Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
have 507
ha hå9 håd hat (Gylling);
ha håd had hat (Hads h.);
ha hd9 hoi hpi el. hat (Søvind s.)
;
ha hå9 hgi hat (Dover);
ha hår håi håi (Vejlby ved Fr., Vons-
bæk); nt. håd (Skodborg, Bjært);
ha har hal hat (V. Vedsted —Forhall.,
Emmerlev, Agersk., Hammelev);
ha luer hgi hai (Bradr., Valsb.); nt. hæ
(Sundeved)
;
ha hær ho ha el. hai (Ang.);
nt. har (Øst. Vedsted, Møgeltønder, Øster
Linnet, Brandrup, v. for Tinglev) ; ni. hær
(S. Lygum, Medelby, Tinglev, øst for
Tinglev, Als) ; — nf. ha, nt. ett. hær flt. ha,
fort. har flt. har, tf. han (Fjolde); nt.
2. pers. ett. Jiæsto? (Bradr., Ang.^; — han
skul hdj hat, vil hdj tvg9 (Søvind s.) ; — i
Angel bruges i en del forbindelser: have
Jyd. I. 81. 1. — 3) fornemme; veder-
fares noget, godt el. ondt ; di hår hat gåt
frå møl i mårw or (Vens.) o : nydt godt fra
møllen; a hår værk, jnn, .såra; han hår
9t gråw gåt el. gråw il (D.); hurdn hår
do 9? — å S09H åp å ne9, mæ rowt å
sle å elændiqhb, Sgr, III. 169. 917; han
hår 9t lisom æn jænyw9 hun, æ håi ær
qw (D.) o: overmåde dårligt; do hår 9t
\«nåk lisom æ man, dær Ijet om hans
hæst, o så spå han o æ røk o 9n, el.
som æ rak9r, dær Ijet om hans knyw,
o så sod han mæ 9n i æ. mon (vestj.),
Sgr.V. 27. 96, til den tankeløse el. glem-
somme ; han har 9t lisom æ dåmn dræy,
han vil hæhr b9stel nåw9r ant el. hælst
gør de, han kun il (vestsies v.) ; di hår 9t
som smp ol i moddr el. som æn hun i
æn hælm9s (Malt h.) o: udtryk for stort
for rgsm.’s være: æ hu9s hæ foUn ow^ 20 velvære ;
— om legemligt befindende, især
huset er faldet om; æ væ9r hæ gån te
symr; han hæ vurn kotp, han er bleven
ked af det, fortrædelig ; han hæ vurn slan,
han er bleven slået; — have forkortes
sommesteder til å: di ku rå (snart) å
(have) konidn åp æ skæms; di ku rå å fari9t
ham; hun ku læt å kom9n te 9t å slaw9n
glas9t i stik9r; men : di sku snar ha 9t gpr
(Mellerup). — 1) have hos sig, holde,
ildebefindende, smærte; hur hår do 9t?
— a hår 9t i æ lyw o får æ bryst o
hiJ9l åp i dæn jæn sij (D.) o: jeg lider
smærte i maven, brystet og den ene
side; hvem der har det i tænderne, får
det snart i hænderne, Sgr. V. 26. 63
(Sams), om frugtsommelige kvinder: efter
smærter i tænderne følger bornefødsel;
han flår 9t mæ æn te’fål (vestj.) o : han
bære; a hårdt i æ hån, o æ årm, o a?3olider af krampeslag; ha untij).) om koen,
røk, mæ mæ (D.); have i huset: vi hår
frætmr idaw (D.). — 2) eje, besidde, di
hår bodd gpr o pæri (D.); han hår æn
bån mæ hin (vestj.); han hår de, di amr
Ii9d9r om i væstlom9rn, Sgr. II. 235. 899
(Grenå egn); — få til eje, erholde: skam
ska do ha ! — tak ska do ha o gåt ska do
fo, mæn do ska sjæl tvær ud om 9t! vi
hår håd æn guw9 liq (gavn) å 9t; no ka
som er i fødselssmærte ; — synes om, tåle,
udholde; ka do hå æn pons? (D.) synes
du om at drikke en pons? „a ka nåk
sjæl hå 9t!^ så gamdl Jæsp9r om æ
brænvin (vestj.); æ gi gæn hgi 9t (vest-
slesv.) om mad: jeg synes godt om det;
æ kan int gåt ha de klar9r9n (Agersk.)
jeg kan ikke godt tåle, at man klatrer;
han ka nåk ha et kåp bæt! (Angel) De
do ha de får 9t! (D.) o: til gengæld, som 40 kan nok drikke en kop til; vi kun nåk
hævn; la ham no ha de! (Søvind) o:
lad ham beholde den straf, han har fået,
straf ham ikke mere ! korpn mo jo hå
hatv nåw9n te å hjæl}) sæ (S. Hald); no
ka do ha de, no bløJ9 di nij9s! (Tåning);
„så9n ska di ha th!^ så dræipn, han
vil it ha hans omn (sts.); no må do ha
gona’t, fåwa’l! (D.); sådn ska do hå 9t,
din humtamp! (vestj.); — være gift med:
ha torvær no! (Valsb.); de kan æ lædt
ha (sts.) det kan jeg let tåle, om noget
ildesmagende ; dæn snak kan æ ii ha
(Ang.) kan jeg ikke tåle. — 4) forefinde,
træffe; ha gåt væjr, guw9 før, muw9dviih,
(D.). — 5) bruge, anvende ; hår do mjælk
nåk te æ dåwdr? hår do nåk å 9t? dæn
las ska vi ha te æ hæst; de vel vi ha te
jul (D.); a vel erjdn ro katø’f,9r ha, a vel
han hår Las9s dæpr frå Skålbård (Skod- 50 M 9m stæjt (vestj.). — 6) finde forelagt
borg) (D.); dæn jæn vel hælst ha mmrdn, til behandling og udførelse; de hår vi
dæn non dæt9r9n, så blytP9 di gywt ål- nåk o gyj9r mæj; a hår møj mij9r o
samdl (Silkeb.); „han vild et ha hend, sæj, a hår et o b9stel (D.). — 7) i forsk,
om hon så wa fågyldt te henne nawel", tim.: a vel et hå 9t, de vel a et ha! (D.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
