Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
galtfog—Gammel Erik 419
galtfog, no. gålcfgq i = gåltgris
æn (vestj.) en skåren gris.
galvom, to. galwon (Hovlbj. h.;
Mors) vild og ustyrlig.
galvråne, no. galvråni æn (Hem.)
hidsig, arrig kvinde.
galæble, no. galæval æn -ævUr (D.,
N. Slesv.) = ganæble.
-Garn, no. se fugl-; jfr. gammur,
Arnason II. 336,
gamzuel, to. gamsl flt. gamdl (D.,
vestj.); gamdl itk. -t flt. gam^l (Vens.);
gani9l = flt. (Agger, østj., Sønderj.); bojes
i sammenligningsgr. æhr ælst el. gamUr
gamhst (D., vestj., Gjern h.. Vens.); eUr
ælst (Heil. h.) ; æhr æhst el. gamlsr gam-
Idst (Bradr., Ang.) — 1) == rgsm. : æ
gamsl man, æ man æ garml, di gamal;
tåw or gamdl; æ ganpl un, den gamle
vogn, til forskel fra den ny; de ær ålt
i æ gamdl skeh; i gamdl daw (D.); nyt
å gamdltj men: hukst æ gamal (Vens.);
„«æ di gamdl hlywd gal, så hlywd di
gal tdgawns" , Grb. 236. 151 ;
gamdl o
stijw o slofikdn i æ lyw (vestj.); gamdl
o swåq o nijdrfåhn æhå’q (vestj.); a ær
ene så gamdl som a ær grem te (Vens.),
Kr. IX. 209. 24; æn ær åhr få gamdl te
o lær el. te o hlyw skord (skurvet), (N.
Slesv.) ; di gamdl æ di ælst, mæn di ori so
æ di kloqdst (Tåning, nok alm.) ; di gamdl
skal dn ær, di oti skal dn lær (D.); di
gamdl ska dø, di oti ka dø (vestj.); di
gamdl gær, di oy kor (N. Slesv.); lisom
di gamdl di sjo’^dr, så tuddr djær o^dr
(Mors) ; så gamdl som Metu’saldm, som
æ væj (Sønderj., vestj.); som træ udi
skov, som mos opå træ, som sandet ved
strand, Kr. II. 333. 13-15; så gamdl, han
kan et hans row samdl (Mors); „grijsiio
kam ijen å da war hqj så gaindl, de
hqj ha mus åpå røqi", Grb. 228. 83;
hwærn dær et håhr a de gamdl ka et
nyj samdl (vestj.); han æ blowdn få tild
gamdl o få sil klpq (vestj.); afvisende
svar på spm. : „hu gamdl æ do? —
lisdgamdl som mi stuwdr tg el. så gamdl
a fåvi’ndr dt åhr (vestj.); om de gamle
hos taterne fortælles : når en ikke længere
kan følge med troppen, så går vi ud i so
skoven, og der graver vi et hul, så danser
vi med den gamle rundt om hullet, og der-
næst skyder vi ham eller hende derned og
kaster muld på, idet vi siger: far nu op
til din himmelske fa’r og mo’r! Kr. VIII.
191. 317; jfr.Wårend II. 294. 440, Mhoff
537. 530, Z. f. M. II. 112, jfr. III. 305,
Grimm R. A. 486 flg., Gervasius s. 84 flg.
— 2) klog, snu; hari, æ gamdl, dæn kål
(Agger) om en, der ikke let lader sig
narre. 3) den gamle, kaldes faderen tit
af voksne born , vist alm. ; min, dæn
gamdl (vestj.), også Ang. ; ivot, dæn gamdl
I
(Søvind) o : vor gamle aftægtsmand el.
kone; Gammel er familienavn i Angel.
4) dæn gamdl (Søvind s.) den rådne
moderkartoffel til hele yngelen, når kar-
tofler graves op. 5) den gamle o: Gud,
jfr. Gr. GI. d. M. I. 35; vist alm. 6)
den gamle i sagn og æventyr o : djævelen,
Gr. Ævent. III. 178, Kr. III. 116, V. 234.
237. 251. 253, VII. 314, VIII. 278. 309,
Sgr. II. 110.549; jfr. Mhoff 265.254, Grimm
iMyth.2- II. 941. 952, jfr. 1016, Z. f. M.
II. 313, se fanden. Gammel Erik, g. karl,
7) det sidste neg, når der mejes korn;
,få den gamle, den gamle mand", siges
om den pige, der tager det sidste neg
op; det betragtes somme steder som
noget, der er stor skam ved, så man
gor alt for at undgå det (Silkeb., Hors.,
Mds. h., Elbo h. o. fl. st.); se byggonnis,
enke 2, havrehvæs, hvedetrold, rug-rette;
den gamle får den høstkarl, som gor
sidste hug med leen (Hundslund s.), se
Sgr. II. 223. 17, X. 125, Kr. IV, 378. 351;
gammelmand 3; jfr. Mannhardt, Baum-
kultus I, 196, samme forfatters Mythologi-
sche Forschungen s. 328, samt i registeret
Ale ; Busch, Volksgl. s. 1 1 1 .
— Jfr. Aasen,
isl. gamall; ældre; eje-, fjor-, halv-,
hone-, æld-.
gammelagtig, to. gamdlatd (Agger);
gamdlawtd (D., vestj.); gamdlajtd (S.Hald,
S. Sams, Søvind s.) === rgsm. ; også : tem-
melig gammel,
gamimeldage, no. alderdom (Mellem-
slesv,). Kok.
gammeldags, to. gamøldas (Rkb., D,)
;
gamdldås el. gamøldds (Agger) = rgsm.
Gammel Erik, no, djævelen; se
Erik; foruden de der anførte steder kan
endnu henvises til Thiele II. 83, 90. 100,
Sgr. III. 221. 1132; Anders, Plant. Verden
s, 112; Kr. V. 254, VI. 243, hvor også
hans søster nævnes; jfr. Asbj. II. 34. 180,
III. 115. 366, Daae I. 41 ; Grimm Myth.^-
955; jfr. gammel 6.
27*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
