Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
)80 hejreværk—heks
hejreværk, no. hæjrwærk de (vestj.)
;
de æ nåt sær h —, noget dårligt og
klodset arbejde
hejring, no. hæjrdti æn (vestj., Mors,
Agger); hérøti i best. -i flt. -dr (Vens.);
hæjrdri el. hcejbti æn (D.). — 1) et løselig,
grovt tildannet stykke, f. eks. gavntræ;
æn hæjrdri te æn spåskawt (Thy) ; stor, tyk
mellemmad, se halv-, skovl-, spade-, van-.
— 2) om personer, dyr og ting, hvad
der ser ufærdig, klodset, vanskabt ud,
dæn hæst ær æn sær hæjrdri (Lonb.), æn
séh h— (sst); nowø kon hæ^rdipy (vestj.)
slet skrevne bogstaver; æn låri hæjrdri
el. hæjbii (D.) lang, tynd person; do ær
i réjti Mrdii! (Vens.) klodset fyr; se
hængestork, herring; skide-. — 3) hæj-
rdri ^^ "3^ (Sall.) myg, culex ; se hjonte-.
hejs, bindeo. se ellers.
hejse, no. se hæs. :
hejse, uo.
hæjs -9r -t hæjst (Agger);
Mjs -9j -dt el. hejst, -9t el. hejst (Søvind)
== rgsm.; jfr. Aasen hissa; htsk. hissen,
ligeså plt.; holl. hijzen; hisse.
hejsel, no. se hessel.
hejsen, bindeo. se ellers.
hejseværk, no. hæjswærk æn (Ag-
ger) ; hejsværk et (Søvind s.) = rgsm.
hejt om dejt, bio. i udtr. de jik’
hæjt om dæjt (Vens.) det gik hulter til
bulter, som det bedst kunde.
hejtre, uo. nf. nt. ft. hæjtar el. ft.
tf. hæjtd (Vens.) hviste med et barn;
hæjtdr mæ é ban; se fiste.
hekbær, no. se hægebær.
Hekkenfelt, no. Hækdnfæl (D.,
vestj.); Hékmfæl (Vens.); Hekmfæl (S.
Hald); Hækdnfælt (Bj. h.) — helvede;
i sagnet tager djævelen Per Ibs og fører
ham til Hekkenfjeld, Thiele I. 317; et
hovedløst skibsmandskab henter bager
Herman til H —, sts. II. 174; i æven-
tyret skal pigen til Hekkenfeld at hente
et brudesmykke, Kr. VII. 329, Grundtv.
Æv. I. 204; alm. udtr. er: ræjs do ad
Hækdnfæl! (D.) o: gå pokker i vold, se
Bloksbjærg, Hobro ;
jfr. plt. na Hekelvelde
varen, Mhoff 605; „de arme stempdr
trowdy de di fur liq te Hékdnfæl mé
ham’’, Grb. 150. 65; når et barn sporger:
hur æ muwdr? kan afvisende svares:
hun ær i Hækdnfæl o gor tærmdr ræjn!
(vestj.); se Grimm Myth.^- II. 953. 1005;
Werlauff Ant. 394 ; Cavall. Wårend I. 225
;
mnt. Hekelvelde, Sch. Liibb., af Heklu-
fjall o: fjældet med kappe, se Fritzn.^-
under hekla; vulkaner tænktes i middel-
alderen som fordømte sjæles pinested,
jfr. Otia Imp. s. 108; Arnås. II. 518;
Maurer Isl. S. 56 ned.; helvede, Høkel-
bjærg, Troms kirke.
heks, no. hæqs æn best. -dn flt. -dr
(Vens.) ; hæqs æn -dr (vestj., alm.) ; heqs el.
heks æn -d (Søvind s.) = rgsm. ; f,uj war
hon som ol hæqsdr; dér er en gu, ja ene i
gåri dem sil gu", Grb. 101.4; når solen
skinner og det regner, brænder der en
heks i helvede (Ang.), se Mb. under ræne
;
jfr. *bådsmand, skrædder; — at hekse
kan bedst læres det år, man går til præst,
Kr. IV. 397. 553, se mus; pigen skal ved
midnat sætte sin fod på en pæl, der står
på en korsvej, og sige:
jeg sætter min hæl
på denne pæl,
og så giver jeg fanden min sjæl!
Sgr. IV. 9. 8; jfr. Mhoff. 210. 287,
Veckenstedt Volksk. I. 225, II. 19. 65;
eller heksen lægger sin hojre hånd på
pigens hoved og sin venstre under hendes
venstre fod, således må pigen påkalde
den onde, J. K. 419. 1,398, så lærer hun
at hekse; som afslutning på lærdommen
følger drengen nyårsaften heksen rundtom
kirken og skal råbe ind ad noglehullet
på våbenhusdoren : a giver mig fanden
i vold, Kr. IV. 210, IX. 71. 753; jfr.
Strackerj. I. 294. 206 flg., Grimm Myth.^-
1030 anm., Mélus. V. 61. 93, Folkl.
Journ. V. 198 (Gornv^^all) ; — skærtors-
dag går h— til alters, vinen spytter
de ud over skulderen, oblaten beholder
de i munden for at gore ondt med den,
J. K. 403. 1328, Kr. VI. 150. 216, jfr. Ca-
vall. Wårend I. 429; de går til alters
skærtorsdag hos den onde og spiser
skadelorte, Sgr. I. 79. 244; „Sin Hans-
awtdn samlds bl hæqsdrn å så rijd di
åpå uwnsrawt å lijmskawt, åpå huj å
kat i jit fiywspreii øwd mark å mus,
øwdr haw å laj te Nård", Grb. 153. 4;
jfr. Asbj. III. 116; Kr. VIII. 108, Z. f. M.
I. 300; Kuhn N. S. 133. 192. 286 flg.;
de danser St. Hansdag, Gr. GI. d. M. I.
60. 24 ; de rider til Bloksbjærg (s. d.) for
at få Ion af den „Gamle", Sgr. II. 1 1 0. 549;
rider Valborg aften til Troms kirke (s. d.),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
