Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176 dannebroget—danse
eder (vestj.); hwes de ka dan sæ (Vens.)
om det er belejligt; jfr. dante.
dannebroget, to. æn danebrdqs klh
(Mors) rødt og hvidt torklæde; så danø-
broqi) som Pæ^rs hjælmd får (vestslesv.),
el. som Mæps føl å Rom (Romø) Kk,
ordspr. 110. 1244; danbroget kaldes endnu
på Sønderjyllands vestkyst en rød hest
med hvid blis og fire hvide sokker, man
danning, no. danøri i (Vens.) ind-
retning, ordning med noget, i guwd d—
/
„vi gjorde en god d — på studene". Mb.
o: handel.
dans, no. dans æn dans (D., vestj., S.
Sams) ; dans (Øland) ; dåjs (4 stødt.) i d^js
(Vens.) ; dons (Søvind s.) = rgsm. ; konen
sidder hjemme, mens hornene er gået
til dans; så syntes hun med et, at hun
har der det ord: den er danbroget osv. ;ioså stuen, hvor hendes horn og flere
på Rømø skal denne aftegning være alm.
og Mette er et slags øgenavn for Rømøs
beboere, der som oftest er tilsøs, hvorfor
fruentimrene udfører mands gerning og
dyrker jorden, S. Grundtv. GI. d. Folke-
viser I. 403 anm. i indledn. til Svend
Feldings vise; smukt broget farvet med
flere livlige farver, hvor især den røde
er den herskende (Slet h.) ; almuen kalder
dansede; i en krog sad der en sort en
og grinede og for hvert trin, de dansende
tog, floj den gloende ild om fødderne
på dem, Kr. III. 391. 717; æ hæst ggr i
jæn dans får æ ion (D.); „stakd dans
æ snar sprofpn", soi æ man, da hqi
han kon dt fjærdrfkar haw3r (Hadersl.);
dæn dær bast^l æ dans ska hdtal æ spal-
man (N. Slesv.) ; han gek oha’q å æ dans
alt d —, som er farvet el. malet med 20 (D.) det gik galt med ham, han spillede
Ign. ;
jfr. bag-, brude-, kalve-,
ottemands-, prakker-, skaffer-
blændende afstikkende farver; stadselig,
pyntelig, nemlig om farvede tojer og
silketorklæder (Rinds h.); plettet, om toj,
som ved vadsk har mistet el. forandret
sin rette farve; Mb. under ordet.
dannebrogsmand, no. darpbroqs-
man æn (D.) = rgsm.
dannelig, to. danh (D., Vens.)
passelig, bekvem; d— te æn skawt; det
er danl9 at komme i byen, når jeg ikke»30 vestj.) udtryk om følgerækken i dansene.
fallit el.
kringel-,
slagter-.
danse, uo. dans -dr -dt -dt (D.,
vestj., S.Sams); dåjs -dr -jst -jjs^ (Vens.)
;
ddns dons dohst dpnst (Søvind s.); dans
-d -d -d (Sundv.) = rgsm.; „swit!" så
Gund, hun dånst (vestj.) siges’ til en, der
pludselig falder; dans æ hryi åp (D.,
har for travlt, ellers . er det udanld (D.).
dannelighed, no. dandldhipd (D.),
der er ingen d — ved ham, han er
uordentlig i sit væsen.
dannemand, no. d — og danne-
kone: „således kaldes mand og kone,
når de have bekommet tilsammen son
og datter", Melsens Saml. fra Vens.; æn
ska gyr æn skår (skarn) te guwd fur et
som bruden danser sin bryllupsaften, inden
dansen bliver almindelig; i Darum danser
hun først med bydemændene (2), der-
næst med brudgommen, så med sviger-
faderen, endelig med hendes egen fader,
tre danse med hver; i Lindknud først
med præsten el. degnen, dernæst med
bydemændene (2), så med brudgommen,
tre danse med hver; i Lønborg: først
å ha unt å dn å æn dandman fur å ha 40 danser bruden og en broder eller anden
gåt å dn (Mors); brav, hæderlig mand;
„i Ohting æ dæ ekke en dannemand
udden Knud Hansen, dæn pængkemand",
Sgr. I. 31. 109, byremse: Ørting, by i
Hads h. ; isl. dåndi ma9r ; se Kalk. dande.
dannenfrej, no. i en mørk tale:
en mand, som tækkede sit hus: ojt nedr
te dandnfræj, o: råbte ned til konen,
Fb. Fr. H. s. 1 45. 22, Gr. GI. d. M. II. 132. 12.
-danner, se slanner-i-.
dannet, tf han æ så swær dandt
(Holstebro), velbegavet især legemlig;
haj æ møj dand (Vens.) godt begavet;
se om-.
nær slægtning af hende tre danse, der-
efter brudeparret tre danse og som oftest
endnu et par, hvem man særlig vil hædre,
efter brudgommens opfordring, hver tre
danse med hende, J. Saml. III. 304;
S. Omme sogn : Brudefaderen tog bruden
og brudgomsmoderen brudgommen og
„dansede parret op og sammen". Istedet-
for af disse gamle dansedes parret ikke
50 sjælden „op el. sammen" af andre hæder-
lige mænd el. koner i forsamlingen f eks,
præst og præstekone, degn og degne-
kone, om de vare tilstede, J. Saml.V. 105;
„gulvet fejes" af de to skaffere og for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
