Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bandssOndag—bankerot 47
også om, hvad der er uheldigt el.
fortrædeligt: de æ da banslaw9n! (S.
Hald).
bandssondag, no. banssønda (Slet,
Horn. h.) 4. sondag i advent, da navnene
oplæstes på dem, som var i band ;
jfr.
:
bandsdag skal der afkyndes hvert år to
gange, hvilke sig skulle entholde fra alterets
sakramente, nemlig palmesondag og 4.
æ har 9n kæp i æ han (Nordslesvig),
spøgende.
1. bank, no. haiik (Sundv., D.) ; horik
(de gi. D., Vejr., Bjerre h.); hårik (Vens.,
Hindsted h. , Thy) = rgsm. ;
gi hårik
(Hindst. h,); é gåt law hårik, hqj fæk
hårik (Vens.); fo hå^k (Sams); knubs,
stød (Vejr.); jfr. hug.
2. bank, no. harik æn (vestj.) ; hå^k i
sondag i adv., se Kalk. bandsdag, bands- lo (Vens.) — et pengeinstitut; „di splencs-
sondag.
1. bane, no. håan æn (Sams) en hoj
og ufrugtbar plet jord på en mark; en
lille forhojning på marken.
2. bane, no. han cm -9r (Sønderj.);
hon æn best. hån (Vens.; Andst); hon
æn (Søvind s.); hon æn (D., Silkeborg);
hån æn (Heil. h.) — 1) på hammer og
økse, mods. pen (D., Silkeb.). 2) hån æn
(Himmerl.); hon (D.) en flade i
se jærn-, kegle-.
3. bane, uo. hån -dr -t (Vens., Ploug-
strup); hon -dr -dt (Røgen) — 1) ud-
hamre leen langs æggen for at skærpe
den (Vens., Røgen), jfr. hare; ordet skal
også kunne bruges om leens tværsnit,
den er for lidt el. for meget hondt (Røgen
s.) d. e. krummet. 2) hån æn stijpn aw
(Plougstr.) fjærne ujævnhederne på den
ved hammerslag.
bane, uo. se både.
banestykke, no. honstøk ært (D.)
;
hånstøk æn (Thy) — det stykke kød af
halsen med halshvirvelen , hvor fårene
stikkes ved slagtningen; det må karl-
folkene i huset ikke få: æ kål mo et fo
æ h —, så hlyiv9r di gålslaw^n (D.) ; bliver
de slemme til at slå (Thy); den, som
-piser æ b — å dn rorpvær (væder) (vestj.)
rinyj søldoUr, dé wa som liq korndn uw
å håriki" (Vens.), Grb..203. 26., fr. banque.
1. banke, no. ba^k æn -dr (Støvr.);
baiik æn -ykdr (D., vestj.); hårik æn
-’^kdr (Lild s.); hårik i -dr (Vens,; Thy,
Bjerre h.); harik æn -id best. -n (Vor h..
Søvind s.); harik æn -d best, -drdn (Hads
h.) — 1) -_-
rgsm., bakke (s. d.), hoj,
afrundet forhojning; jfr. bjærg; fig. no
smstn.,20(gr han otpdr æ 6a?^^ (Elbo), o: over det
værste, se jan, kiddike. 2) owdr æn
baqk (vestj.); sånt øwdr i hårik (Vens.,
alm.) = i gennemsnit, med et middeltal:
vi avler over en b. så mange fold; jfr,
jævning. 3) en skybanke, en mørk, lavt-
liggende sky i synskredsen (vestj.); sudl
gor npr i æn hårik (Lild s.) ;
jfr. brænde-.
2. banke, uo. ha^k el. horik -dr -dt
-dt intr. & tr. (D., Agersk., Vejr,); hårik -dr
so-dd -dd tr, & intr. (Hindst.; Mors); håt^k
-dr -d -d tr. & intr. (Vens. ; Sams) — rgsm.
:
harik o æ dar; horik jæn, prygle en;
„hældns hånkd di hans røqstøcdr hådd
blø å hlo", Grb. 93. 81.; h— gån, banke
garn med banketærkel; h — staqdr nijdr
(D,); de bårik3r i æ ferpr; å hårik æ
hindr, slå hænderne sammen for at varme
sig (Mors); Pe Krestjan boykdr (D,), om
fosteret i en hojfrugtsommelig kvinde;
vil komme til at slå et mske ihjel; ioYMborik ud (D,) en borneleg, se gås, læder;
en kvinde har det ikke noget at betyde^
hvorfor det stykke altid skal fortæres af
kvinder, derfor sætter husmoderen aldrig
banestykket ind til manden. — Nogle
siger, at det kun gælder b — af horn-
kvæg, men andre mener, at det også
gælder om får og svin, Kr. IV, 358, 123,
VI, 264. 108, J. K. 181. 19.; jfr. bøddel-
stykke.
bange, uo. håri (Vium): a båridr et,h(i
Blich. Vium s, 150, jeg er ikke bange,
bange, to. håri (D,, Vens,, Heil, h)
= rgsm,; a ær et b — aniæ, b — få mi
froj; æ ær it bari får æn dø hon, nær
horik jæn æn howdd g (Vejle), slå en et
kreatur til i handel; „mit hjat de så
howele banker". And, Begr,, mit hjærte
banker så stærkt; di båqkds, slås (Hindst,
h,); se boge,
banken, no, de wår æn maqdld
barikdn (Holmsl. kl.), et mageligt arbejde,
som når man ligger og driver i en båd;
se hjærte-.
bankeret, to. harikdrd (Søvind s.)
bakket,
bankerot, no, barfk^råH (D,); håri-
kdru’t (Vens.) — 1) go b—, spel h—,
som i rigsm, ; æn barikdrå’tdnspeldr (Andst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
