Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
havlsk—havre 571
måde tilpas; måske forekommer også
formen: awh (Malt); jfr. Aasen, hagleg,
bekvem, passende, isl. hagligr; 1. hav.
havlsk, to. Jiawlsk (Braderup) be-
gærlig, havesyg, se havendes.
havlæg, no. hawlek (vestj.) ; hawleq
(Sams); hawleq (S. Hald); dær ær haw-
leq (S. Hald) o: havet er tillagt med is.
havmalurt, no. en plante, artimi-
sia maritima L., Sgr. V. 75. 591 (Sams). io
havmand, no. 1) fabelagtigt væsen,
som bor i havet, jfr. havfolk, havfrue;
„hawm\jdrn e non li skeqd te^astndr,
men no gronid nor te å spel. IH gamal
W9l fåtæl å (af, om) nor éi^kdl spelmejdr,
de dér ho lær hawmajsspel å dém, å di
hb ku jo folk løsti hæh gah, lisom di
wil, mé djæt spel" , Grb. 124. 27; „haw-
mqj hæU hawtrøl, hons di no kaUs", sts.
108. 15; tre havmænd er brødre til tre 20
bjærgmænd, Sgr. VI. 86; havmanden
tager Agnete med sig, Kr. I. 251, II. 75,
Sgr. III. 17, XII. 65; jfr. Gr. DgF. nr.
38; Steenstrup, Folkeviser s. 89. 195;
harpespillet bringer havmanden op af
havet og tvinger ham til at give bruden
tilbage, Kr. I. 304. 13%.; han kræver
kongedatterens liv som løsepenge, Kr. Æv.
107. 307, Gr. Æv. II. 171, Gr. GI. d. M. !
II. 171, jfr. Sgr. XI. 221, Qvigstad s. 99;3o
kongedatteren bor i havet hos havmanden,
Sgr. II. 137; pigen lader tre havmænd
drikke af sin krukke og de ønsker godt
for hende, Sgr. III. 196; drengen tager
tjeneste hos havmanden, Grb. 108. 15;
fiskeren giver havmanden en hose og
advares mod storm, J. K. 20. 16; jfr.
Wigstr. II. 217; Nikolaissen, Nordland I.
14, II. 48, III. 22; havmanden kræver
bondens kør som offer, J. K. 19. 15; 40
han ejer kvæg, se havko; havet kræver
havmanden, der er begravet på kirke-
gården, tilbage, Gr. GI. d. M. III. 139,
Kr. III. 78. 107; hawmamn (Søvind) bru-
ges undertiden som bussemand; æ haw-
man sor hawdr (Mogenstrup) om luftens
flimrende bevægelse varme forårsdage, se
lokkemand; han kaldes marmennill el.
marbendill, Arn. I. 131; Aasen, havmand,
marmæle, jfr. Grimm S. nr. 5 1 fig. 405 ;
jfr. 80
endnu Fischer 60; Asbj. I. 114; Nicolais.
Nordl.II. 53, Strackerj.I. 419, Renvall s. 3
ned. — 2) æn hawman (Lild s.) er en
strandvasker, ilanddrevet lig, jfr. døde-
mand; dæn dæ femr æn h— sérar får
å fo 9n kyr dp te strånfdwd9n, å så
hlywdr dn hdgxawdd i krestdn jowr (Lild
s.); se sten. — 3) havbo (s. d.); haw-
man (Randers egn) er et alm. slægtnavn
;
æn rån (række) klethakdr, dæ kalas haw-
man (!), (Lild s.); se skovmand.
havmandsspil, no. se havmand.
havmandstro , no. hawmanstrow
æn (Lild) en klitplante, mandstro, eryn-
gium L.
havmarokkes, no. hawmarå’kds æn
-dr (D.) = havmåge.
havm.orres, no. hawmords æn -ar
(D.); hawmor een -ar (vestj.) =–= havmåge;
jfr. Aasen, havmåse.
havmåge, no. hawmoq æn -dr (D.,
vestj.); hamo æn -mmr (Fanø); hawmqk
æn -måkd (Sundv.) = rgsm.; kaldes æ
bjærdmans hons, J. K. 214. 204.
havn, no. uo. se hævn, hævne.
havn, no. hawn i (Vens., alm.);
hadyi æn (Fanø) = rgsm. ; uo. hawn -dr -t
(Agger) komme i havn; jfr. Aasen, sv.
hamn; isl. hofn huk.; htsk. hafen, hak.;
mnt. havene, have, Sch. Liibb., se hav;
Kjøben-.
havne, uo. se havn.
havnebjælke, no. se hanebj —
.
havnlig, to. se hånlig.
havpyt, no. hawpøt æn (vestj.) stort
hul indenfor selve stranden, som dannes
af havet i stormvejr, Kr. IV. 116.
havrag, no. hawraq æn (Lild s.)
havguse; se rog.
havravs, no. hawraws de (Thy) ==
havgus.
havre, no. hawdr é best. hawr9
(Vens.; vestj., Sønderj., Ang., Fjolde);
best. haw9n (Asdal, Uggerby, Hørme-
sted); best. haw9ri (Helium s.); haw9r9d
(Lilds.); ^a^^r^’ (S. Sams) ;
— hqwdrdeiT).);
hak. (Tved); haw9 de best. haw9r9t (Sø-
vind s.); hdw9 (Sundev.) = rgsm.; korn-
sort, avena sativa L. ; H støk haw9 (Sø-
vind, alm.) en mark med havre; når
frøerne begynder at kvække, sor di hamr,
og" det er klogest at gore som dem
(vestj.); når skoven er halv gron, halv
grå, da skal bonden havre så (Sæll.),
J. K. 164. 21; æn ka et so æ hamr få
tyk, ud9n 9n da fåUr mæ æ seløv, Kr.
IV. 374. 310 (vestj.); om havrens sæd
hedder det i Mell. Slesv.
:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
