Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bort—botterost 109
med musik ocli tlickoj-, och de larde
vande om som åsiior och borickor; spansk
borrico, fransk bourrique.
bort, no. humrt æn (Vens.) om et
stykke toj = rgsm.
bort, borte, bio. se hen, henne.
1. bos, no. bås æn -dr (D., alm.) en
rejsende håndværkssvend, også Jianvcerks-
bårs (Agersk.), htsk. bursch.
2. bos, no. Mi’ (D., Malt); bwås{\es,ii.)
— ordet, hvormed koen kaldes : kom bås
!
et kælenavn, også: kom båskai; æn guwd
fipd bås (Rkb.); kom båsdræri! til en
stud (vestj.); kom bås^ kom båsku! (Skan-
derborg); bås9kahn, bås9stuw9n, æn stås
båsdkow (Løgst.); jfr. sta bos! sae jyde-
pigen til koen, hun snakkede latin, Skgr.
I. 152. 575;
„kom bos, kom bos, kom besind te bøj,
tvo røgter han legge i Alken døj (dynd),
:
di hjælper ham op me piber å trom,
å gie ham en lille pot mjælgrød i hans
lom!^’ J. K. 44. 14, børnerim.
3. bos, no. båsihesi., på fiskegarnet
:
alle de masker på garnet, hvormed fiskene
fanges, jfr. omgarn; båsi på vognen =
råen: det stykke tømmer, som bærer
akslerne; fåsle’t i bast (!): forslidt på
den kant af træet, hvorimod hjulets inder-
kant løber, O: slidjærnet på akselen; på-
vejrmøllen er ojet af understenen i kvær-
nen udfyldt med et træstykke, som kaldes
æn bås el. hals, derigennem går lang-
jærnet, som bærer overstenen (D.) ; måske
forskellige stammer.
4. bos, no. bås (D., Malt) udtryk fra
keglespillet, et fejlslag, de wår æn bås
(Lindk.), slp b—, skyd b— (Andst h.);
se bomer, puddel, rille^ rylles.
bosdor, no. bosdar æn (Thy) ind–
gangsdor; der skulde plojes en fure fra
Knudsgårds bossdar (bohusdor) hen rundt
om bjærget og tilbage igen, Skgr. IV.
165. 515.
boseng, no. en (Ang.) en seng, som
hører huset til, inventarieseng.
boskab, no. boskab e -bar (Vens.;
Malt, Ribe); boskop et [-ar] (Angel) —
et møbel, vist alm. hele Jyll. ; bruges i
Angel om hvert enkelt stykke indbo, bord,
gryde, sav osv., også overført: han hæ
væt e vunld b — ål daw, el. (hjvékøt
b — æ del — et kvindfolk kan være æn
pæn boskab; når hun ikke ser godt ud:
æn Up b — (D.); æn fåha’t kun o æn
fåswålt kat, de æ tåw grem boskab^r i
æn hus (vestj.).
bosle, uo. bosal -sbr (Rkb.) — 1)
kludre med noget, tømmerarbejde og
lign., jfr. botle. 2) bosles, trille med
bossel; en tidsfordriv „å bosles" skulle
Østerbyerne have brugt for en menneske-
alder siden (1830); målet var Valsbøl
bro; unge karle og piger trillede med
en keglekugle henad Valsbøl vejen, således
at pigerne havde to slag , mens karlene
fik et; den, som drev kuglen over Vals-
bøl bro, havde vundet, Fb. Fr. H. s. 70.
boskabsstue, no. boskavsstbw æn
(Søvind s.) stuen, hvor skabe og kister
hensættes.
bosse, uo. bås -9r -H -dt el. båsdl
-dr -dl -dl (D.) — \) de båsH får ham
’
= slog fejl ;
jfr. bomre, bos, fejle, misse.
2) overført, især om eng: dæn basar
åhr.
bossejærn, no. båsjan é (Vens.) en
stor tynd mejsel, som møllerne bruger
til at hugge åbning for en kile.
bossekalv, no. båsdkal {\es\!].) kæle-
navn til kalven; flt. båsdkal (Fanø) de
store hvide havsneglehuse, som hornene
leger med, idet de borer huller i dem og
’tojrer dem som kalve, jfr. hulboreko.
bosseko, no. båsdku æn (D., vestj.)
kælenavn til koen, se bos; også fig. om
moderens bryst: „æ do glaj å klapd di
betd bosdkow?" Jyd. II. 35. (Århus).
bossel, no. båsol æn -sUr (Malt)
en keglekugle.
bosselværk, no. bosalværk (Rkb.);
botdlværk (Vind) — kludderi.
boste, se børste.
botle, uo. bopl -tUr -t (Lemvig;
Vind s.) banke løs på, hamre på for at
gore istand; jfr. bosle.
botte, no. bot æn -dr (D.) en flynder,
fisk; hvilken ax’t fladfisk ved jeg ikke,
jfr. bakskulde, lødder, skulde.
botteblade (?) J. T. bot’blå’ (Varde)
= bukkeblade, menyanthes trifoliata L.
;
ordet forekommer mig tvivlsomt.
botterost, no. botdrwost el. botdl-
^wost (Ikast); bordvost æn -odst (Agersk.);
båtdvost (Sundv. ; Hadersl.) — lille, bitter
surmælksos t, længere end sædvanlige
knaposte ; rimeligvis af pit. bolter, smor
;
der æltes nemlig smor ind i ostene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
