Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
452 gjæstestald—gjævke
gjæstestald, no. gæststål æn (D.,
vest).); geststol æn (Agger); geststål æn
(Søvind) — stald til at modtage frem-
mede heste, især om rejsestald i en kro.
gjæstgiver, no. gæstgivdr æn -ar
(Lb.) = rgsm. ; se gjæstkniber.
gjæstkniber, no. gæstknivdr æn -9r
(vestj.) spøgende el. hånligt udtryk for:
gjæstgiver.
gjæte, uo. gæt -ar -H (Vlb.); nf.
gæat (Bradr., Ladelund) ;
jæt -dr jæt jæt
(Fjelde); jæjt (Øst. Linnet); å gæt kre,
vogte kvæg; jfr. Aasen gjæta, isl. gæta.
gjætmål, no. en juleleg, hvor an-
tallet af pebernødder, en holder i den
lukkede hånd, skal gættes af en anden,
Mb., se hjortes.
gjætte, no.
git -9r git git (Lb., Agger);
git -9 git git (Søvind s., Røgen); ft. tf.
-9t (Randers);
§æt -dr -dt -H (D.);
^it -dr §it §it (Heil. h.);
§et -9r get get (Agersk.);
jit -9r -9 -d (Vens.)
= rgsm. ;
git æn gad (Lb.) ; hqj jit åpå 9
(Vens.); „hwårmånd di jit åpå, så wa
di énda liq nær, hæh liq låne fro 9"
,
Grb. 8. 35; kan forbryderen, der er døds-
dømt, gætte kongens tanke, bliver han
fri, Kr. III. 333. 458; kan pigen gætte
puslingens navn, bliver hun fri for at
tage ham, Gr. GI. d. M. II. 165, se også
Storaker, Folkesagn s. 100. 138-40, Grimm
Myth.2- 515. 977; Kr. Nyrop, Navnets
Magt s. 177, Gonzenbach nr. 84 med
anm., Gosquin nr. XXVII; jfr. Find; kan
karlen gætte, hvad hus, borddug, lyse-
stage er, er han fri, Kr. V. 232; se
Aasen gita, isl. geta; råde.
gjættelse, no. gæpls æn -dr (D.);
^æt9ls et -9 (Sundv.); gætdis et -dr (Ager-
skov) — gåde; ska vi gæt gæplsdr? sæt
jæn æn g — får; bliver i æventyret frem-
ført, Gr. Ævent. II. 120, Kr. V. 297; jfr.
Grimm K. M. nr. 22. 94. 114. 124. I60’; i
visen Sgr. II. 97. 457, 154. 724; om gåde-
viser se Gr. DgF. 1. 237 ;
jfr. også fslenzkar
Gåtar ved J. Arnason, Kbhvn. 1887; jfr.
gåde, rådelse.
gjætteværk, no. gitwærk de (Agger)
== rgsm.
1. gjæv, to. §æic (Hanh., Sall., Mors,
Thy, Sams, Søvind); gow (D., Ringkb.,
Gjern h.); jow (Vens.) — 1) kostbar,
æn gæw hæjst (Mors); de æ gow saqdr
(vestj.) ; de æ gow o kom te (veslj.) : dyrt
at få; æ stud æ gow ipr (vestj.); om
sygdom, han so, te de wa it så gæwt
(Randlev) o : ikke så slemt, Kr. IX. 253.
2) god, fortræffelig, dygtig; gæw man,
dræti, piq; æn g— kål o æn g — støk
arhdd (Malt h. ; Sams, Søvind, alm.); æn
iojow kow te å malk, e jow wer, é jotp
hån (Vens.); dæn tif wå de gow (D.)
rigt og smukt; Sowrdn vel et vær gow
(Gjern h.) artig; do ska wær æn gæw
piq! iron. : de æ nu gæw dræril (Agger);
et gæw gåt kal (Randlev); æn gæwprekdn
(Mårslet); „så gæu som en rues", så
smuk. And. Begr. 3) pyntet i klæder
(Vens.). 4) kær, dyrebar; mi gow dræij,
(vestj.); han æ g— få hin, hun holder
20 af ham ; han æ ^— mæ mæ, jeg holder
I
af ham; a æ g — mæ’ ham, han holder
af mig; de æ g— mæ’ dæm (vestj.) de
holder af hinanden, om kærestefolk;
tegnebogen var ligegodt gjævere med
kongen, Kr. V. 95; fjeren var så gjæv
med kongen o: kongen så kær, sts. s.
153; hun var så gjæv med dem selv,
VIII. 159 o: husbondfolket så kær. 5)
de jow hå^j (Vens.) den hojre hånd, ligeså
30 Mors; jfr. Aasen gjæv; isl. gæfr; dål, gild,
kjon.
2. gjæv, no. æ gæw kaldes i Agger
den flade, nu næsten nøgne, stenede og
sandede landstrimmel mellem hav og
fjord fra Agger sydpå over til Thyboron
kanal, se Geogr. Tidsskr. II. 129; jfr.
Aasen gauv, drivende støv; guva, ryge,
støve ; tydningen af ordet kunde være
:
landtunge, som overstænkes af havet
40 (Dr. Nielsen).
gjæv, no. se gjav.
-gjæver, no. se horn-.
-gjæves, bio. se for-.
gjævfår, no. giæwfgr et (Støvr.) får,
som går på godt græs for at slagtes til
efteråret.
gjævgalt, no. gæwgalt æn (Lisbj.
Terp) galt til at slagte, som trives godt
af føden.
gjævhed, no. gæwhid æn (Aggei-)
det at være gjæv (s. d.).
gjæving, no. se gjøbning.
gjævke, uo. gæwk (Fjolde) ; æ jes
gæwkdr = rabbe, om gæssenes lyd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
