Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—ej 239
egepæl, no. jiqopæl i (Vens.) =
rgsm.; ^hqj dryiv^r i jiqspæl nir liq tve
sijn å hywlspurs", Grb. 40. 7.
egern, no. elc9n [et\ -9 (Sundeved)
= rgsm., et dyr, sciurus vulgaris; jfr.
Aaseu ikorn, isl. ikorni hak.
ege sig, uo. ek sæ ft. eU sæ (Fjolde)
finde sig i ophold på fremmed sted, jfr.
eje sig, ide sig; se ege Kalk. s. 445,
holde af.
egeskab, no. ikaskaf et (Egebæk)
= rgsm.
egeskaft, no. iqaskmvt æn (Malt)
;
ijdq^skaivt æn (D.) — skaft af egetræ.
egetor, no. ij9q9tor æn (Malt) et
purrekrat, forkrøblet egekrat, se forreset.
egetræ, no. jeqitre et (Søvind s.);
eqHræ et (Hads h.); jiqHréj é -tréjpr
(Vens.) ;
jeqitre æn -tresr (Mors) = rgsm.
;
i Bredsten s. står ved præstegården et 20
gammelt egetræ, når det omhugges, bræn-
der gården; så snart grene afhugges,
bliver der ildløs, Kr. IV. 263.
egetømmer, no. jeqitérm de (Sø-
vind s.) ;
jeqtæmør de (Thy) = rgsm.
egeæble, no. iqævdl æn -ævUr (Andst
h.) — 1) et agern. 2) galæble på egens
blade.
egl, to. æqdl (Thy, Holstebro); éq9l
(Lild s.); eqdl flt. eqdl (D. , Sønderj.);30
eqdl el. eq9l (Agger) — sur, om ved
tænderne af syre, både om msker og
dyr; æq9l ve æ tæn; tykmjælk å tåro-
hråkar, de æ gåt får eqdl tæn (Sønderj.);
min tæn ær hløwm éql o å ed tranbær
(Lild s.); jfr. Aasen igla, væmmes, føle
kvalme.
-egle, no. jfr, htsk. igel, pindsvin,
isl. i’guU, søpindspin; svin-.
1. egle, uo. æ^H æqUr æqdt (vestj.) ; 40
æk^l ækld ækdt ækdt (Sundev.); æwl
-9r -9t (S. Hald, Andst h., Viborg) — æq9l
sæ in o jæn, vælte sig ind på en for at
yppe kiv, jfr. Aasen egla; ilke.
2. egle, no. æq9l æn æqldr (vestj., Thy,
Sall.) ; eqdl æn eqhr (D. ; hak. S. Sams)
;
eql æn eqhr (Vens.) ; eq9l æn éqhr (Vejr.,
Mors, Agersk.); ekdl æn ekUr (Bradr.);
ik9l (Fjolde, Kok.) — 1) istap (Vens., D.,
Sønderj.) de frysdr æqldr ve æ /"e^erso
(Sall.) o: det fryser overmåde hårdt;
han gor mæ ndw9n ferpr lisom eqdUr (S.
Hald) o. med iskolde fingre; do hår æn
eqel ve di nips (D.) o: en dryp ved
næsen. 2) angelen af lebladet, som dri-
ves ind i skaftet og dér fæstes med en
ring (vestsl., Andst); en lille tap på selve
leens angel, der passer ind i et hul,
eqeUmoUt, i skaftet, således boret, at
når eglen drives deri,, er leen rigtig
skæftet (Gjern h.); se Aasen eikel, tange
på le; jfr. Aasen jøkul, isl. jokull hak.,
ikkel, Rietz 290, pig; eng. icicle, istap;
mnt. jokele, Sch. Liibb. ; hægl; hus-.
eglesom, no. eqdlsgm æn (Andst h.)
et som, der slås fast i skaftet, hvor le-
bladet fæstes, for under arbejdet at hin-
dre, at græsset samler sig i vinkelen
mellem skaft og blad; jfr. hæglesom.
egltandet, to. éqiltanc (Vens.) om-
tandet, som ej kan tåle koldt el. surt
ved tænderne; se egl.
egn, no. æjn æn -9r el. æjn (Vens.;
D. alm.) = rgsm. ; æn guw9, rey^ æjn (D.)
frugtbar, fattig egn; guw9 æjnør (Vens.)
frugtbare egne; ræjs bw ejn9n (Silkeb.)
rejse bort fra egnen; de ær it ræt læy
sin han kom hej9 te ejmn (Søvind s.)
;
orhuséjndn (sts.); iddn hip æjn (Støvr.);
æn ka nåk se i var æjn de vel gå
(vestslesv.) o: man kan nok se, hvad
retning, udgang det vil tage; se binde-,
lusk-, om-, pinde-, skov-, timians-, tørve-,
vester-, øster- ;
jfr. mnt. jegene, Sch. Lubb.
egne sig, uo. æjn sæ -9r æjdnt
æjont (Vens.) = rgsm., passe for noget;
de æjn9 sæ erpn teri te (Agger); se
egen, to.
egning, no. æjpørpr flt. (D., vestj.,
Mors) egn; de ær et skek i di hær æ—,
de vil et go i anør æ—
.
egt, to. se ægte.
egt, no. æjt, jæjt de (Thy, Rkb.);
æc (Agger); ejt æn ejpr (Lild s.) —
byldemoder, æ æjt i æn hyl (Rkb); dær
håUr æn æjt ud a hans feydr (Mors);
materie: vi klæmt så møj æjt ur åør
(vestj.); jfr. egt Kalk. s. 446; mnt. eck
Sch. Liibb.
elivar, steo. se enhver.
el, uo. se æde.
ej, kendeo. se en,
ej, bio. == rgsm., nægtelse; cenPn
han vel ehr ej (Søvind s.); ordet bruges
som forstærkende efter en forudgående
nægtelse i heftige udtalelser, men altid
således, at et biord el. en ed går umid-
delbart foran ; næi, a vel rejtinåk ej, ellers
:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
