Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gejlrod—general
om hvad der langt og smalt, om msker,
og som derfor vakler; jfr. Aasen geil,
vej med gærde på begge sider, smalt
rum mellem to huse; isl. geil huk.
gejlrod, no. i tim. dær gror gul
on9r gæjlrg (Lindk.) o: der er frugtbar
jordbund, hvor gyvel vokser.
gejrflo, no. et redskab, som bruges
ved Skagen til søfugles fangst. Det be-
står af 6 —7 stykker små kroge, der
bindes i en klynge med alle spidserne
udad og påsat fiskelever som lokkemad.
Fra krogene går en line, iivortil er
heftet et stykke flo ef. flydholt af stor-
relse som en flaskeprop, hvorved gejr-
floen holdes flydende, den drages i land
ved linen (Mb. med henvisn, til Olavius
om Skagen s. 236. 37); jfr. isl. geirr hak.,
spyd.
gek, uo. ft. se gå.
gel, no. se gjelle.
gel. to. se gejl, gjel.
gelaksen, to. galaksen (D.), æn g
—
kål, smidig ; sagtens misforståelse af htsk.
gelassen, rolig, uforstyrret.
geled, no. g^le’d æn -le’dsr (D., vestj.);,
gile’d æn (Agger) = rgsm. ; va hæti^r o
æ vek i to ksle’r ? (Valsb.) svar : en saks
;
jfr. htsk. glied ; se mnt. gelit, Sch. Liibb.
forkort, udg.
gelegen, to. kale’k^n (M. Slesv.) be-
kvemt liggende, passelig; de vå så k—
å tom sin fek udr, J. M. 70, det var så
bekvemt at tomme sin lomme ud; jfr.
htsk., mnt. gelegen.
gelenk, no. æ gslæ’rik flt. -3 (D.) på
en sko: stedet, fordybningen, mellem hæl
og sål.
gelik, bio. gdlrk (Sønderj., Varde,
Kold.); knirks el. kdlrk (M. Slesv., Ang.,
Valsb.) ;
gile’k el. gili’k (Agger) — straks,
snart, rask; de gik gili’k (Agger) det gik
rask; de skal æ gyj9r g—_, det skal jeg
gore straks; kom no g
— ! (sts.) kom
straks, rask; må a be om tréj ask9hak9
(punse) å de gdli’k ! (Søvind) ; Visti . . .
spøtted hans skroe ued å tow vi^e gilik,
Bhch. Bindst. ;
„hqj tøt, de de wu go
gilik", Grb. 160. 7, han tænkte, det vilde
gå rask; jfr. pjt. gliek el. glieks, Schiitze
II. 38; htsk. gleich; mnt. gelik, Sch.
Liibb.
gelmjælket, to. se gjeldemælket.
gelænder, no. gilæ’ndr æn (Agger)
rækværk ;
jfr. htsk. gelander ; mht. lander,
lægtehegn.
gemen, to. gdmi’Jan (vestj.); pmi’jn
(Mors) ; J9mi’jn (Vens.) ;
gamæ’jn (D.) ;
gi-
mi’jn (Agger) — 1) nedladende, venlig,
i god betydning om den overordnede
mod den underordnede, vistnok hele landet
over: æn gråw g9mæ’jn man (D.); æ
dåwtdr war hipl gimi’jn idå’ (Agger). 2)
i’iæn gdmæ’jn tøs (D.) derimod: en liderlig
i
kvind. 3) de ær ek fo gimi’jn man
(Agger) småfolk; han hær æn lær mer
som g9me’n (Sønderj., alm.); jfr. htsk.
gemein; mnt. gemeine el. gemen, Sch.
Liibb.
gemenlig, bio. j9mi’jnle (Vens.) næ-
sten altid, sædvanlig.
gemenskab, no. pmi’jnskah \e\ (Ven-
syssel) holde g — med, venskab, sam-
20 kvem.
gemyt, no. å fo jæn te gc>my’t,
bringe en vred el. stolt person til at
være rimelig; han kåm da te g— igæ’n,
no kan æn da ha mæ ham å gøJ9r;
o kom te g —, også at komme i bedre
humør (Lindk., D.); dær ær eydn gimy’t
i ham idå’ (Agger) o: han er tvær;
i Eskelund, Malt h. bruges istedet: g^fy’t;
dær ær æn skit g^fy’t i ham (Malt);
30 usædvanlig forekommer mig udtrykket
:
,hun wa såen en bløt gemyt", Yuelb.
s. 73; jfr. htsk. gemiith.
gemytlig, to. gimytU el. -liq (Ag-
ger) = rgsm.; de ggr nåk så g— ; vist-
nok alm.
gemæ’gt, no. mands avlelem, Kr.
VI. 360.70 ;
jfr. mnt. gemechte, Sch. Liibb.,
både om mænds og kvinders konsdele.
gene, uo. gen gen gen gen (Agersk.)
40 smågræde, om horn.
general, no. gén^ra’l æn sj. -rd’l
(Søvind s.); gen9rå’l æn -9r (D., vestj.,
alm.) ;
gin^rå’l (Agger) ;
jenørå’l i best. -i
el. -9n flt. -dr (Vens.) -^ 1) = rgsm.,
hærfører; „a we em mi^r (om) haj æ
jenørå’l hæh kapdrå’l, hæh rals ral, —
hqj æ da de, dæ råldr mjest!" så Mm
cæleri^n om hé sæn (Vens.); i Venge,
Hjelmsl. h. kaldes et af de udklædte
60 horn fastelavnsmandag : general, se kejser
;
pigen, han danser med, hedder: general-
inde. 2) i smstn., vist kun med ukvems-
ord, betyder det noget ypperligt i sit
slags, f. eks. han æ da æn gendrå’lkæl-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
