Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278 fedselfinger—fedtet
dåbr æn (Rkb.) vender altid tilbage til
sin ejer og tager alle penge med sig,
den rører ved; jfr. dragedukke, veksel-
daler; hojtysk heckthaler, se Wuttke
nr. 385.
fedselfinger, no. fedsdlfe^^r æn
(vestj.) navn til en, som tager galt og
klodset på håndarbejde, sytdj el. lign.
fedselværk, no. fedsdlværk de (vestj.)
;
hjul, der bliver ubevægehge derved, at
smorelsen stivner; han fæk cejs^n hans
fjæt (Malt) o: sin bekomst, hvad han
kunde tåle, jfr. Nyrop Spr. V. Sk. 89,
hvor udtrykket udledes af fr. avoir son
fait, donner å qn. son fait (t udtales),
der omtrent betyder det samme; heksene
smorer til deres Bloksbjærgsfart ovns-
raften med fedt, Grb. 160. 3flg.; fedt af
néj soU f—, f. eks. om håndarbejde, lo en krage bevarer i æventyret mod at
noget, der er sent at få ende på; komme
i f—, i filteri med, blive indviklet i noget.
fedsle, uo.
feds9l -sbr -sdlt (Rkb.);
fes9l -sUr -sbU (Vens.) —
være klodset på hænderne, ikke finger-
næm; hud9n ær H du se&<)r o fedshr?
bringe noget i urede (Vens.); herhen
hører sagtens: fes9l (Holstebro) skrabe
sagte, som mus i sengehalm; jfr. fifle. 20
fedt, no. fjat el. fjæt (D., vestj.);
fjét e best. -3 (Vens.; Heil. h., Søvind s.,
Sams); fet de (Agersk., Gram); fæt de
(M. Slesv.) — 1) = rgsm. ; ve do et
hå æn klat fjæt o tow el. håq di ymn i ?
(vestj.), el. ve do il ha fet a æn heql å
smor a æn tærkaå? el. fet a æ kat el.
a æn hæs^lkæp ’^
(vestsl.) el. å, wel do
ehc ha fjét? (Vens.), el. ve do et ha fjæt
å fanpn å grow^r å æn gam9l hælmos? so
Sgr. III. 106. 4.50, el. fjet å fanøn å æn
ganid hælmos? Sgr. II. 108. 477, el. ve do
et ha no fjæt o smør di skre pan i?
(vestj.), hånlig afvisning; hwa komø dé
dæ ve, fjet konter it smo ve; strev d go,
hélssn tréj^r a fjétH ow din hel! siges
til den, der går umiddelbart foran en;
han blyiv^r stéjt i hans epn fjét (Søvind
s.); suw9l (svale) jæn i hans æj^n fjæt
(D.); hre^s i hans éj9n fjét (Røgen) o:«
steges i sit eget fedt, fig. ; æ fæt vel
oltir åivmå (Mell. Slesv.) o: de rige vil
altid have magten; dær æ hwærkøn fjæt
æhr skit mij9r i dæ^ støk mark (vestj.)
o: det er yderhg udpint; dæ wor ene
f^øi fj^i ^ ^^^j ^ (Vens.) der vorder
ikke meget fedt at smelte af, o: der
bliver ingen sønderlig fortjeneste; vel do
it hlyw hæj3, så æ do it møj fjæt wåø
brændes, Kr. V. 169; jfr. gase-, heste-,
hunde-, mad-, mølle-, nyre-, pluk-, rokke-,
skumme-, stege-, suppe-, svine-, Sønder-
honinger-, vibe-. 2) smærte forårsaget
på et bestemt sted el. ved et bestemt
redskab; se hegle-, hessel-, hæle-, karte-,
nydje-, pukkel-.
fed-tarm, no. fij^dtarm (vestj.), nok
også: fjættærm (Holstebro) endetarm.
fedtbeg, no. fjætpeq de (Malt) beg
dannet af fedtsmorelse.
fedte, uo. fjæt -dr -H (D.) bestryge
med fedt; æ læjpr ska fjæt9s gåt in
(vestj.); i særegen betydning Kr. IV. 292:
stryge leen; f— med noget, go å fjæt
omkre’ti (D., Malt) tage uforstandig, klodset
på noget, så arbejdet ingen vegne kommer
;
f— om (Andst) færdes omkring, el. under
sit arbejde være ude om uærlig vinding.
fedtebrød, no. se fedtogbrød.
fedtefad, no. fjétfaj (Søvind s.);
kom i fjétfat (Vens.), i fjétfajH (Søvind)
i forlegenhed, alm. ; i et byrim: Hygum
er et fedtefad, JæUing er en arm stad,
Kr. IX. 120. 2i»l, o: et frugtbart sted.
fedtekræmmer, no. fjætkræmar æn
-c^r (D., vestj.) = fedtlap.
fedtelse, no. fjætdls de (vestj.) noget,
der er fedt, smorelse.
fedtemikkel, no. fjætmek^l æw (vestj.,
Agger) = fedtlap.
fedt-engle, no. flt. J. T. 339, en
plante, scorzonera humilis L. (Himmer-
land).
fedteri, no. fjæt9ri’j de (vestj.) al
slags nærighed ;
gor f— i æ kåH, snyde
i spillet, jfr. pakke.
fedtet, to. fet9 (Agersk.); fjét^ (Sø-
vind, Vens.); fedø (Sundv.); fjæp (vestj.)
(værd), Kr. IX. 246. 29 (Lisbj. Terp); de so— 1) = rgsm.; æ kaskæ’t æ så feda,
komme no it de fjet ve", Yuelb. 51, o:
det angår nu ikke den sag; spøgende:
de æ skit å it fjét ha, få så ka æn it
smor sarml (Gjedv.) ;
go i fjæt (Thy), om
vi ku gæn kåk kådl å dn (Sundv.); cøt
æ fjétd (Vens.) fedtet o: fedt. 2) over-
ført med betydn. af nærighed, tyvagtig-
hed, han æ så fjcep, æn ku klin ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
