Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
elendig—ellefolk 241
kors foran sig = 1 5 points, korsets midte
1, de fire arme 4; hvert stik en streg;
den, som først får sit kors slettet, har
vundet; jfr. græsk elephas.
elendig, to. elænø (D,, vestj.); alcm-
diq (Thy); elændi (Søvind) = rgsm.
;
vistn. fremmedord; hun æ så élændi i
hin jæn si (Søvind); også bio. „de klauet
sæ så alendig, som de ku vær en bettæ
bån". Jyden I. 43. 2; forstærkende: elæn-
diq wal (Sall.) overmåde vel; det var så
elendig bitte, Kr. V. 1 33, overmåde lille
;
jfr. mnt. elende, elendich, Sch. Liibb.,
hjemløs, forvist, som er i et andet land.
elendighed, no. alændiqhipd æn
(Thy); elændihjæ æn (Vens.) = rgsm.;
tesæt (tilsætning), armor å elændher leqpr
i æn trekant (N. Slesv.) siges med hen-
tydning til byerne Tiset i Gram s., Ar-
num i Hojerup s., Endrupskov i Gram.
el-hus, no. ælhus e (Vens.) et hus,
hvor lade og stuehus er bygget ud i
et i en vinkel som et L, jfr. tehus,
emstreg, eisted.
eligen, bio. se alligevel.
elke, uo. se ilke.
ellebarn, no. elvebarn; skal fødes
over jorden, derfor må folkene i gården
gå i seng, at ellekvinden kan få plads,
Kr. III. 41. 57.
elleblad, no. = rgsm. ; når man hver
nat ligger på syv elleblade, kan ingen
sygdom komme til en, Kr. IV. 397. 548.
407. 634.
ellebusk, no. ælhosk æn (Tåning)
= rgsm.
ellebut, no. éUhut æn (Vens.) en
lille fisk, elrits, phoxinus; elbøtte, V. S.
Ordb.
elledreng, no. elvedreng; hvor elle-
drenge danser om natten, kan intet græs
gro, Kr. VIII. 44. 80, 43. 78; gronne e—
,
Kr. IV. 45. 48.
elledrille, uo. eldrel (vestslesv.) drille
vedholdende og stærkt ; er mulig beslægtet
med egle 1., ilke (s. d.).
ellefolk, no. æVfålk (Mors, vestj.,
D., Vens.) elvefolk, sættes af folket i
forbindelse med elletræer; ved bækken,
hvor der gror elletræer, bor ellefamilien,
som har en rød ko, Kr. VIII. 44. 81; man-
den ser ud som en gammel mand, med
sid hat på hovedet, konen er dejlig men
er hul i ryggen, Thiele Folkesagn II. 176,
Feilberg: Jydsk Ordbog.
Kr. III. 39. 53, VI. 31. 42; ellekællin-
gerne går i store flokke, men" siden
1811 er ingen flere født, Kr.VIII. 40. 72;
kvinderne var fortil at se som de gæve-
ste jomfruer; guldkroner havde de på
hovederne; men bagtil var de hule som
dejgtruge; mændene havde glimrende
bælter om livet og hatte på hovedet,
Gr. GI. d. M. 1. 154; de er ikke hojere end
10 en bikube, Kr.VIII. 42.75; de er Jolk"
og ikke „mennesker" og må drage bort,
da kristentroen bliver dem for stærk,
Kr. IV. 44. 46; ellekonen har et barn på
ryggen og bryster så lange, at hun lægger
dem over skuldren for at give barnet
die, J. Saml. I. 420 (Fur); hun løsker
sit barn, Kr. IV. 46. 50, reder hornenes
hår, Kr. VIII. 45. 82; ellefruen forfølger
en mand, Gr. GI. d. M. I. 154. 155, Kr.
20 VIII. 45. 83; hun synger dejlig, Kr.VIII.
42. 75, blandt ellebuskene, Kr. VI. 29. 39;
danser med karlen under ellene, så det
bliver hans død, VIII. 40. 73, I. 47. 113;
bjærgtager en pige, som mister forstanden,
Kr. III. 52.70; kommer til kulbrænderen
ved milen, men han kaster ild på hende,
Kr. VI. 28. 38. 40, III. 38. 52. 53, VIII.
43. 78; forfølger karlen, men kan ikke
løbe tværs over den plojede mark, Kr.
30 VIII. 42, 75; når hun frister en ved sin
skonhed, er der det råd at sige: „vend
dig om og lad mig se, om du er ibag,
som ifor!" så forsvinder hun, J. Saml.
V. 205, Kr. VIII. 40. 73; man kan mane
hende og sige:
ellekone, ellekone, est du herinde,
så skal fanden føre dig ud
med femten gloende egepinde!
J. Saml. III. 408. 4, se bjærgmand.; de
40 besøger gården i gårdfolkets fraværelse,
Kr.VIII. 45.82; stjæler i gården, Kr. IV.
43. 45, stjæler fødevarer til bryllup, deres
kirkevej fører gennem gårdens stue, Kr. IV.
39. 42; har store skatte, Kr. VI. 27.37;
låner et brød, men hverken det første
eller sidste af hægten, låner et ki-isten-
toj og Idnner långiveren med rigdom,
Kr. HI. 40. 54. 55; holder bryllup under
bondegården og giver bondekonen et fint
50 brød til gave; det er bagt af de spildte
kærner fra ovntorret korn, Kr. VI. 26. 36;
de råber til høstfolk, Kr. VIII. 42. 76;
andensteds omtales, at de skyder kvæget,
Gr. GI. d. M. II. 77 (Falster). Om elle-
16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
