Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
570 havfugl —havlif
s. 197 flg. (Færøerne), Urdsbr. IV. 167
(Ditm.), Mhoff 339. 4, hun kommer som
hjælper til fødende kvinder (Helgoland);
kaldes: hafgygur, haffru, margygur, mey-
fiskur, Arn. I. 131; merwip, merfrouwe,
Grimm Myth.^ I. 404, 455. 462, Folkl.
Journ. V. 98. 190 (Cornwall), VI. 165,
VII. 313, Folkl. Rec. IV. 62 (slavisk),
Strackerj. 1.419; se Yeats, Irish Fairy T.
„Merrow"; Mélus. 11.280 Les génies de lo
la mer, sirenes; havmand.
havfugl, no. hatvfåwl æn -fåwl
(D. ; Søvind s.) fællesnavn for de store
måger og terner, der i uroligt vejr søger
til land og varsler storm.
havgalt, no. hawgålt æn -galt (Thy)
plante, mandstro, eryngium maritimum L.,
kaldes også på vestkysten havtidsel (s. d.).
havgasse, no. hawgasi æn -dv (N.
for Rkb.) — 1) en slags søfugle, Sgr. V.
36.285; se hons. — 2) kalder indlands-
folk alm. fiskerne ved strandkanten; fol-
kene i N. Nissum kalder Harboøreboer
for havgassier, Kr. IX. 101.82; se gasse
s. 425. 16 flg., havgast, klæghæl; æn sær
hawgasd (Andst) er mig opgivet at være
en person med sære lader, rap i mun-
den, mest om kvinder.
havgast, no. hawgast i -dr (Vens.)
— 1 ) fællesnavn for fiskerne ved Vester- 30
havskysten (Vens.), de æ nåk jej å haw-
gastdrn. — 2) personer, der løber langs
strandkanten og søger rav (Fanø).
hav-grud, no. hawgruwd de (Lild s.)
havgrus; h— æ di smo ron stidn, dæ
leqdr i studr ræmpdr (strimer) i stråh å
æ hløtvdn skølt op o haw.
havguse, no. hawgus æn -sr (Vens.,
Heil. h.); hawguws æn (Hanh.) — en
tæt og kold tåge, som ofte om somme- 40
ren efter en varm dag vesterfra kommer
op over kysten et par timer for solens
nedgang; se havsug.
havgård, no. hawgor æn (Holstb.,
Agersk.) navn på et indhegnet stykke
jord nær ved gården; havgårde fandtes
i ældre tid ved hver gård, man slog
køerne løse derind et par gange om
dagen, gerne før middag og aften, af og
til ligeledes hestene; pladsen blev aldrig so
plojet, den var tit fuld af lerhuller, hvor
man havde taget leret til de khnede
vægge; nu opdyrket, men navnet kendes
endnu : sæt æ hæst om i æ hawgor (Lb.)
;
i Malt s. er der: Østdr, Nor, Væstdr
hawgor (flt.) hegnet småskov, hvor krea-
turerne går; se have.
havgås, no. hawggs æn -gæs (vestj.)
= rgsm.; når havgæssene (måger og
terner) flyver hen over egnen, bliver det
storm, Sgr. V. 36. 282.
havkarl, no. hawkål æn -kål (Rkb.)
fælles betegnelse for fiskerne, jfr. Kr. VIII.
137. 247.
havkat, no. hawkat æn -kat (D.)
— 1) en slags fisk med „kattehoved"
(Vardeegn). — 2) kvinder og mænd, der
om sommeren går ude i strommen på
vadderne og fisker, kaldes havkatte (D.).
havklæder, no. hawkléjar flt. (Lild)
søklæder, til at gå til havs med.
havko, no. kaldes havfolkenes kvæg,
kan komme i mskers eje, Kr. III. 78. 106,
jfr. Thiele 1. 15, II. 36 ned., 255. 257 ; Ca-
vall. Wårendll. XII; Renvall s. 15; Antiq.
Tidsskr. 1849-51 s. 200; Grimm S.
nr. 59; Z. f. M. I. 353; deres kvæg er
blakket el. hvidt, J. K. 347, 34; jfr.
sækyr, Arn. I. 135, der er søgrå, har en
blære på snuden, når den sprænges, kan
de blive på landjorden ; sign. blæresælerne,
cystophora, bl. hvilke hannen har ovenpå
snuden en løs hud, der kan pustes op
som blære (klapmydsen) ; Maurer, Isl. S.
s. 173; „sønød" Vedel, Saxo s. 119;
flyvesand, tyr.
havkok, no. hawkåk æn -kåk (Varde-
egn) en slags fisk, der har hoved som
en „hane og som kan gale".
havkrukke, no. hawkruk æn -ar
(Lonb.) stort sneglehus, som findes ved
havet, fusis?
havl, no. se hagl, hovl.
havland, no. hawlan (Thy) udmark
ved byerne, hver gård har sit h— ; se
have.
havlanding, no. hawlæmri æn (Rkb.)
et sted, hvor fiskerne lettest kunne sætte
båden på land.
havlangs, bio. go hawlåtis om (D.)
gå langs med havet et sted hen.
havlig, to. hawb (Malt, Andst,
Agersk.) i udtr. de æ hværkan h— hær
lawl^ (Malt) o: det er slet ikke i orden,
tilpas; de æ hværkan h — h — I — 7næ
ham O: han er hverken rigtig klog el.
rigtig gal; de vår ham værkdn h— h —
I — (Agersk.), det var ham ikke på nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
