Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
heste—hesteforstand
601
nu særdeles alm. hcstenavne ;
jfr. Falada,
Griram March. nr. 89; hestene kaldes: de
lange ansigter, Sgr. X. 1 20 ; — i gåden:
hwa æ de, dær ggr ålti mæ æn få’rkle
(halen) få si row (vestj.) el. gpr i æ
mark o væmr æ få’rkle hjæm? (sts.);
jfr. Sgr. VI. 46. 41G," Gr. Gl.’d. M. I.
233. 5 ; får som æn yws, møt om som æn
mjélsæk, æbå’q som æn tåqnijdq ? (vestj.)
;
jfr. Ehlers, Råthselb. s. 15. 91, Simrock
Rb. s. 103, Woeste Volksuberl. s. 14. 20,
Stober s. 92. 387; hvad er det, som
kommer fia Havrum, går til Davrum og
bær sine 100 pund? Sgr. II. 41. 245;
låddent mod låddont og en stiv stang
imellem? Sgr. VI. 58. 543 — vognstang
mellem to heste, jfr. Z. f. M. IV.’370. 16 b
(Mahren), Rolland Devinettes s. 14. 32;
når bliver hesten til et andet dyr? —
når den bliver lam, Sgr. IX. 138. 440
;
hu bJow dæn føst hæst sajl i værdan? —
o si røk (vestj.), Sgr. II. 77. 391; hvad
går til vands med 25 hoveder, men
drikker kun med det ene? Sgr. IX. 91.
269; de 24 er somhovederne i skoene,
jfr. Vadsbo nr. 104, se hestesko; i Gr.Æv.
II. 120: en hest en mand mig gav, se
fisk 297. 2, jfr.Vårend nr. 92. Om hesten
i almindelighed se Strackerj. II. 83. 369.
— 2) den store bjælke, der for hver;
ende af loen bærer stænget. — 3) sno-
rene på væverstolen, hvori sellene hæn-
ger: æ hæst (Sundev.). — 4) o træn æn
hæst (D.), når garn trendes til væv:
springe en rad over; ligeså: hærd æn
hæst (D.) springe en af haspens arme
over, når man hasper garn, også Thy,
jfr. Wigstr. Sagor s. 115 „væve en hest";
se strænte-, trende-. — 5) hest. hæjstan
(Hads h.) stangen, hvormed væverbom-
^
men drejes. — 6) navn til en del red-
skaber med såre forskelligt brug; en ud-
skåren hest danner næsten altid mangle-
brædtets håndtag (D., vestj.); se fylde-,
hare-, ravl-, sal-, senge-, tælge-. — Jfr.
Aasen hest, sv. hast; Isl. hestr hak., se
hingst, bæst, føl, hors, klod, mær, mår-
føl, perd, plag, vallak, vrinsker, ænter,
øg; rytter, usne, vogn; arbejds-, bonde-,
dam-, fandens-, fure-, guld-, gynge-, s
hel-, hov-, hum-, hænge-, hå-, kjæl- I
linge-, kjæp-, kjærne-, kjævle-, kjøre-,
klap-, klæg-, kobber-, land-, mangle-, |
mellem-, mølle-, pib-i-rov-, plov-, ride-.
spring-, stod-, strand-, sølv-, træ-, ur-,
vand-.
heste, uo. hest -9 -dt (Søvind s.)
bedække; sagtens især brugeligt i passiv
om et øg (Søvind); fo æn hq, hæstdr
(Vejr.) ; han hæstdr gåt, dæn hæst (sts.)
;
øget skal hæst9s å (Vens.) 0: føres sidste
gang til hesten; se hestet; af-.
hestearbejde, no. hestarhi et (Sø-
vind s.) = rgsm.
hestebider, no. hæstdbipr i best.
-hijdri (S. Sams) skarnbasse (s. d.); om
den sidste del af smstn. er -bider, er
mig uklart.
hestebojle, no. hæjsthojd æn (Mors,
Thy) gilde, som hingstens ejer gor for
sine kunder den dag, han får betaling.
hestebræmse , no. hæsthræms æn
-bræms9r (D.) = rgsm.
) hestebusk, no. hæstbosk æn (D.)
lille tot græs, der fremkommer på græs-
marken efter hestens gødning.
hestebønne, no. hæstbon æn -bomr
(vestslesv., D.) = rgsm., vicia faba L.
hestebås, no. hæstbås æn (Emmer-
lev) stalden, hvori hestene står.
hestedribbel , no. J. T. 322, en
plante, „hæjstdrebbel" (Saxild), orchis
maculata.
I
hestedække, no. Jiæstdæk æn -ar
(D.); Jiæstdæk et -dæsk (Sundv.); hest-
dækdn et -3 (Søvind s.) = rgsm.
hestefedt, no. hæstfjæt de (D.,
vestj.) = rgsm.; som lægemiddel, Kr.
IX. 4. 25.
hestefod, no. hæstfuwdd æn (D.)
== rgsm.; h — har djævelen, Gr. GI. d.
M. I. 128. 135, Sgr. XII. 140.352, Thiele
Overtro 765, Fischer s. 318; hans ene
fod er lådden som en hundefod, Kr. IV.
235 ; er lådden og har hesteskabning, Kr.
IV. 236. 333, jfr. Storaker, Sagn, Till. s. 1,
Renvall s. 17, Grimm K. M. nr. 120,
Myth.2- s. 480. 946. 977. 1002%., Kuhn
M. S. 160, N. S. s. 19. 23, Urdsbr. VI.
90. 23. 26, Strackerj. I. 184 v. 249 a.b.
310, Ndl. Volksk. il. 178, Wolf N. S.
s. 565, Aubrey Remains 113. 19, Hart-
land Fairy T. s. 174, Folkl. Rec. IV. 105
(Irl), Folkl. Journ.VII. 289 (Skotl.), Mélus.
III. 62, IV. 1 1 1 (Rretagne), 252 om hekse
(Bohmen), V.90; se fod s. 328.9 b., klør.
hesteforstand, no. hæstfåstå’n æn
(D.) forstand på heste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
