Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IV
fra præster; en skrev så, en anden så, og det var ingenlunde let, ukendt med det
levende sprog, som M, må have været, at sidde i København og granske alle de
gåder, der i slige indberetninger kom til ham. Der er meget betydelige fejl. I art.
Jen (s. 252) siges, at Vendelboerne nævner en mand: jen (hak.), en kvinde: jin,
jin, jing (huk.), dette er netop omvendt: jej er hak., jen huk. Så er ord skilte
ad, som bestemt hører sammen, det samme ord har fået forskelligt udseende i for-
skellige landskabsmål , eller ordene er komne til at se helt gådefulde ud, fordi
han ikke har angivet rigssprogets form. Et par enkelte eksempler skal jeg frem-
drage: høgel, hoUe, bøvle uo. er det samme ord, afledning af boje, jsk. hiJw; hoen-
stykke er vel kendt endnu, det er: banestykke, halshvirvelen , hvor fåret bliver
stukket (bonstøk); Ilede er ligefrem hlæde af blad, bruges om at plukke blade af
kål (å hle kgl aw)\ blere (se under bleir) er efter al sandsynlighed ikke andet end
blære (bier, Vens.), så er bleir, blære, blærre anførte tre forskellige steder, mens
det dog er ét ord; borre er ligefrem bore, og det sønderjyske børl i samme art. er
ikke andet end bødle (overg. af d til r), der senere findes som norrejysk; o.s.v. o.s.v.
Jeg har altså den tanke, at en ny bearbejdelse af det jyske sprogslof var
ønskelig; det har været mit håb, at jeg vilde kunne yde noget brugeligt for den
nyere sprogvidenskab ved mit noje kendskab til almuens liv og tankegang, selv
om jeg måtte sige mig selv, at jeg i sproglig fordannelse kom til at mangle meget,
der ikke længere lod sig indhente. Red. af filol. lidskrift er gået ind på at ville
modtage en prøve af mit arbejde, og jeg skal først kortelig fremsætte hoved-
punkterne i den plan, hvorefter arbejdet er anlagt.
1. Hele det jyske ordforråd indtages og opsamles såvidt muligt; altså ikke
blot de ejendommelige eller sjældne ord og talemåder, som glossariet indeholder,
men hge så fuldt de mest dagligdags.
2. Stamordene, så rigt behandlede som muligt, med angivelse af deres former
i de forskellige sprogarter og ligeledes med redegorelse for de forskellige betyd-
ninger samt tilhørende eksempler.
3. Med hensyn til sammensætninger og afledninger har jeg ikke bekymret
mig om at opsøge alle mulige, men blot om at samle såmeget slof, at bojninger,
selvlyds- og medlydsovergange i de forskellige sprogarter blev tydelige.
4. De kulturminder, sproget gæmmer, fremdrages og forklares, såvidt jeg evner det.
5. Oplysning om ordenes afstamning indlader jeg mig ikke på at give med
undtagelse af en henvisning til et sideordnet isl., norsk, svensk, plattysk ord til
oplysning for dem, der forstår mindre end jeg.
G. Ordene henføres til rigssprogets form. For ord, der er fælles, er sagen
simpel nok; hvor formen derimod må dannes efter analogi, kan den i enkelte til-
fælde bHve vanskelig nok, da ordet enten kan blive monstrøst i formen, eller
formen kan være vanskelig at træffe. Således siges det om en mand, der er rask
til sit arbejde og får ende på det, han er æm; endig eller endet kunde efter foriBen
begge forsvares, men lyder lidet kont. Så søger fiskerne på vesteregnen i stormvejr
et sted på revlerne, hvor der ev jænfål liaw , d. v. s. et sted, hvor der er et hul
i revlen og hvor formodentlig bråddet ikke findes, men er det enfald ell. enfold
{fol, fold; men jænfåUh enfoldig; fål, fald)? Men sker nu også i opstillingen
fejl, vil tilfqjelsen af de jyske ordformer for den kyndige klare sagen, og jeg har
ordnet ordene således, såvidt jeg er nået, at hvad enten man går ud fra rigS;
sproget eller fra almuessproget, vil ordet, man søger, kunne findes.
7. Jeg er opdragen og har tilbragt den største del af mit liv i vestjyske
sprogegne, medens tilmed de rigeste og pålideligste samlinger, det hidtil er lykkedes
mig at tilvejebringe, er vestjyske; derfor er jeg i det hele og store gået ud fra
den vestjyske sprogform, hvori jeg selv bedst er hjemme.
8. Jeg har ikke i angivelse af den jyske ordform vovet at gå ud over
Lyngbys tegnsprog, der synes fuldtud at passe for vestjysken, men mindre fuld-
komment for østjyske sprogarter. Fonetiken for vort lands vedkommende måtte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
