Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fedtfingret,—fej
279
åp te æn vek (Andst); een f— hwh, f
—
bror (vestj.) en nærig person.
fedtfingret, to. fjætfen^rH (vestj.)
tyvagtig, jfr. begfingret.
fedtgrever, no. fjætgromr flt, (D.)
kødstykker, der bliver tilbage, når fedt af
slagtede svin er afsmeltet; se grever.
fedtgris, no. fjetgrijs i (Vens.) en
fed person.
fedthus, no. tyk, fed person; „aio
saj skruj imel fjethuus fast", Jyd. 1. 9. l,
jeg sad skruet fast mellem fede personer.
fedtkjendst, no. fjætkænst (Mors,
Thy) gammelt opsamlet fedt, der bruges
til smorelse.
fedtkringler , no. fjætkreiiUr flt.
(Rkb.) fedtojne f. eks. på kødsuppe.
fedtlap, no. fjætlap æn (Malt) ;
fetlap
æn (vestslesv.) = fjetpiq (Han h.) = fjæt-
syl (D.), en nærig person.
fedtlæder, no. fjætlæj^r de (D.,
vestj., alra.); fjetUp (Søvind) — læder til
stovler el. sko, som smores med fedt,
forsk, fra blanklæder (s. d.), som vikses;
deraf: fjHUjestøwdl flt. (Søvind), fedtlæders
stovler.
fedtmelmad, no. fjætmælmad æn
(vestj.); fjætdtnælmad æn (Agger) — en
skive brød med fedt på for smor; ,å æ
dåe ahter (efter) fæk æ dræng en hall »o synes beslægtet med fange.
fedtskaffer, no. fetskafsr æn (vest-
slesv.) skalleren ved brylluper og andre
gilder; jfr. befel.
fedtsmorelse , no. fjætsmør^ls de
(Agger) smorelse, til stovler f. eks., fordi
den væsentlig består af fedt.
fedtstikke, no. fjHstek æn -ar (Vens.)
træstikke til at smore fedt på stovler med
(Vens.); skældsord (Tåning).
fedtsværte, no. fjHswgt de (Søvind
s.) = rgsm.
fedturt, no. J. T. 323, en plante,
leverurt, parnassia palustris L. (Mols).
fedtæg, no. et æg uden skal, som
honsene lægger, når de er for fede, Sgr.
V. 123. 691 (Thy).
feg (?), to. feq (Levring s.) ; han var
feq å ferm, i ivrig bevægelse, glad ved
at modtage gæster; jfr. fige, firme.
1. fege, no. — 1) kom i feqi tnæ H
(Røgen), jfr. Tkj. II. 97, Jyd." I. 39. l,
komme i klemme med noget, i fortræd;
få feqi åpo jæn (sts.) få en i klemme.
2) feqd æn (Søvind s.) en mistænkelig
person.
2. fege, uo. gribe, fange ; fæk do fora
feqit? (Røgen); »Ul å ane vild dyr . . .
drawet u få å fegi dæm nue", Jyd. I.
56.2 (Lisbj. Terp.) ;
feqit tf. (sts.) klemt;
fjetmelma", Yuelb. s. 47; se sladre.
fedtmund, no. fjætmoå æn (D.)
en, som snakker folk efter munden.
fedtmås, no. f
jetmås æn (Vens.)
person, som lever flot og fedt.
fedtogbrød, no. fet<)hrø et (Vlb.)
fjét’^hrøf e (Vens.); fjetahrø æn (Søvind)
fjæphrø æn (vestj.) — brød med fedt på
fidtebrød og knapost det er Stavns fro
fegelere, uo. se figle
feghue, no. se fæhoved.
fej, to. ’
fæi flt.
fæj (Mors, Ulvb. h., Ag-
ger); /"éji (Agersk.) ; de vår il fkj{Agersk.)
ikke bestemt til at dø, om kreaturer; de
vår f—, om dyr el. msker, der dør af
tilsyneladende lidt el. ved ulykkestilfælde;
nærved at dø (Thy); dær ær eijdn fæj
fdlk hære’n (sj. Mors) siges, når maden
kost, Kr. VI. 332. 138 (Sams) ; do vel nåk 40 kommer ind og koger på bordet (jfr.
fåte’n et f— (Vlb.) ; hå do ene løst te å
ti9n é støc fjét å hrøj? (Vens.) siges til
sladderhanken; eller han skal have et
fedtebrød med tow (uld) på (Thy), Sgr.
VIII. 48. 102, jfr. 207. 102; se sladre;
ske fjet9hrø mæ knæ9rdn (Randers) o:
være kalveknæet.
fedt og magert, no. fet å mawH
(Sundv., alm.); fæt å niamrt (Bradr.)
Kr. VI. 285. 325), ingen, der står døden
nær; dæn jén o wos æ fej, for a kun
ejt hn dæ (Lild s.), også Agger, jfr. Kr.
VI. 285. 327; han wå no et fæj, dæfår
slap han wal fræ 9t el. fæi man gor H
ålti il (vestj.), jfr. J. K. 360. 4; ær an féj,
så æ dær ena rai (M. Slesv.); jfr. for-
tællingen Kr. IV. 249.358 „fej eller ikke
fej " : når der er en fej mand på et skib.
et kortspil ; i det efterfølgende spil tager so så skal han afsted, men når han ikke
de tre første stik beterne fra det forrige
spil og kaldes: di fea stek; jfr. nikort.
fed-tråd, no. fétrd i (Vens.) tråden,
hvormed feddet sammenbindes.
er bestemt til døden, skal han også nok
komme tillive igen; jfr. Aasen feig, isl.
feigr; mnt. vege, Sch. Liibb.
fej, no. se find, finne, Qende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
