget ved Isted kom til Angel, blev som andre danske i de dage overrasket
ved at træffe et rigt dansk ahnuesmål i egne, hvor man ikke havde ventet det,
så ubegribelig liden kundskab var der den gang til sprogforlioldene i Mellemslesvig.
Hans bog er et mønster på omhu og nøjagtighed. J. Kok, „Det danske Folke-
sprog i Sønderjylland" 1863, er anlagt på en bredere basis, men Lyngbys bøger:
„Bidrag t. en sønderjysk sproglære", 1858, og: „Udsagnsordenes bøjning i jyske
lov og i den jyske sprogart", 1863, blev banebrydende ved den systematiske be-
handling, støttet til indgående kendskab til oldsprogene, såvelsom ved en lydbeteg-
nelse, der simpelt og let gjorde rede for de forskellige tonehold, der er ejen-
dommelige for sprogarterne.
Af ældre arbejder er der Molbechs noksom bekendte Dan.ske Dialect-Lexicon,
1841, der uden tvivl i sin tid har været et fortjenstligt arbejde, men hvorom der
nu vilde være meget at sige. Stoffet er indsamlet ved bidrag rundt omkring mest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
