- Project Runeberg -  Bidrag til en Ordbog over Jyske Almuesmål / 1. Bind. A - H /
453

(1886-1914) Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

gjævl—gjøde 453
gjævl, no. gæfiil æn (Bradr.); cBn
ori g—, en vigtig, næsvis person, se
gjævling.
gjævle, uo.
gævl -dr -3t (D.);
gcef’d gæfl^r gæfst (Valsb.);
gæval gævUr gæv9l gævd (Agersk.) —
1) gjæble, om born og dyr, være kåd;
stp å gævl (D.) narres, gantes, snakke hojt
i munden på hinanden; æ bon di gævUs
(D.); æ kql stær å gævUr mæ æ piqdr
(Agersk.). 2) give mund, skælde ud:
do ggr hær å gæfl^r (Hmr.); jfr. gab.
gjævlet, to. gævU (Plougstr., D.);
gævdU (Agersk.) uopdragen, kåd, æn g

Lnæjt; også om dyr. ,
gjævlevorn, to. gævlworn (Malt);
ijævdvon {K^ersk.); æn g — knkjt, en fyr,
som gærne vil gantes.
1. gjævling, no. gævUri æn (D.) ; gæf-
Idri æn (Vlb.) — gronskolding ,
gabflab;
va fåstæ’r dæh, de æ jo kon æn gæfl9ri
(Valsb.).
2. gjævling, no. gæwbri et -d (Rårup);
gowl^ij æn -sr (Fanø) — et hul i gavlen,
til at forke hø og korn ind ad; det kal-
des gæwhriloq (Hadersl.), gæwlsrihål (Elbo
h.), gæwlefishwol et (Hornb. s.. Vor h.),
gæwUrigaf (D.), gowhrigaf (Plougstr.);
gywldri gaf æn (Hmr.); jfr. gavl, akke-
neje, arkensgab, gab.
gjævr, no. smal vig af Limfjorden,
som går ind i landet (Thy) Mb.
gjævs, no. se gave 1.
gjævt, no. se gift.
gjø, uo.
jyi el. jyc, jyjdr jyj jyj (Vens.)
;
9i/i -^f gyp gyp (Løgst.);
gu (Heil. h.);
gyj.
-^’’
m OVP^ (Agger);
gy -ar gød gyd (Støvr.);
gø -d goj goj (Søvind s.);
ordet bruges næppe meget i vestj. sprog-
arter, istedet siges gjaffe, søge; „djæ
bejhuj bléw så slem te å jyj å træ te"
,
Grb. i220. 16; de ka du gøj3, uj9n dær
ær 9n hun, de gøsr å’ dæ (Søvind s.);
spøgende om at hoste; gyjin (Agger)
gøen ;
jfr. Asen gøya ; isl. geya ;
guffe.
gjøbne, uo. øse ud med næver
(Mellemslesv.) Kok (gobne).
gjobning, no. gown^fi æn -9r el.
giiveri æn -9r (vestj.); gæb^ri æn -ar (Mors,
Agger); gæwdri æn -»r (Thy), også gæw-
n9ri; gævrnri el. gævdri -dr (Vejr.); gøv^h
æn -9r (Andst); gévdfi æn -9 (Søvind);
gøb9ri æn -d (Røgen) ;
gøv<in æn -dr (Ager-
skov, Sem); gøfndi^ æn -9r (Ladelund);
gøvdn æn -9r (Emmerlev); gøf9n æn -9r
(Bradr.) ;
gøban æn -dr (Fjolde) ;
jør^ æn el.
jøbariful el.jøbmful el.jøriful el.jéqdtiful i;
jo9fi i (Lyngb. Saml.) (Vens.) — såmeget,
der kan rummes i begge sammenlagte
10 hule næver; æn g— af korn, mel, sand
osv. ; d gi i gøv9nd9vis (D.) i håndfulde-
1
vis = rigelig; han tænt å fo gul i gow-
\ n9iidr, da fæk han skit i hanfuldr (vestj.);
I
grib æt9r æn jøriful gul å få hæjpn ful
i å skit (Vens.); „hqj gor u9n wij9r hen
i
å td9r i gu jøbdfiful å dl å stek9 te sk"
,
I
Grb. 203. 21, han går uden videre hen
!
og tager en god nævfuld af kedlen og
I
stikker til sig ;
jfr. Kalk. gøben, isl. gaupn
20 huk., den hule hånd.
Gjøddel, no. æ Gjøddl ved Nyminde-
gab, jfr. J. Saml. VII. 36, er navn på en
vig, hvori Aner å løber ud; „gyddel"
sted, hvor en å udgyder sig i havet. Mb.
efter Moth; jfr. Aasen gøyl, stromning i
vandet (Dr. Nielsen), jfr. Gjøl.
gjødden, to. gød9n (Lild s.); gådan
(D., Hvejsel) — i forbindelsen: goddn
måq (Lb.) =-= frisk gødning ; de bår9 gåd9n
zomoq (D.) ren, ublandet, også Hvejsel;
j
ordet kunde mulig være en tf. af at gjøde
(s. d.) udtrykket altså betyde „gødet mog";
også fig. de æ no godsn skit (Lonb.) noget,
som intet duer til; i skældende tale: din
gåddn oti (Andst) din uartige, kåde unge!
æn goddn hun (Lild), stiv, tvær, ond-
skabsfuld person.
1. gjøde, uo.
gø -9r goj goj (D. ; Sundv.);
gyj9 -r goj goj (Andst);
gyj -^r [gyj] (Mors, Thy, Sall.);
gyj -dr goj ^oj (Agger);
gøi gøp gøj gøj (Røgen) ; nf. gøj9j (Sø-
vind s.);
goj -9r -9t gdJ9t (Agersk.);
jy9 -r joj joj el. jø9 -r jø9 jøt (Vens.)
;
gyd -dd gød gød el. ft. gydt tf. gydt (S.
Hald); gyj (Lild s.)
= rgsm. ; virkende og uvirkende, æ ku
50 gydr o : kaster gøde ; også om msker (Ag-
ger); å gyd æ mark o: at give mai’ken
gødning; fig. do komdr ene su9 måna
ste9r, do fo den mélmadr sdnt joj (Vens.)
o: sådant pålæg på dit smorrebrød; jfr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:35:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordbogjysk/1/0493.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free