Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
554 han-selv —Harboskræp
han-selv, steo. – 1) ær hamsjæ’l
hjæm? (D., vestj.) husbonden, manden
på galden; bruges på slorre gårde af
tjenestefolkene om husbonden, såvelsom
af fremmede; om kongen: ,hvem full
te grawen? — ham sjæl, han kast ’em
hen . . . å hiele Kjøvvenhawen full dem
te grawen", Blicher Bindst. — 2) djæve-
len, se Sgr. IV. 104, Kr. VIII. 154; gam-
mel karl; vistnok også om gud i himlen.
Hans Mangel, no. forblommet ud-
tryk i tim.: [de ær int yåt, væn Per
Knap ær i æ køkdn å Hans Mcitial å æ
framgoT] (M. Slesv.), Kok Ordspr. 7 1 . 809.
Hanstholm, no. et distrikt nord for
Thyland ; Hånshohn f’yjr (Lild s.) ; Hanst
= Hanæstath, der mulig engang har været
hovedstedet i Hanæland; se Han herred
(Dr. Nielsen).
hanstork, no. == rgsm. ; han skal
være h— på Bisgård, Kr. IX. 113. ’Jiil.
Hans-weiss-von-niehts, no. et læge-
middel, Ungv. Hclleborat.
hantidsel, no, J. T. 290, carduus
lanceolatus L. (Århus).
hanting, no. e lid hajte^ (Vens.) et
grimt handyr; også om et usædeligt
mandfolk.
hap, no. uo. se hop, hoppe.
har, uo. se hade; hærde.
har, no. Mb. anfører: „æ har dry-
wer" (sønderj. tim.), om luftens dirrende
bevægelse varme forårsdage; straks efter
skrives: ,æ hiard dryver", Ribe egn
efter Outz. ; delte sidste må være rigtig:
hjorden driver, se lokkemand, hjord,
Harbo, no. beboer af Har syssel
(s. d.), se harboskræp.
harbopund, no. 1 harbopund smor,
J. Saml. V. 34 ; 1^ = 24 harbomark =
^h tønde, se Kalk. II. 163.
Harboron, no. Hårboron (Agger)
den del af Ron, som hører til Harsys.scl,
til forskel fra Thyboron, sædvanlig kaldet
æ Ron.
Harboskræp, no. hærhdskræp (D.,
Brørup s., de gamle) i udtr. : lian fæk
hans h — dær el. ve dt o: sin bekomst
f. eks. ved en gal handel; også helsot;
ordet bruges i ældre tid om en juleleg
„hos bønder og gemene mand, hvor de
dunker hverandre i ryggen eller støder
hverandre i rumpen med et knæ", Jakobs.
Saml. efter Moth; „det slags runddans,
som ellers kaldes suderdans eller tospring
;
en meget brugelig dans mange steder
her i landet, i synderlighed i Norre h.,
i S. og N. Bork sogne, hvoraf den også
kaldes børkind - dans , fordi børkinderne
eller Bork folk excellerer i at træde denne
dans; deraf prov. : børkinderne kan både
træde en dans og løfte en kwaj; thi
denne dans trædes efter adskillige gamle
gammenskvad med sine bikvad og om-
kvad", Mb., som henviser til Moth ord-
saml. Ribe st. 1699; under „astsæl" har
Mb. den bemærkning: „er et meget gam-
melt ord, som bønderne bruge i deres
herbergskrep-qvad" ;
„er een hoffærdig
dands i Jylland, i een lang rad, som
haver et håndklæde imellem sig. Gharu-
dum [?] saltatio, qvando ducunt restim",
Rostg. Ordbogss. H. 21; hos P. Syv for-
klares: dans i en lang rad hos Har-
boerne; dette fører tanken hen på, at
denne dans mulig til den nyeste tid har
været i brug i Lonborg s. og sagtens (lere
steder som en dans 2den bryllupsdag:
når de nygifte har danset sammen,
manden med hat på hovedet for at vise,
at han er herre, begiver alle sig ud for at
danse tospring (s. d.), spillemændene først,
de går baglængs og gnider på fiolen;
gamle og unge stiller sig op i en lang
række, hånd i hånd, en ældre mand
med bruden på hojre floj, derefter brud-
gommen og siden som man kan bedst,
dog sædvanlig de ældre på hojre, de
unge på venstre floj. Tospring udgor
6 forskellige trin, af de ældre udføres
dansen meget alvorligt og ikke uden
ynde; der synges tit til: tåw spreri, Pe
Uramans kat, Jer^niiasas hun, kom fala-
deral! eller: Kræ Lawsdns tap i Kt/tp-
htl! hvad der mulig er en slump af et
gammelt omkvæd; se Fløes skildring med
vedfojet melodi, J. Saml. III. 305, Fb. Bonde-
liv s. 301; jfr. Kjær, Stavnsb. s. 390 ; her
synes at være en rest af den glds. form
for dansen, de deltagende bevægede sig i
rækker, jfr. Sleenstrup Folkeviser s. 9 flg.,
Mhoff XXI flg., Handelraann, Kinderspiele
s. 49; Skytts h. s. 120; „langedans" ved
bryllupper. Sundblad 101 ; Haukenæs III.
165, IV. 369, herhen hører vel: han
fæk æn årddntliq hærh9skræf9l a’ hin
(D.) en overhaling med stygge ord, ud-
sk ælden; gi jæn æn hærhaskræp (D.) o:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
