Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
Itdi’dc— -l)()rL!0
107
(Andst) ; horhlå h (Vons.) ; hoW’H’hlå æn
(Lild s.) ; howdblaj et (Søvind s.) = rgsm.
borde, uo. hor -dr -dt (vestslesv.)
sætte bordene sammen til gilde om mid-
dagen ; besørges ved ligfærd af snedkeren,
som har gjort ligkisten; hor å bæyk
(smst.) skikke tiisæde ved bord på bænk,
modtage gæster.
bordende, no. huw^ræn æn (Malt,
Andst, D.); howræn æn (Agger) — o sed
får æ huræ’n, på den fornemste plads;
dæn dær seddr får æ b — sed^r får æ
intæjpr el. ska botål æ skat; alm. : a vel
et sed får æh—, dær ku kom æn krawdr
(Andst), en som vilde kræve penge og
som da vendte sig til manden, der sidder
for bordenden; nær æ man et æ hjæm
sejdr æ kat fur æ howr-æn (Mors) el.
. . . så sæt9 di måqkrpqdn få budrændn
(S. Hald) siges f. eks. når pigen, hyrde-
drengen el. en anden uberettiget tager
husbondens plads; æ åmr, æ næpr
huræ’n (D.) den øvre, nedre bordende.
bordfod, no. huw^rfuwad æw (Andst)
hele bordets underbygning.
bordgangsfolk , no. howrga’iisfålk
(Thy) 2 piger, der ved selskaber går for
borde, kaldes således.
bordglas, no. ved hver „forretning"
el. „forsamling" stod der altid b — og
skåler på bordet, mens gæsterne spiste;
begge var af sølv og brugtes istedetfor
snapseglas; bordglasset var et stob, og
deraf drak mændene (Vestslesv.).
bordklap, no. borklæp et -klæ’c>p
(Agersk.) = rgsm.
bordkniv, no. bowarkmjw æn (Lild
s.) = rgsm.
bordkrog, no. humrkrpq æn (Andst)
;
howarkrgq æn (Hmr.) — det lijorne, den
faste bænk danner ved bordenden; jfr.
bænkekrog.
bordpige, no. horpiq æn -piqsr {Ager-
skov, Sønderjyll.) pigerne, der ved bryllup,
barsel, begravelse går for borde, se befel.
bordplade, no. bowrplå æn (Vens.)
;
hoapla æn [-ra] (Sundv.) = rgsm.
bordskik, no. huw^rskek æn (D.);
bow9rskik (Agger); homskek (Søvind) —
Jiål b— = rgsm.
bordskive, no. bowdrskyw æn (Lild
s.) bordplade.
bordskuffe, no. buw<frskof æn -er
(D., Andst); bowrskof i (Vens.) = rgsm.
30
bordstimmel, no. huwarstem^l æn
(Andst) kanten, som bærer bordpladen.
bordtremme , no. bowartrem æn
-dr (vestj.) liste på en bordfod.
bordtoj, no. ske, kniv, gaffel, som
gildesgæsterne selv førte med til bryllup,
begravelse o. lign. (Vestlesv.).
bore, no. Mb. se bure.
bore, uo. buw^r -wrar -wrH -wrdt
(D.); hor -dr -H -dt (Bradr. ; Fjolde);
bom -r9 -rdt (Søvind s.); howar -wrdr
-wrd -wrd (Vens.) — bore med bor; jfr.
burrie.
1. borg, no. hård (Andst, Thy); hord
(Agersk.) —- ta te håras (Thy) på kredit;
hå H te hårds (D.); han ær i bård å
gål te dw3r æ ørdr, han hår b — å gal
ronøn om (Malt); vi ka tæj H o æ h —
(Andst) — o æ krid; bår9 gbr sår9 (Rkb.)
el. tæj 9t o æ hår9, de gir sårs (D.);
præsten tog intet til borgs, og drev
spøgelset ud af haven ned i digegrøften,
Kr. IV. 173; a tår eyan teri te bårds we
dæ (Agger) o : jeg slår igen.
2. Borg, no. Bord (Ang.) hørtes af
og til i Angel som navn på Flensborg,
der i de gamles mund har tonen på o,
Flænsbo’re; deraf i St. Solt sogn marker,
som hedder Borrevej, Borresig; jfr. æ
Fælt, æ Lun o: Kristiansfelt, Eskelund
(Brørup s.) ;
guj nåi mæ dåk får min bord
skådl! Feilb. F. H. s. 38, min Flensborg
skål o: købt i Flensb. I Haderslevegnen
findes rimet:
snyr dæ snatd (snottede) ; to dæ, klatd
!
skyn dæ skord (skurvede), ve do mæ
te Bord?
hvor B — formodentlig også betyder Flens-
borg. — Ordet findes som sidste del af
smstn. i en række bynavne (vestj.)
:
Skandrbård, Vihård; Skålhård (Skodborg),
Tråjbård osv. ; æn hård (Vens.) en borg
;
se plage-. Skander-, træl-.
borge, uo. hård -r -t -rdt (Andst;
Thy); hård -r hård hård (Vens.); bord
-r -t -t (Agersk., Sundv.) — give hen-
stand med betaling ; bord få jæn (Sundv.)
gå i borgen for; dær ær et å hård o
(Malt), det må tages straks, uden opsæt-
telse; vi skal borge det op om vinteren
(Ang.) o : tage vort behov på kredit, for at
sanke sammen igen om sommeren; do
ka wol håre mæ æ pæri i træf daw?
Sgr. V. 28. 108., spøg, går sælgeren ind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
