Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dansebal—dask 177
gangspiger (se gulv); dernæst danser
brudgommen med brudekonen, brud-
gomsføreren med bruden; derefter fører
brudgomsføreren bruden til brudgommen
og brudekonen fører brudgommen til
bruden, brud og brudgom danser sammen
såvel som de to andre; så almindelig
dans (Vens.), Man samledes på en hoj
ved byen for at danse ; ... de dansede
da på følgende måde : de to piger holdt lo
hver med en hånd fat i et lomme-
torklæde og gik så så langt fra hinanden
som mulig; karlen tog med en hånd i
midten af klædet, og således dansede de
i en trekant omkring på hojen; det
kaldtes at „ danse på hoje " ; Sgr. V.
142. 736 (Samsø) efter klinegilde, ligeså
ved midsommersgilder ; deraf navnet dåns-
hjhr9 på en af bankerne i S. Sams; æ
ska lær ham o dans ræt åm (Agger) o : 20
at lystre.
dansebal, no. dåjshal æn (Vens.)
selskabelig sammenkomst med dans.
dansel, no. dansdl æn (Agersk.)
faqon på noget, skabning; se skab.
danselærer, no. dånslærdr æn (D.)
;
dansdlærs (Søvind s.) = rgsm.; omvan-
drende danselærere drager omkring i
byerne og holder en aften el. to om
ugen dans9skow3l (Søvind B.),’’dånsskuwdli<i
(D.) for ungdommen; ligeså i Vestj.
dansestue, no. dånsstow æn -9r
(D.) stue, hvori der danses på marked.
dansetrav, no. dåjstraw e (Vens.)
let trav for hestene.
dansk, to. dansk (D., vestj., Søvind
s.); itk. danst (Ang., Hag. 131. 140) =
rgsm.; di (dit) dansk æ Iis9g’uw9 som
mi lati’n (vestj.) siges til en, der for-
tæller noget utrohgt; „snak dansk, I tysk 40
hunn!" Blich. Bindst. ; det ser dansk ud
(vestj.) om noget, der er slemt medtaget,
Kr. VI. 319. 60; da jeg gik ud for at
se til øget, tænkte jeg, at det så vist
dansk ud, Kr. VI. 159, o: ilde medtaget;
æ dansk (Ang.) de danske.
danske, uo. dansk åp (D., vestj.,
vestslesv.) = himle op, bruge meget
mund = gi hals, mon.
dansker, no. danskdr æn -ar (D., 50
vestj.); dansk9 -rd (Søvind s.) = rgsm.;
„de fåstodd di, så vest di, vi wa dan-
skere", Blich. Bindst.; det har vistnok
været talebrug, at øboerne kaldtes dan-
t’eilberg: Jydsk Ordbog.
skere til forskel fra jyder, jfr. Kr. VI.
319. 61; æn dansker (vestj.) en snaps
dansk brændevin.
dansk Holsten, no. alm. navn på
Sønderjylland i århundredets begyndelse
(N. Jyli.), se Fb. Fr. H. s. 2 anm.
dante, uo. de ær. om å fa dt reqtd
dantat, sat ilave, gjort tilrette; han kafi
så hærU dant dt (Agersk.), se danne.
dapper, to. dapdr (D.) — \) æn
d— kwinfålk, vær d— idt, om kvinder,
hård, farende og streng mod mand og
born. 2) „dapper" (Lemvig) trind, buttet,
om kvinder; dabbig el. dabbet, J. Saml.
VIII. 268, firskåren, om en karl; stærkt
bygget, om en hest (Als); isl. dapr be-
tyder: tung i sind; mnt. dapper tung,
vægtig; se Kalk. dapper.
dar, se dærme.
dar, no. i en enkelt forbindelse: de
gek dær moj dar q (Tønder); det gik
der megen snak om, ikke i god betydn.
dar, no. se dor.
daring, no. se doring.
darle, no. Mb. — 1) uldtoje til at
spinde (Mds. h.), se drilling. 2) høbånd
(Horsens).
darlotter, no. se dorlytter.
darreligen, en ed; a ska daraliqan
sæj H (Mds. h.).
das, no. Mb, — 1) i tim. „slå das
for dore" o: gå ledig; dase, uo. drive,
gå ledig. 2) hovedsvimmel, S. Jyll. efter
Outz., som også anfører: dase og dase
omkring, uo.
dask, no. dask æn (Vens., D.,
Lild; itk. Sundev.) — 1) et slag; gi jæn
æn dask (Andst h.); æn dask i mps9n
(Vens.) ; Nils fæk æn kåq, Mardn fæk æn
kreti^l, mæn hwa fæk do? æn dask fo
rowdn! (Agger) o: du måtte gå tom-
hændet; en kjole kan slå dask om krop-
pen; „do ji dask i dask, så chrdn hopdr
å spr9ii9r som i i dqjs", Grb. 77. 29, du
slår dask på dask, så kærvene hopper
og springer som i en dans; „haj mat
ha e sté plæjlwerk, om di skul få no
dask åpå tøski", Grb. 77. 35, han måtte
have et storre plejlværk, om de skulde
få noget slag på tærskningen, o: ende.
2) noget, der dasker: en klud, pjalt
(Agger). 3) slipr å dask (Vens.) sludder
og vrovl. 4) dask æn dask (Agger)
urenlig, pjaltet kvinde; se Kalk. dask; døv-.
12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
