Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
generalsk—gesta ns 429
trsti o æn æjskån (veslj.); jfr. fr. general;
lat. generalis, almindelig.
generalsk, to. gefi^rd’lsk (Søvind s.)
som gærne vil råde; om kvinder, bydende,
umedgorlig.
gang, no, se gjænge; uo. ft. se gå.
genere, uo.
sene’jp -r9 -rot (Søvind s.);
siniyr -9r -dd (Agger) —
1 ) = rgsm. ; I skal ek sini’j^ jær ! (Agger)
;
séne’pra du dæ ve å følds mæ md? (Sø-
vind s.); „de wa jo ne ve å ku sinier
ham i hans æmbed", Jyd. I. 75. 2, volde
ham besvær i hans embede’. 2) over-
fuse, chicanere; do tvel nåk sini’pr falk
(Agger), ligeså Søvind; jfr. fr. gener;
no. gene, gfr. gehene, stammer fra hebr.
gehenna.
gengs, to. se gjaJngs.
geni, no. sini’j_ de (Agger); seni’j
(D.), dær æ s — .’ siges om en person,
der har et pænt væsen; jfr. fr. génie;
lat. genius.
genre, no. „så, får å holl sjangen,
slou Jens ind po å indskrænk mejeri-
dreften", Jæger, Ferie s. 22, o: arten,
fortsætte den tidligere levevis ;
jfr. fr. genre.
gensdarm, no. skanda’sr æn skan-
da’r9r (M. Slesv.) ; sinda’m æn -dr (Gram)
;
skanda’m æn -9r (vestslesv.) = rgsm.;
jfr. fr. gendarme, egl. gens d’arme, be-
væbnede folk.
1. geret, to. med hvid stribe, om krea-
turer; jfr. Kaikar, se Rietz gerig, som
har hvid lyske.
2. geret, no. g9re’t æn -9r (D.) sko-
magerens navn til hans værktoj : æ gdrftsr;
jfr. htsk. geråth, redskab.
gerigt, no. g^ri’qt æn -9r (D., alm.)
;
giri-qt (Agger) ; kare’kt (M. Slesv.) — dor-
karm, som pålægges dorstolpen, sagtens
tysk.
gering, no. se gjerding.
gering, no. gij^rdri æn (vestj.); gir
æn -dr (M. Slesv., Kok) — håndværker-
udtryk, navnet på V2 ret vinkel = 45*^;
at sammenfoje i g—, om rammer, karme
osv. ; brædder passer godt i æ gir Qå.
Slesv.) ;
jfr. isl. geiri hak., vinkel el. vinkel-
formet stykke, der har lighed med bladet
på geirr, spyd; Aasen, geire, strimmel,
kile; sv. giring, Rietz 191; mnt. gere,
Sch.Liibb., kileformigt stykke; htsk. gehre
;
eng. gore.
germål, no. gærmol (Thy); gij9r-
måd æn (Malt); jidrmgl é (Vens.); i^—
= i geringsvinkel ; redskabet, hvormed
en sådan vinkel afsættes; jfr. Rietz s. 191,
gåringsmått; forgerhage, svaj.
Gert, no. Girt el. Jiri (Vens.) mands-
navn; udledes af htsk. Gerhard, „der speer-
harte", se Weig. und. ger; Gjertrud.
gesigt, no. gise’qt æn -dr (Agger;
10 vist alm.) ansigt; jfr. htsk. gesicht.
gesims, no. gasi’ms æn -9r (D.);
gisæ’ins æn (Agger) = rgsm.; jfr. htsk.
gesims; der el. das sims, fremstående
rand som ramme om bygninger.
gesimshovl, no. se messingståltråd.
gesinde, no. i udtr. hijdld huwdsdns
gise-nd9 (Agger) alle husets folk; jfr. htsk.
gesinde, tyende.
geskjæftig, to. geskæ’ftiq (Ribe);
20 giskæ’ftiq (Agger) — rask, hurtig, travl;
dær ær æn giskæ’ftiq kæft o’ ham (Ag-
ger); dæn ska vær gsskæ’ftiq i kæftsn^
som ka sæj tre gari uran å dræj si an
:
leq fesk^n på deskdn får bespdn (N. Slesv.)
jfr. htsk. geschåftig, travl, virksom.
geskri’psen, se Kr. III. 38. 52 : elle-
kvinden siger: „hudden yndt’ du g — ?"
kulbrænderen kastede så en skovlfuld
emmer på hende og svarede: hudden
30 yndt’ du gesopsen? ordene synes me-
ningsløse; er historien vandret ind fra
Tyskland ?
geskbjt, to. gdsko’jt (D.) klog, som
forstår at sno sig, om msker; jfr. htsk.
gescheidt, gescheut.
gesla’ven, to. smidig og g—, Sgr.
IX. 180; må jo sagtens betyde: med
slebent Tæsen, se gesleben.
gesleben, to., snild, snu; „do æ no
40olstejens en gisle’ven karnalli te å sky
dæ fræ et," Yuelb. s. 72; ordet er vel
tf. sleben med tysk forstavelse.
gesnedig, to. gdsne’diq (Tåning) snu,
æn g— kompdn; ordet er sagtens snedig
med tysk forstavelse.
gessen, uo. se gistne.
gest, no. gest (N. Slesv.) ;
gæst (Hol-
stebro) ;
gæst (D.) — det hojere og torrere
land i modsætn. til marsken ;
jfr. mnt. gest,
60 gast, Sch. Liibb.; gfris. gest, gast; ordet
udledes af nordfris. gast, ufrugtbar; se
Kl. Groth, Quickborn, s. XIV ;
gisten, gyst.
gestans, no. gdsta’ns æn (D., vestj.)
distance, afstand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
