Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
heks 581
Sgr. VII. 240. 113; til Brede Sten, Sgr.
IV. 91. 45; jfr. Folkl. Rec. IV. 53 (sla-
visk), III. 143 (Ital.), Mélus. 1. 500 (Frankr.),
Folkl. Journ. IV. 237, V. 44 (Cornwall); -
mens li— er borte, ligger en ovnsrage
i sengen hos manden, Kr. III. 282. 378,
jfr. J. K. 419, Gavall. V/iirend I. 352,
Haukenæs IV. 491, Slrackerj. I. 313. 341,
Urquell. I. 166, Mhofl". 563. 570, Folkl.
sts.; når der er gjort korstegn, Sgr, X.
12. 22. 27; når man spytter, slår kors
el. vender sit forklæde , Thiele Overtro
nr. 730; når man strør bregnefrø el. en
håndfuld rug udenfor doren, sts. nr. 728,
jfr. hørfrø; ligeledes hindrer gråbone (s.
d.) og stål (s. d.), heksenes magt, Kr.
IV. 211.296; — li— kan kendes på, at
hun ikke kan rejse sig fra en stol, når
Record I. 214: legemet er sansesløst til- lo der under sædet er lagt et firkløver,
bage, mens sjælen er borte, se mus;
h— rider på karlen, Thiele II. 102, Grb.
213. 5flg. ; dette hindres, når man skær-
torsdag aften går iseng med kniv el. stål,
J. K. 419, jfr. 1. grime, hestesko; — der
brændes blus St. Hansdag tor at skræmme
heksene, Sgr. IX. 239. 834; i ’Agerskov
tændes Valborg aften gadeild for å svi
hæks a e], æ tral a; skærtorsdag sættes
kniv el. fyrstål, J. Saml. IV. 24 1 ; når et
barn sig selv uafvidende har et æg i
lommen og kommer i kirke, ser det
heksene sidde med skæpper eller gryder
på hovedet, Kr. IV. 397. 555; Sgr. IX.
240. 843; Z. f. M. I. 406 ned., Strackerj. I.
342. 223; den, som uafvidende har et
„h6nnike’’-æg i lommen, og kommer i
kirke skærtorsdag, ser heksene sidde med
en økse i møddingen, for at modvirke 20 sibøtter på hovedet, J.K. 201. 135, Efterslæt
dem, J. K. 417. 1393 (SælL); — man
kan usynlig selv se heksene, når man
har en kirkegårdstørv over hovedet, Kr.
IV. 192. 268; en græstørv, Thiele II. 100;
de kan ses på deres fart, når man på en
korsvej sætter sig under en ledharve (se
harve), som vender tænderne ud; men
man må vogte sig for at gå ud fra den
for solopgang, for så vrider „heksenes
235, Thiele Overtro nr. 720, GrimmMyth.^-
II. 1032 flg.; Vernaleken Mythen s. 336,
Wuttke nr. 85. 373, Busch Volksgl. s. 47.
138, Kuhn N. S, 377. 43; har man kirke-
gårdsmuld i lommen, mens kvinderne
går til alters, kendes heksen på, at hun
har en tyk tåge om hovedet, Thiele
Overtro nr. 719; ser man gennem et
hul i et stykke læder, taget af en lig-
karle" halsen om på en, Sgr. VII. 240. 113; so kiste, på folk i kirken, vender heksen
11.110. 549, IV. 91.45, IX. 239. 833;
h— ifører sig ulveham, Kr. III. 264. 350,
IV. 210. 296; kommer i skikkelse af en
mus, Sgr. IX. 78. 253; som hare, hone,
kat, tudse, Sgr. IX. 239. 832 ; Kr.VI. 176.
242 flg. ; Grb. 158. 19 ; som ulv, bjorn, løve,
Kr. Æv. 150; som ræv, Kr.VI. 177. 244;
rotte, Kr. IV. 213. 298; and, Grb. 159. 4;
tudse, Sgr. II. 13. 11; har fanden hos i
rumpen til præsten, Kr. VI. 354. 8, det
samme nås, når man tager femfingerurt
med rod og lægger den i sin hat, Kr.VI.
360. 68 ; heksen kendes på, at man i hendes
hojre ojesten ser noget, der ligner en hund,
Thiele Overtro nr. 72 1 ; el. en hare- el. katte-
killing, Kr.VIII. 299. 511, jfr. Mélus. IV. 81
;
hun svømmer ovenpå, når hun kastes i
vandet, Thiele Overtro nr. 722, jfr. Mélus. IV.
hundeham, Kr.VI. 162. 229; — kan , lægge 40 185, Urdsbr. VI. 187 ; h— kan ikke tåle at
noget" for en, Sgr. I. 138. 458; J. Saml.
IV. 240; kan intet ondt gore sin uven,
Kr. IX. 70. 749 ; — kan ikke gore fortræd,
når man kaster ild på hende uden hun
véd det, J. K. 418. 1,396, Grb, 158. nr. 19;
når man får hende til at sige noget, for
hun hilser; når tre strå er trukket ud
af taget over en mands dor, Kr, IX.
70. 749 flg. ; når man hilser hende først.
se et brød ligge på tværs på bordet, men
flytter det, Kr. IV, 398, 556; h— må
lette skørterne, når hun går over hørfrø,
Kr, IV. 398. 557 ; kan ikke forlade stuen,
når brødet ligger på overskorpen, J. K.
417. 1395; kan ikke gå over en riskost
el. et linieskaft, der ligger over dortrinet,
Sgr. X. 12, 20-21, Kr. IV. 199. 278; ikke
over en synål på dortrinet el. salt, Sgr.
J. K. 417, 1394, Thiele Overtro nr. 729; 50 X. 12.22.23, jfr, Folkl, Journ, VII, 279; —
når man slår hende, så hun bløder, J, K,
418, 1396, jfr. Harl. & Wilkinson Lancash.
skylder hende for at have gjort ondt,
magter at hindre smorkærning, Sgr, IX,
238, 828, Kr. VI. 181. 251; kan malke
Folklore s. 69, se *blod; når man dristig (s. d.) køernes mælk i frastand ud af
syles skafter, Kr, VI, 1 79, 249, jfr. Harl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
