Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
596 herremand—herud(e)
herremand, no. hærsman æn (Sø-
vind s.) ; hærsman æn -mæn (D.) ; Mr-
maj i -mejdr (Vens.) = rgsm. ; A. : no
æ IVå -præst dø! B. : æ han de? da gu
ske låw, å gu gi, wå hærdman ku lew
læti ! A. : hwafå sæjd do så9n ? B. : jow,
de skal a sæj dæ; hwæ gåri vi hå skiwt
præst, hå vi åltep fåt æn bej9, mæn neo
vi hå skiwt hærdman, så hå vi åltejd fåt
æn var, Sgr. XI. 142. 430; fortælling om
en h — i himmerige, Sgr. 1. 12. li; „koridn
to niånt frå hermejdrn", Grb. 71. 113,
kongen tog magten fra herreniændene
;
æn stomphåb el. awhrækdt hæraman (D.),
en h —, det er gået tilbage for, se kam-
merherre; om en, der dræber folk med
snak, kan siges: han ka gør æn hærs-
man gal, dæn bæjst dær æ gow å tre
(Mors) o: selv om han er gjort af træ;
i en byremse: de Miesing herremænd,
Sgr. V. 25. 51, IX. 131. 388 (Hjelmsl. h.);
Kringelum h—, Kr. IX. 131. 344 (vest-
sies v.); Hjemsted h—, Kr. IX. 130.342. 44
(Skjærbæk); Sangstrup herremænd, Kr.
Ordspr. 509 (Randers); herremænd og
hunde lukker ikke doren efter sig, Kr.
Ordspr. 112; i en gåde : ro hærsmæå
tnæ hwid mihr i æ mon, Sgr. IX. 138. 447
O: ulve; fig. a ka lisd gåt li æn hærs-
man som æn bon, Sgr. I. 189 (Lisbj.
Terp) o: et stykke hvedebrød som et
stykke rugbrød, se bonde s. 105. 26; i
bornerimet:
hærsman rijsr te mærksn;
— pemp>, pemp, pemp!
bondøman komsr baqatsr;
— skomp, skomp, skomp
!
baqatsr komsr gal [Hans]
,
— galå’p, galå’p, galå’p! (D.);
el. hærdman ræj te fcærk i flojdl o selk,
Sgr. III. 180.936; h— kaldes en person
i kortspillet „ svinepidsker " (s. d.), hvem
, bonden" offrer til; se messing-.
herremandsbukser, no. hærsmans-
båws (Lonb.) en plante, klokkelyng, erica
tetralix, L.
herremandssovn, no. i udtr. såw
hærsmanssøwn (Agger) o: sove længe om
morgenen; den, der sover h— skal ha
stoddermands davre, Kr. Ordspr. s. 112.
herrens bon, no. = fadervor (s. d.).
herrens hånd, no. J. T. 155, knol-
ierne af forskellige orchisarter (Lindkn.),
se fandens hånd.
herrenykker, no. hærmøksr flt.
(D.) = rgsm.
herre-ret, no. hærræt æn (D.) en
ret fin mad; „doqi e bdsat mé di dæjlist
herrétsr", Grb. 92. ,54.
herrestad, no. i en byremse: Ud-
strup er en h—, Kr. IX. 122.311 (Skan-
derborg); „Tånning ær en hærrestad",
Sgr. III. 181. 945 (Vor h.).
herri, no. skældso. til kvinder: æn
slem heri (Vor h.).
herring, no. se hejring.
herring, no. hersii i -ar (Vens.) en
fisk i Nordsøen, silden (s. d.), se htsk.
hering, hak.
herse, uo. hæs -dr -st (Andst); hæs
mæ jæn (Andst) ; hørs mæ jæn (S. Hald,
Bj. h.) — behandle en hårdt, tumle med
en: han hå stansn å hæsdt mæ dæn
whæst æn hipl stuh; også om personer:
han blow ve å hæs mæ hin, te han æ
næve å gø hin tomps; han hæsdt ham
æn årddnliq jæn owdr æ røk o : gav ham
et svært slag med stok el. pisk ; han hæs9t
i’ frå mån o te awtsn (D.) han hængte
i, arbejdede strengt; jfr. Kalk.; Kristian-
sen, Gadesproget; herhen hører måske
sidste del af smsætn. i klemherse (s. d.).
hersk, to. hæsk el. hærsk (D., Andst,
30 vestj., Vejrum); hesk (Vejle) — 1) herre-
agtig, fin på det; h — i æ snak el. snak
så h—, om bønder, tale fint, sige jeg
til sig selv og rive på r, o: udtale
rgsm. ’s r. — 2) herskesyg (Malt); de ær
æn hæsk kwin (D.).
herskab, no. hæskav et (Søvind s.)
— 1) = rgsm.; derimod: hærskabdU to.;
de tvår e gåt héskab (Vens.); se nådig-.
— 2) familie, se hædske.
herskende, to. hærsksn (Agersk.)
herskesyg.
hersker, no. se hædske.
hersommen (?), no. hår I no hæ-
somsn? (Fur) er meddelt i betydning af
bryggers.
hertil, bio. hæ- el. hæ- el. hæte
(D.) = rgsm.
herud(e), bio. hær- el. hær- el. hærud,
til stedet; hær- el. Jiær- el. Imrud, på
stedet (D.); hæruk, hæruw (Vens.); hær-
utdr (Valsb.) = rgsm.; når der er tale
om at jage en ud, siges gerne: hærwt!
(D., vestj.); hæru’t mæ ham! (Agger);
se heraus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
