Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
heromkring—herrekål 595
heromkring, bio. hæromkreti (D.);
hjær- el. jæromkreti (Kold.) =-^ rgsm.
herop(pe), bio. hær- el. hær- el.
hærup, til stedet; hær- el, hær- el. hæråp,
på stedet (D.) ; hærap (S. Sams) ; hij9råp
(N. Sams) = rgsm.
herover (-ovre), bio. hær- el. hær-
el. hæromr, til stedet; hær- el. //ær- el.
hæromr, på stedet (D.) = rgsm.
herre, no. har æn (glds., vestj.); hærd lo
best. hærdn (Søvind s.); hær æn hærar
(Støvr.); hær el. hær hærdr (M. Slesvig)
— 1 ) = rgsm. ;
„hqj jik no te Mr9n åpå
BormkUstdr" , Grb. 66. 25, han gik nu
til herremanden på Børglumkloster; se
flab, frisprog; ridderens titel, ofte i den
bestemte form med en udvidelse: herre-
sten Peder, Kr. I. 278. 2.7.8, II. 62.1,
197. 2; herresten Alland, Kr. I. 298. 3,
II. 205. 3; præstens titel i M. Slesvig 20
både i tiltale og omtale; ær æ hær in? j
(Valsb.) er præsten inde, hjemme? Hr.
Mikkel i Hovlbjærg, Kr. 111.226. 319; jfr.
fader 2; i stedremser: de Tyrstrup herrer,
Kr. IX. 132. 351 (Kristlansfelt) ; Skovbøl-
ling herrer, Kr. Ordspr. 526 (Haderslev)
;
Omm’ herrer, Kr. VI. 347. 221;^ Hamme-
rum herrer, Kr. IX. 128. .337; Åssendrup
herrer, Kr.VI. 346. 217, IX. 1 34. 358; Tarup
herrer, Kr. IX. 127. 332; Omvrå herrer so
Sgr. VII. 192. 790 (S. Omme); Twed hærdr,
Sgr. I. 15.43 (Ribe); Birk herrer, Kr.VI.
344. 212 (Hmr.); Sawsdl hærdr (Hads h.);
Hanning herrer, Sgr. XII. 142. 366 (Rkb.
egn); Vostrup herrer, Kr. Ordspr. 520
(Tarm); jfr. Måre herrer, Sgr. IX. 132. 390
(Nyborg); gldgs form i en remse i pante-
lege: M^, he! hwa ska mi béstéh^ ve?
(Søvind s.), se handske; i udråb og tim.
om gud; de æ hærdn tæj mæ san! (D.);4o
hærdn ta mæ ! (glds. Agger); „heren
hånd wed, hvem de spøgels ha wot".
And. Bars.; æn takdr hærdn i æ kant
(Malt), kan siges om en slidt kjole, der
er flosset i kanten; de æ mi hrøgomshat,
dæn hår a standn hærdn hlarik i (Andst)
o: for alteret med; jfr. jænki; få mam
hærdns tid sin (Søvind s.) o: for over-
måde længe siden; jfr. Aasen herra, isl.
herra; htsk. herr, af ght. hér, htsk. hehr, so
se herhg; gode-, kammer-, nådig-, selv-,
vor-.
herrebrud, no. „at fordrive ict og
herrebrod, som sætter sig i oyet", J. Saml,
IV. 113. 9 — bygkorn? hørbrodc? se
Kalk. II. 359, affald fra hørarbejde ; l)rode,
sts. I. 281.
herrebud, no. =- rgsm.; i tim. héwt
æ hærdhoj, hbwdr æ skihoj (Silkeb.), se
rovbud.
herred, no. hærdfæn -dr (D., Sø-
vind s.); hærd itk. best. hærd (S.Sams);
hærdd (Agger); hærdt et (M. Slesv.) =
rgsm. ; semr hard (N. Sams), den sydlige
del af Sams herred; jfr. Aasen herad,
SV. hårad ; isl. hera9, itk. ; Bovling-, Ham-
merum-, Han-, Hvitting-, Norre-.
herredag, no. i udtr. : di har hærd-
daw! (vestslesv.) o: kronede dage, dage,
som herrer, jfr. brun.
herredsboer, no. beboer af Har
syssel til forskel fra Harboøreboer, se
Ribe Folketid. nr. 216. 1884.
herredsfoged, no. hærdsfåwdd æn
-dr (D,); -fowdd (Agger); hærdsfoici æn
(Søvind s.); hærdsfo i best. -fodn (Vens.)
== rgsm. ; de’ war dt, o et æ row å æ
hærdsfåwdd! (vestj.).
herredskontor, no. hæ’rdskonip’r
æn (D., alm.) = rgsm.
herrefolk, no. hærdfålk di (Søvind
s.) billedkort, konge, dame, knægt.
herre gud, no. i forundrende, be-
klagende udråb: mæn hærd guj da! hwa
ska vi gyJ9r! (vestj.); „hærd guj!" såj
æ te mæ sjæl, da vår æ jæn jæm i atdn
faq hus å æn tårdlai (vestslesv.) ; Hard
guj å Hjærk præjst, hwitdn å dæm ømr
du hæjsi ? Kr. VI. 336. 167, Sgr. III. 89. 299,
ordspil mellem herre gud og Harre gud;
Harre er et sogn ligesom Hjerk.
herregunst, no. i tim. hærdgonst
o kældfjrps kåstdr pæri (D.).
herregård, no. hærgor æn -gor
(D.); hærdgor æn (Agger); hærdgod æn
-go (Søvind s.) = rgsm.; di fæk da edn
hærdgor mæ røqhat åpå’ (Vens.) o: de
blev ikke så rigt gifte; Ulstrup er den
smukkeste herregård i Jylland, Kr. IX.
103. 96; hærdgorsmor de (Agger); se
stumlings-.
herregårdskost, no. hærgoskåst æn
(D.) der får de h— = bestemt mad hver
dag i ugen.
herrekål, no. J. T. 121. 278, en
plante, lampsana L. (Ang., Sundev.); bu-
smækker, ægopodium podagraria, L. (Sun-
deved).
38*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
