Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forrestue—fors 353
forrestue, no. æ få’rdståw (Vejlby
V. Fredericia) den forreste stue, opholds-
stuen.
forretning, no. fårætndii (mi -^r
(D., vestj.) = rgsm.; gøjpr hi gowd, skit,
fin fåræ’tndri (Søvind s.); i Vestslesvig
kan æ fdrce’tno^ siges om bryllupsgildet.
forrette, uo. fåræ’t -’<)r -dt (D.);
fåre’t -9 fåre’t (Søvind s.) ; fåræ’t -»r -H
fåræ’tH (Støvr. h.) = rgsm.; a håno
nåw3t o f— føst, at udrette, bestille. j
-forrettet, tf. se u-.
forreven, to. fård’’w9n (D.) = rgsm.
ferri, bindeo. fåri (Søvind) derfor;
men bruges kun i spidsen af en sætning;
fåri war H ås9 de gik galt, derfor var
det også, det gik galt; jfr. Kalk. fordi;
isl. fyrir ])vi.
forrider, no. få’rridr æn -9r (D.);
få’rria æn -ra (Sundv.) — de, som rider 20
foran brudeskaren til kirke; ve hrølop
ska (lær gan vær nåtv9 få’rridrdr, såd^n
een fir ori kål, hæh sæjs, lisom æ gil
ska vær styør te; dæm tåw, dæ ska ri
får æ bruj, di riar hæn te æ brujs un
(vogn) å håh dær sålæri, te hon kåmør
O’ 9n, å dæ håh di såddn, te æ huw9 å
djær hæst væn^r imu’wsd æ bruj; næd de
hpU så æ lasdt å’p, så ri3 di æn tur,
te di kåmd, læ wås sæt, æn pa bøsskåd^o
fræ æ gor, å da vænø di å risr imuwad
æ bruj å ta djæ hat aw; næ9 di hå go9
de, så rid de ad æ kærkvæj, mæn dæsom
æ brøqom ska dæn sam væj, mo di så
tipl9 astæ’j, te di ka kåm imu’wdd ham
å væn få ham ås3. O dæn måd kåmdr
de imu’wad dæm o æ væj, dæ ris får æ
brøciom, ohta’wdn di blyuør taw9n ud fræ
jæn ggr, få så føUs al æ ripnsr (de
ridende) ad; n<B9 no di fir rpnsr cb*o
blowm samal dær o æ væj, så tæJ9r di
ad æ kærk te dn (o: begiver sig til
kirken); næ^ di så kåmar te 9n, så ri9
di t9båq ijæ’n å go dær æn vænati å
hapr få’ dæm å t^båq ijæ’n te æ kærk-
stæt. Hjæmad fræ æ kærk gor et ak9-
rå’t Irsnlan te, Kr. IX. 187. 20 (Nor-
vang h.).
forrig, to. == rgsm.; i fåriqs ti9r
stod æn åp, mæn no hå di jo graw^d we
9n te æn æ fait (Heil. h.), Kr. IX. 230.
forrimpet, tf. fore’rnpdd (Agger)
om stromper, der er stoppet mangfoldige
gange.
Feilberg; Jydsk Ordbog.
forringe, uo. fåre’ti -9r -dt (D.) =
rgsm.
forrivende, to. se forrygende.
forrost, tf. fåru’wst (D.) = rgsm.;
rost over måde.
forrummes, uo. få rum ; ka I få-
ro’ms o æ bærnjk, i æ sæ^? (D.); hun
stoppede en kage (et brød) til ned, den
kunde også forrumme der, Kr. V. 204,
O: få plads.
forrygende, to. i forb. é fårø’qdndø
el. -ry’wdndø wer (Vens.) et overmåde
slemt vejr.
forrykt, to. fårø’qt (D.) — rgsm.;
f— i æ huip9.
forrå, no. få’rro æn (Vens.) = for-
rede; jfr. agterrå, som er huk.
forråd, no. Mb, Till, — 1) udvej,
råd for; der bliver vel f— for (Slet h.).
2) „fårro e ber ej éterro" , Grb. 245, 335,
forråd er bedre end efterråd, o: det er
bedre at tænke forud end bagefter,
forråde, uo.
fårå’ -9r -råi -råi de gi., -rai rai
de unge (D.);
fåra’i -rg’J9r -rg’i -rai (N. Slesv.);
fårå’ -9r -ra’j -ra’j el, -rå’r (Vejr.);
fåro’ -9r -ro’i -rbj (Vens.) —
overtale en til noget slet; forføre en pige
(Vens,); jfr, mnt. vorraden, Sch, Liibb,
forråden, to, få’rraj9 (Agersk,);
få’ro9n (Røgen); få’rrådn (D,, vestj,) —
1) få’rrgj9 mæ sint bræns9l (Agersk,)
forsynlig, den, som sørger for forråd.
2) måske også: rede med råd (Røgen).
forrolen, tf. si fårå’Un uwd (Thy)
forgrædt, se role,
forrumple, uo, forryste, forskumpe;
mæ (man) wo (vorder) så fåro’mp9lt, næ
mæ sånt ska cyr i hi9l da (Vens,),
1. fors, no. fås (Agersk.) kraft, magt
;
dær æ f— i ham (Agersk.) o : arbejdet går
rask for ham; æ vel låw får, dæ kom
f— o^r ham; de ær æn gråw f— dæn
korner mæ (vestsl., Bradr.) fart; fransk
force; jfr. mnt. forse, fosse, Sch. Liibb,
;
skidt-,
2. fors, to. fås (Vens., Mors, Andst)
stolt, egensindig, overmodig, grov; jfr.
bof; „do ær ålti så fos! såh Mouens ",
Blich. Bindst.; vær fås i 9t (D.) være
hastig, voldsom ; han æ så fås o så sttjw
(Agger) ;
jfr. platt. og allerede mnt. fors,
nordfr. foss.
23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
