Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
420 gammelfader —gamse
gammelfader , no. gamdlfår æn
(Mors, Thy, Agger, Himmerl.,Vens.) bedste-
fader, således kaldes jævnlig aftægts-
manden af de unge i huset; „mhn haj
å gmnølfår hoq Ug9rhy hrow", Grb. 37. 3,
mens han og aftægtsmanden tømrede
U. bro; „dh jen kom9r i gamølfos de
bio trøj" , sts. 51. 164; se godefader.
gammelflsk, no. gamalfesk (Silke-
borg) bergfisk; „di fek die (deres) grøi
å die gammelfesk" til juleaftensnadver,
Tkjær II. 84. 95.
gammelforældre, no. gam^lfdrélsr
flt. (Lild s.) bedsteforældre.
gammel karl, no. dé garnøl kql
(Vens.) djævelen, Grb. 90. 23; „hqj wa
så ejlo nié de gamel hol, de haj ene
rænt & få stut, om hqj jo Wdr Her
imwo", (irb. 204. 38; 153. 9 „de gamel
kol, ham sil, — de li da —" ; jfr. ga-
mall karl, Arnås. II. 490; gammel 6.
gammelkjendt, to. gamalkæn (D.)
kendt med en fra gammel tid, vi æ
gantølkæh.
gammelklog, to. gamølkloq (D.,
vestj.) = rgsm. ; om bom og unge msker.
gamraelmad, no. ganjølmar de (Vej-
rum); gam^lma (Vens.) — 1) salte og
røgede kødvarer, som, efter at være
kogte, bæres kolde frem på et stort
tinfad, ganplmasfa e (Vens.). 2) gam-
mel forgemt mad; fig. gamle forgemte
sager (Agger) ;
jfr. gammelmat, Sch. Liibb.
gammelmadsfad, no. gamslmasfar
æn (Vejr.) se gammelmad; ordet synes
også at have fået formen: gamdlmqjsfa
(Vens.); gamdhnansfad (Mors).
gammelmadsfrokost , no. trakte-
mente anden bryllupsdag med kogt, koldt
saltmad, flæsk, kød, pølse med sennep,
dertil varmt øl med pind og smor, J.
Saml. IV. 233 (N. Tranders v. Ålborg).
ganamelmand, no. gamdlman (Hanh.,
Thy) — 1) udbuget lerdunk til drikke-
varer (Thy, Mors, Sall. Ginding h.); se
Kr. IV. 298 ;
jfr. abraham, kone, skjægge-
mand, svanehals. 3) fællesnavn for flere
plantearter; røllike, achillea millefolium L.
(Fur), J. T. 3; torskemund, linaria vul-
garis Mill. (vestj., Sir), Sgr. III. 189. IIOO;
blåhat, knautia arvensis Goult. (Sall., Vi-
borg), J. T. 119. 312; scorzonera humi-
lis L. (Himmerland), J. T. 339; en art
brandbæger, senecio vulgaris L. (vestj.),
J. T. 224. 357. 3) udpyntet dukke, der
opstilles på naboens mark i høsttiden af
den, som har ophøstet (Hanh.); jfr. fisse-
mand, høstkjælling. 3) det sidste neg
(Vejle, Horsens), se J. K. 60. 30, Sgr.
II. 185 764; se gammel 7.
gammelniandsgilde , no. gam^l-
mansgil æn (Rkb.) gilde kun for gifte
folk.
gammelmoder , no. gam9lmuw9r
(Mors, Thy, Agger; Vens., S. Himmerl.);
ganplniowdr (Mellerup, Støvr.) se Kr. IX.
236. 75 — bedstemoder; jævnlig kaldes
aftægtskonen således af de unge i huset;
se gammelfader, godemoder.
gammelt øl, no. ganpl ol (Agger)
= rgsm.; gamdl ol mæ én pin i (Søvind
s.) kaldtes forhen kop el. krus med gam-
melt øl med pind i stedet for theske til
at røre sukker om med, og som man
drak i kroen el. på visiter, ligesom nu
bajere; drq drq drq drøn, iniår ska tvi
ha huw^l o wå gam9ldlstøn (Agger) stump
af et rim, der brugtes til at danse efter.
gammieltølpons , no. = kaminade
(s. d.); stærkt øl med brændevin (østj.).
gammiel Valborgdag, no. d.l I.Maj
(Valsb., M. Slesv.): jfr. sv. gamle mid-
sommar = 1. Juli, Wigstr. II. 174, må
stamme fra kalenderens forbedring 1700.
gammen, no. gamsn (Vens.) =
rgsm.; „wdt nyj par sam (svømmede) i
gie å gam9n’^ , Grb. 73. 30; ordet er vist
fremmedord; jfr. Aasen, isl. gaman.
gam.s, no. gams el. goms é best. -t
(Vens.; Thy) — 1) et snap efter noget
med munden; de war ahr un æn g-^
(Thy) om maden, der var ikke nok,
kun hvad der kan snappes i en mund-
fuld; dær ær et un æn gams te’ ham
(Mors) O: kun en mundfuld; jfr. grams.
2) gams i best. -i (Vens.) en rå, ond-
skabsfuld person, der river til sig, bider
om sig; en brudgom kaldes spøgende:
i hruj9gams; i sær gams, en lojerlig fyr,
farende, uordentlig i væsen; i hærliq
gams, en spasmager; skal også kunne
betyde sladderhank (Vens.).
gamse, uo. gams -dr -t -t (Vens.)
at snappe efter noget, å g— ætdr mp,
om hunden, der snapper efter en uden
at bide; også om et mske: skælde ud
uden at magte noget med det, snærre,
bide ad en; skal også kunne betyde at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
