Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86 blåt—blegeplads
blæse en halmbrønge af „kalgudiget"
(havediget), så vil det blæse bygget af
om sommeren. Kr. VI. 275. 212.
blåt, no. Mat æn -pr (D., Mors,
Sall.); huk. (Vens,), hak. (Sams.); blåt
æn -pr (Vejr.) — en klat af noget blødt,
æn kublat (D.) kokasse; et stænk (Sall.);
en bl— vand i en kop, en ubetydelig
smule; en bl— blæk; gøgespyttet, hvori
skumcikaden bor (Vens.); blåt! det gik^o
istykker! (Vens.) blåt! når en pludselig
falder; i den forb. et slags udråbso.;
jfr, bletting; blærpe.
blathoved, no. hlathbwd å (Sams.)
en, som klatler, lader alt falde ud af
hænderne.
blatpapir, no. (Vens.) trækpapir, se
blakpapir.
blatte, uo. hlat -dr hlat el. hlapd
blåt (Lild s.); blåt -9r -9t (D.); ft. blapr^o
(Vejr.); blgt blatdr blåt blåt (Vens.); nt,
blåt (Sams) — falde, spilde, de blåt liq
nijpr frå rnæ, fra mig; lade falde, slå en
blækklat (Lindk.); der synes at være for-
bundet forestilling om, at det, der falder,
er blødt, danner en blød klat : æ hu blapr
(D.); falde uforvarende: do blatdr okd’l
(Lild s.); jfr. blette.
blattet, to. blap (D.) = smonist9r9,
om toj, broget med fme stænk.
blatting, no. blat9ri el. blet9ii i -dr
(Vens.) — 1) kokasse. 2) et lille læs hø
el. korn, tørv, en lille høstak.
blavre, uo. blawr -H (Agersk., D.)
;
blabdr -9d (Thy) — 1) om lue og lys,
deres flammen ’og den lyd, som følger
med ; æ låw blaprdr (Agersk.) ; om solen,
æ suw9l blavrøt iniån el. de blanrdt ve
æ snwdl, om morgenen, når solen skinner
stikkende varmt for regn; hun æ så ræj^*^
æ særk blavrdr får æ row (vestj.), skæmte-
sprog. 2) sladre ud: å blav9r nåw9r ur,
æn blavermon, sladderhank (Agerskov,
Mellemsl.); jfr. bladre, blamre; ordene
synes at gå over i hinanden.
blavret, to. blav)^ (vestj.) spraglet,
om lyst tdj.
blavring, no. blavrdri æn (vestj.)
en stor spytteklat, se blærpe.
ble, no. ble æn -ar (Agersk., Sundv., so
Ang., Brader., Hjerm; Hmr.); bli9 æn -r
(Fjolde); bled æn bled (Sundv.); bleq æn
(Løgst.) ; bleqdn el. bléqdn æn -9r (Smidstr.,
Vens.) ; bleq æn bleqar (Lild s., Agger) — 1)
den opr. bet. lagen er beholdt over storste
delen af Sønderj.; en ud med en kiste
og en ble, og en ind med en seng eller
en to —tre. Kok ordspr. 119.1329, siges
når en mand ved gentaget ægteskab for-
bedrer sine kår: kiste og ble o: ligkiste
og liglagen. 2) ble til barnesvøb (N.
Jylland), se barneble, —klud, —klæde,
—lagen. 3) bughinden på det slagtede
kreatur (Ribe).
ble, uo. se blæde.
1. bleg, no. bleq æn (D.); bleq æn
(Agersk.) ; bléj_ æn (Vens.) ; bleq æn (Løg-
stør) — 1) lærred lægges på bleg; do
har nåk væn å æ nor bleq (Agersk.) siges
til en, der er grå af hudfarve, er bleven
dårlig bleget, jfr. det har været på bleg
det år, da asken slog fejl. Kok ordspr.
101. 1141. 2) bleq (Søvind s.), bleq (S.
Sams), havblik, jfr. blikke.
2. bleg, to. bleq bleq (D.,Vens.); blipq
-jdq (S.Sams); ble9k (Sundv.) — bl — i
æ anseqt = rgsm. ; så hl— som æn
uldfis (D.), såm æn katliq (Mors), som
en gistnet (s. d.) kat (N. Slesv.); han
blow bleq imæl haés skohr^r (Agger)
alm. spøgende udtr, = bleg i ansigtet;
„han wa hsse bleg i hans ansit som
en twistlattes skjoet" Jyd. I. 4. l.
1. blege, uo. bleq -dr -H (D., Agersk.)
;
ble^ hlejdr -J9 -p (Smidstr., Vens.); bliq
tf. -H (S. Sams) — 1) både i hdeformet
bet. = bleges, æ toj ær hæn å bleq
(Agersk.) og i sædv. bet. å bleq lat el.
lendn (D.), bliq tøw, a hår bliqst thwd
(Sams), de bleqdr o æ hyjp (D.), når det
vejres stærkt. 2) „blege" Molb. se blegne.
2. blege, no. bleq æn -dr (Thy, Ran-
ders, Mors); ble æn -9r (Mors); bleqi de
(Davbjerg) — 1) kalksten, som brydes
løs i jorden el. fiskes op af vandet, og
bruges til at brænde kalk af; ubrændt
kalk, se kalk. 2) flintesten, samlede ud
af mergelen (nord o. øst f. Randers).
3) den største del af markerne er muld-
jorder med kalkunderlag, den såkaldte
„bleeg"; J. Saml. IV. 219 (Norretranders
V. Ålborg).
blegelag, no. bleqilaw æn -wdr (Dav-
bjerg) kalklag.
blegelig, to. bio. bleqld (vestj.) tem-
melig bleg.
blegeplads, no. bleqplgs æn -plos
(Søvind s.) = rgsm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
