Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352 forpippe—forresten
no. i udtr.
lege skjul ; se
lék få-
fjæle,
fåpi’skH (D.) udpint,
forpippe, uo. fåpi’p sæ -dr -H
(Vlb.) skjule sig, lege skjul; hon fåpi’p’H
sæ onsr æn rishosk, hun skjulte sig;
han fåpi’p9 sæ i æn Iqi te æ slaw vå
teæns; J. M. 80.
forpippelse,
prp9ls (Åbenrå)
,
forput.
forpisket, to.
om jorden.
forpjast, tf. fåpjq’st a arhdr (vest-
slesv.) udmattet; se forpest.
forplejning, no. fåplæ’jn^ii æn
(Vens.) = rgsm. ;
„ji småkrætdi’9n djæ
fåplæjmri" , Grb. 159. 8.
forplov, no. få’rpldw æn (Agersk.)
forstillingen på den glds. hjulplov; for-
bindes med ploven ved bomkisten (s. d.).
forplusket, to. fårplo’skdt (vestj.)
forrakket, tf. fåra’kH (vestj.) for-
jasket; si f— ud.
forrakt, to. fora’t (Agger) rakt for
langt ud; fårå’t o fåstrå’t (D.), forrakt
og forstrakt ved overanstrengelse; se
oversprængt.
forraske, uo. 1) han skal et f—
sæj, giver sig god tid. 2) f— jæn, gcire
en uret; a skal ene fåra’sk dæ, mi dræri
10 (Vens.) ; han håj gin får, te han wa
hlow9n fåraskH å æ sanftøwt, Kr. IX.
175 (Ulvb. h.); jfr. forlundet.
forre, no. se fure.
forre, to. æ fård hjul (D.) ; de fård
hywl (Søvind s.) hjulet længere foran, o:
det forreste (s. d.), jfr. for; fram o. smtn.
forreb, no. fårdf æn (D.) ;
fårreb é
(Vens.); fu’9rrev æn (Sall.) — rebet,
hvormed læssetræet fastgøres foran på
om et tag: oprevet af storm; en hone, 2oden læssede høstvogn.
som fjerene strutter på, en person, som
har håret stående til alle sider, klæderne
forrevne.
forplejning, no. få’rplåwn9ti æn
(Mds. h.) forageren, hvorpå ploven vendes.
forpløk, no. fåplø’k (Hvirring s.,
Nim h.) ta f—, lege blindebuk; fdplyk
(Hvejsel).
forponset, tf. fåpo’ns9t (Silkeborg)
forstødt af en væder.
forprans, no. få’rprans æn (Rkb.)
æn guw9 f— ve æ hæst, forpart, bringe.
forproge sig, uo. fåpro’q sæ (Vor
h.) anstrenge sig over evne.
forproslet, tf, fåprd’s9lt (Vens.) med-
taget af brug og mishandling; åle djæ
sqq9r wa så fårha’w9 å fåprd’89lt.
forprukken, tf. prikket over hele
kroppen; „så fåprok9n å fåstoMn", Grb.
129. 63.
forprygle, to. fåprø-q9l -prø’qbr
-prø’qdlt -prø’qdlt (Vens.) medtage, mis-
handle; inæ u-o (vorder) så fåprø’qdlt
å ål di jywljil9r mæ ska te, man bliver
så udaset af alle de julegilder, man skal til.
forpustet, to. fåpu’st (D.); fåpu’-
st9t el. fåpu’st (Søvind s.) ; fåpu’st (Støvr.
h.) = rgsm.; hon ku jo hø mæ loM
hæn, så fåpust wa a å a’fpst, Kr. IX. 253
(Hads h.).
forput, no.? i udtr. ta fåpu’t, lege
skjul (Vor h.).
forpæst, tf. fåpæ’st (Sall., Mors)
forperset o: forædt, propmæt.
1. forrede, no. a we får9 te; de we
a em no får9 te (Vens.) det ved jeg
ikke rede på, besked om; jfr. Kalk. for-
rede; færd.
2. forrede, no. for-rhj ed (Himmerl.)
vognens forreste halvdel, stelde med
hjulene; se bagrede.
forregne sig, uo.
fåræ’jn sæj -9r -ræjn -ræjn (D.);
fåræ’^n se -9 -9t -9t (Søvind s.)
= rgsm.; regne sig til tab.
forrelig, to. får9l9 (vestj.) fremme-
lig; pigen var så forrelig, at hun allerede
havde fået fmker lavet, Kr. VIII. 97 ; se for.
forrendt, tf. fåræ’n (D. , vestj.)
åndeløs, træt af at løbe; hva æ der ved
det? a tykkes, du er så forrendt! Kr.
VIII. 360.
forrente, uo.
fåræ’nt -dr -dt (D.);
fåri’nt -9 -9t (Søvind s.)
= rgsm, ; også : fårænt sæj (D.) ;
jfr. mnt.
vorrenten Sch. Liibb.
forrest, to. bio. får9st, bio. dæh
får9st (D., vestj., Søvind s.) == rgsm,;
superlat. se for, forre.
forresten, bio. fåræ’st9n (D., vestj.)
= rgsm.; „djæ sen (søn) skut kom te å
leq åpå séti9n i flir or å fåréjst9n hlyw
50 ^ stak9l dl hans daw’^, Grb, 61. 19, jfr.
120. 87; de ved a fåræ’st9n et (D.) det
véd jeg i øvrigt ikke; betyder: næsten
(Søvind s.) dær æ fåræ’st9n it now9J i
flask9n O: næsten intet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
