Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
familieskab—fanden 265
Bradr.) — nært slægtskab, jfr. folkeslag,
frøndskab; han æ komsn å æn Ion fa-
mi’p (D.) 0: stammer fra en hæderlig
plægt; de æ trøkant få fami’lin å drek
wan ow æn træskow, — især næ dæn
<B håfdøs (bundløs); do stæ dæ bæjst
ow hidU famHin, Sgr. II. 24. 138. 144
(Lisbj. Terp) ; di ær i fami’U, mæn urH9
(vestslesv.) ; di cer i fomi’li te hinå’n
(Agger); di ær i fami’U sain^l, lisom æ
klynstak o æ kalgordiq (vestj.); vi æ så
md} i fami’U, te hans åUfas åhfas tår9-
klåd staf ud i wår kalgor, Sgr. III. 45. 169
(vestj.); jfr. lat. familia.
familieskab, no. fami’Uskah (D.);
fami’Uskab (Agger) — slægtskab; de ær
å æ f— ; di ær i f— mæ hwæra’ndr.
famle, uo.
fam9l -3r -t -t (Agger);
fam3l -mUr -møl -npl (D., Andst);
famøl -mU -mUt -mUt (Søvind s.)
= rgsm. ;
jfr. isl. falma, se Fritzners isl.
Ordb.2 und. ordet; fimle, fjamle, fomle,
funslet.
famlen, no. famslin æn (Agger)
= rgsm., se fomlen.
famme, no. fam æn -9r (Vens.)
fagter, manerer; haj hår no sær fam^r
åpå sæ; de ær æn sær fam dæj hæst
hår, kan siges -om en hest, som har
uvaner.
famimel, to, fam9l (Hors., Århus,
Randers) forlegen, forvirret; a hlow så
famøl ve H (Røgen) ; se famle.
famme sig, uo. Mb. skikke sig, foje
sig: det vil ikke ret famme og flaske sig
for ham (jysk); jfr. famme. Kalk.
fammet, to. famd (vestj.) disig.
fams, to. de æ så fams idaw (Gjed-
sted) o : klart frostvejr med en let frostdis
;
se fam.
fan, tf. se få.
fandask, no. fandask æn -9r (Ran-
ders) ørefigen; slag i hånden med et
torklæde (Lisb. Terp).
fanden, no. fan9n (vestj.) ;
fanøn
el. fan9n el. fajdn (Agger); fandn el.
fapn (Mors); fanøn, enkelte: findn, i
eder: fc^pn (Vens.); fanøn (N. Slesv.)
= rgsm. — I. i eder o. lign. talemåder
:
fc^pn el. fan9n jæns9 mæ (Vens.) ; fan9m3
(vestj.); farpmø (S. Hald h.); fajm9 (Sø-
vind s.), også: fanønama; a skød 9n,
fajptm, te æ fipr di røq å 9n (Kolding)
0: f— annamme mig; „fajtomme ’^ ,Yue\h.
s. 60, 0: f— tage mig; „dæ wa., folind
ta mæ, retskaffens lojer å spas we".
And. Bars.; a ka, fa^9n i 9t, et fåstp’
(Lindk.); å, fan9n i hwek! (Malt); fqj9n
i hwit (Thy) o: pokker med det; hvor-
dan flojtende fanden har du fået fat
på disse penge, Kr. IV.- 329; gid fanden
havde dig, Kr. IV. 342; „hqj ønsk9, de
^(*fan9n skul ta trej å hans sijhjæn å stiq
hans sjel åpå’’, Grb. 195.8; „å fanøn!’’
så han æ dræri, han sku sæj: får (D.);
„fan9n plaw9r som!" soj han, æ dræti,
da men han hans mor (N. Slesv.); da
prinsesserne ser ham, tror de, det er den
klare fanden og . . ., Kr. V. 219; den
klare fanden var på spil, Kr. VI. 77, de
havde med den klare f— at gjore,
Kr. VII. 302; „sidst awten boj han føst
20 slawnes mæ klar fannen å båd der dier-
ætter v^^år tow dæv^^el ætter ham", Jyd. L
78.2; smeden giver præsten ud for den
klare fanden, Kr. Æventyr s. 98; „Jerrik
trout, te de wa kwolswot fannen sjel",
Yuelb. s. 34; jfr. ed. II. i talemåder;
„di fæk fanden te dåwr dæn daw", Gr.
GI. d. M. III. 202.2, de skete en ulykke;
no æ farpn løs! (D.) o: nu er det galt
fat; no æ fansn løs æUr åw ær æ læ’t^r
z<ifå lån (vestj.), jfr. Grimm Myth.^- I. 224;
han æ så ræj får 9t, som fanøn får æ kås
(sts.) ; haj æ så slem i cafti, de hqj ka snak
fanøn é ør frå (Vens.) ; så to fan9n ve ham !
(Søvind s.) 0: så løb han sin vej; no ska
fanøn klaw sop.’ (S. Hald) kan siges, når
man bliver meget lykkelig ved noget;
de ær æn pæn fåwl, mæn fan9n sku
plok ham, Sgr. VI. 12. 175 (Jælling); de
sku fanøn gtjj9r o et a (vestj.); fan9n
iokan et før mij9r en a fæk o æn skre
isdam (vestj.) kan siges, når man får
mere af noget ondt el. ubehageligt, end
man synes om ; han fur astæ’j som fanøn
i æn fløn9rskin (vestj.), om den, som
løber i stor fart; slep fanøn å tæj ve æ
tral (N. Slesv.) el. han fløpr fræ farpn
å te æ dowl (vestj.), om den, som flytter
fra en dårlig tjeneste til en anden; fanøn
å æ tral, di ær a jæn kål; Sat9n å æ
^odowl, di ær a Jæn vrowl (Haderslev);
de ær et så næm a be faj9n ta sæ 9po
æn løwn; a ær etidn ståkøl, faj9n ær æn
ståk9l, han hår æn skar9d rotp o: øget
rumpe, hentydn. til halen; fapn skid9r
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
