Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266 fanden
åhr så hipd om æ mår, de ha hlyw
kdl m9n awtsn (Mors); væn farpn føst
fær jæn feri9r i æ spel, skal han snar
få fat mæ æ hel han (vestslesv.) ; han
æ jæn a di syw, fajdn græd fuar å
fæk et å (Mors); læ fanøn græ, han
hær stor ysn (Valsb.); fan9n lijdr ålti,
nær de ggr il (veslj.); nær æn tål om
farpn, så æ han nær9st ve (Tåning);
fanøn hår ålstæj^r ær^n, somti kiqdr han
in ad æ kærkdar (vestj.); æn må et ræk
si, straqs æn hår spist, så talpr æn
fanøn få mad (D.); hu fanøn et sjæl ka
kom, skekdr han æn kwi’h (sts.) ; han blæn^r
(blader) i æ hgq som fanm i æ biv9l
(vestj.) ;
„hqj mat go å spøq å jé fatiøn
å sk hwa net", Grb. 205. 64, o: gore
sig til en djævel; no korner fajdn fræ
gå, å æ won æ et warm (Mors), vandet
til at skolde ham i, kan siges, når man:
overraskes ved ens uventede komme;
de sir ud hær, som fan9n håd dråksn
hrålop (vestj.), hvor alt ligger i uorden
og svineri; han ræjst faii^n i wål nar
g o eii^nstæj in o æ væj (vestj.); når en
siger: a ska te 9n! o: jeg skal bort, af-
sted, kan svares: te 9n, de æ nar g,
fan9n i wål, de æ syn9r g (vestj.); her
kan et rim anføres, der sporges: hvor
vil du helst hen?
øst^r, te fanens trøst9r {kløst9r. Vens.),
væst9r, te fan9ns mæster,
søn9r, te fanans bøn9r,
nar, te fanens dqr?
så skal svares: vester, thi fandens mester
er gud, jfr. Kr. IV. 242. 343; å, fan9n
mæ hen å wåhær væ mæ dæ, så koma
I hwæ i set riq, Kr. IX. 245. 7 (Lisbj.
Terp). III. „fandens" bruges som tillæg,
når noget går ud over det sædvanlige,
både som ros og dadel: æn fanans kål,
knæjt osv. (vestj.); d(^j het9 fanan! sgnt
i bet9 fqn9n! (Vens.) siger born til hver-
andre, når de kives el. slås; æn sær
fanøn (Agger), en lojerlig fyr, en sær-
ling; se ud som Vandel fanden (Rand-
bøl s.) betyder sagtens: at se ræddelig
ud ; , det er den lille fanden fra Låsby !
"
siges om en, man ikke kender; ær 9t et
dæj, di kåhr GjælbaU fqnan ? siges, når
man vil håne en, Kr. IX. 111. 188—90.
IV. fandens bedrifter: han er en person i
blå klæder Kr. III, 284; han modtager
drengen i helvede, Gr.Æventyr I. 42; skal
i skoven at plukke nødder lille juleaften,
Kr. IX. 74. 780; fanden skælder præsten
ud for en katekismusdreng og nedmanes,
Kr. VI. 144. 206; bor i kirken, Kr. VIII.
394. 723 ff.; sidder i glamhullet og skriver
op, hvem der sover i kirken, Kr. VI.
229.313; står i kirkedoren og opskriver
sine på et lammeskind, Kr. IV. 344 ; sidder
i frimurerlogen som en ravnsort mand
med kulsort hår og skæg, Kr. VIII. 323. 548
;
sidder i den kloge mands flaske, går ud,
når proppen tages af, og er mandens
ridehest, Kr. IV. 185. 259, jfr. fortæll.
Wigstr. II. 359; har gloende ojne, Kr.
III. 287. 384; farer ud af gården som
rød ild, Kr.VIII. 242. 420; i skikkelse som
en hund (s. d.), mest sort og pudlet, et oje
midt i panden, Kr. III. 282. 378. 88. 89;
IV. 240. 338-42, Gr. GI. d. M. II. 84;
kalder sig: pus, Kr. VI. 162; i svineham,
Grb. 182. 34, jfr. Thiele Folkesagn II. 20;
i skikkelse af en hvid stud, Kr. IV. 1 1 9 ; i
hareskikkelse, Thiele Folkes. I. 238. II. 78
;
er hjul (s. d.) på vognen, Sgr. IV. 186. 550,
Kr. III. 289. 390-91 ,
jfr. Thiele Folkes. I.
332, folketro også i andre lande : St. Bene-
dikt (Bonifacius, Thiele Overtro nr. 776)
har også tvunget f— til at være fjerde
hjul på vognen; hans navn bruges i be-
sværgelser : „stans skemal i fan9ns nawn.^
mæn hon så: „sprey skemdl i wårhær9s
nawn!" Kr. IX. 224. 63; fanden, hold
den hest, så giver jeg dig min sjæl!
J. K. 142; snedker, smed og skrædder
slutter pagt med f— (lokkus), Kr.V. 230;
soldaten skal tjene f— i syv år, men
må i den tid ikke bede fadervor eller
gå i kirke, Sgr. VIII. 97; man forskriver
sig til f— ved at gå til våbenhuset ny-
årsaften, råbe ind ad noglehullet: a giver
mig fanden i vold! Kr. IV. 210, Sgr. IX.
225.746.47, Kr.VIII. 269, Grundtv. Æven-
tyr II. 221, Sgr. VIII. 218. 877. 78, jfr.
J. K. 415. 1388; Werlauffs Ant. s. 460 flg.,
Grimm Myth.« II. 971, Wigstr. I. 112.
II. 349; i fandens navn kan en bøsse
bindes, Kr. IX. 75. 793; f— skaffer penge
ved at brække sig, Grb. 203. 18: „famn
sto å råt hals å brø sé, å de di blårfki
doUr, åp i i kåb9r cijl" ,
jfr. MuUen-
hofif s. 197. 263 flg.; en mand bliver
tagen op at køre med f—, Grb. 219. 55;
f— kommer kørende i karet for at hente
en, Grb. 208. 6; reder fru Annas hår,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
