Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46 balut—bandslagen
skrald med pidsk; [bøltorn] (vestj.) skal
betyde: en klodset og voldsom person.
balut, to. balu’t (Mds. h.) stejl,
om brinker ; å ta jcen h —, tage en med
hårdhed, det modsatte af at liste og
læmpe sig frem med en; han hust om
h —, styrtede hovedkulds om.
bamberusse, no. bambdrws æn
(Agersk.) grovt, klodset kvindfolk.
bambusrør, no. bombusrør æn (D.) ;
lo
de driver ikke sjælden op ved stranden
og kaldes sædvanlig sukkerrør (s. d.).
bammor, no. se bademoder.
bamp , no. i udtr. o by jæn banip
(Malt) byde en trods, vise brodden.
baras, no. bams æn (D., Brader.);
bamsi æn (Rgkb., Thy) = æn bamssman
(Bradr.), en tyk, velnæret person, jfr.
boms; norsk bamse, bjornens navn.
band, no. ban æn -npr (D., vestj., 20
• Sønderj.); baj é [best. bane] flt. bqj
(Vens.) — en ed; han kam mæ såmand
banø (Skanderb.) ; te æn stuw9r lown ska
æn stuw^r ban (vestj. alm., se Kk. ordspr.
82. 923.), jfr. ed, karl nr. 4,
bande, uo. ban -dr -dt -dt (D.,
vestj. ; Ang.) ; bg^j bajdr bane bane (Vens.)
;
ban -nø -fp -fø (Sams) — 1) bande,
sværge, bruge eder, alm.; nok også
enkelte steder om at sværge for retten ; 30
ban te de blowr (vestj.); te de stor i
jæn toq om ham (vestj.); så de æ væn
swot åmkreti ham (Mors); te de lyssnt
omkreri ham (Løgstør); te de blow ål
lyst om ham (vestj.); te dær sto glø åm
ham (Thy); fåivoipdn (Silkeb.); glupsk
(vestj.); to do ban di lih pinddø g H?
(Malt) ; y,
ad basled så grint han no manne
go gang, men gilled han banned te galjen"
Andr. Begr. ; ban sæ lånt nejpr i høUr^o
(helvede) (vestj.); spreii te o ban, lisom
,di nar3s kål (D.), o: karle nord fra;
ban o bålni (Rgk.); ban o Mon (vestj.),
måske også: ban o Hot (vestj.); det er
meget værre at bande pinedød end fanden
tage sig; man må ikke bande i torden-
vejr eller storm, heller ikke må man
bande i sengen; man må vogte sig for
at bande i sig selv [uden lydelige ord];
man må ikke bande i ilden ; når pigen, so
der skal gore ild på, vilde sige, når hun
ikke kan få den til at brænde: „de
satans tørv!" så vilde hun forbande ilden
sådan, at hvis der blev ildløs, vilde den
ikke være til at slukke ; man må ej heller
bande et barn eller et kreatur, og det
skal være slemt at bande et skærende
redskab, en økse eller en kniv, for der-
som man tilfojer sig et sår dermed, skal
det være meget vanskeligt at læge, Kr. IV.
404. 608-11.; de ær eipn syn o ban,
nær dn ban^r re (vestj.), skal vel betyde:
når man bander på hvad sandt er; ban
^tf fOf^ do wed hwafudr ; do ska et ban
epp 9å, få do ka enda gy hwa do wel! (Thy)
siges, når en bander på, at han ikke
kan opfylde en anmodning; no, no, do
ska et ban stærksr 9pp dr en do ka ban
åm ijæn! til den, som man ikke tror
trods hans eder (Mors). 2) det er ikke
godt, når en ko . eller stud , som man
kommer forbi, „bander ad en" (giver
det vel bekendte vræl med munden mod
I
jorden), så kan man ligeså godt vende
tilbage; thi man får da ingen nytte af
sin gang, Kr. IV. 225. 318.; nqer æ ku
banør jæri, skal dn spot (Andst), så får
det ingen magt ;
jfr. fr. jurer, sværge, o
:
hvæse, om katten; se Nyrop V. Sk. 108
og Skgr. IV. 56. 66. 3) nægtende: de
banør et (vestj.), det slår ikkey fejl, er
ypperligt.
bandelok, no. bandelå’k æn -9r
(Fanø) et hængesmykke i ørerne; fr.
:
pendeloque, det samme.
banden, no. i ordspr. bafiøn bejpr
et æ sken, un æ nøw føldr mæ (Mors, jfr.
Grb. 69. 74.), d. e. eder alene bider ikke
;
i udtr. som: de æ banan o el. banøndn
o san (vestj.), det er, nu bander jeg på
det, sandt, en stærk forsikring, kan
mulig også dette ord gæmme sig.
bands, bans (D., vestj.); bajs (Vind
s.) — ejeform af band, bruges alm. om,
hvad der er fortrædeligt, påfaldende,
ypperligt: de wå bans, ku do et fløt æ
kypr! æn b— kål te æn hjoU, æn b—
guwd sp)å.
bandsat, to. bansåt (Thy) ; bansH
(Årh.); bajsat (Vens.); bansatds (Andst
h.) — både i god og ond betydn., om
det ypperlige el, det fortrædelige.
bandskab, no. banskab (vestj.);
de æ ræt nåt b —, noget forbandet toj.
bandskudt, to. banskot (Mors):
æn b — knæjt — bands.
bandslagen, to. banslawan (Hors.;
S.Hald); æn b — dræij^ omtr. = bandsal;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
