Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
600 hest
bundet i hestens hale, Kr. VUl. 168.292;
er det et dunkelt minde om hestekampe,
når bjærgmanden siger: vil du lade din
hest slås med min? Thiele 11.237, J. K.
Ævent. s. 143; tre heste skal udruges
af dueæg mod verdens ende, Kr. VIII.
383. 694; en hvid hest skal vade i blod
op over koderne i den sidste store kamp,
Kr. VIII. 386; — i overtroen: hesten
spår død, når den skudrer sig i tojet for lo
vognen, Thiele Overtro nr. 379, Kr. IV.
389. 476, el. ryster sig i stalden, Kr. VI.
285. 326; når hestene slås i stalden er
det dødsvarsel, Sgr. IX. 230. 759 (vest-
slesv.); gøder de samtidig for brude-
vognen under kirkefærden, er det ondt
varsel, J. Saml.^- I. 56; trimler hesten
sig, varsler det blæst, Sgr. VII. 94. 642;
varsel af heste jfr. Grimm Myth.^- 1061.
1067. 1081. 1089; hesten kan se spø-2ose Sgr. I. 45. 184, VIII. 205. 841; Hag.
æventyr se Grimm Myth.^- 621, Folkl.
Journ. II. 106 (Skotl.); endnu må an-
føres, at barnet, som skal døbes, sættes
af faderen først op på hestens lænd, når
de skal køre til kirke, med de ord : ser du
!
Sgr. VII. 38. 82; første gang en hest skos,
skal smeden stiltiende kaste det første
stykke horn over dens ryg, så bliver den
god at sko, Sgr. VII. 41. 116 (Sælland);
— i bornerimet:
skow æ hæst; hwæm ka hæst?
de ka æ præst! — næj, ka han æj!
de ka æ smæj, han hår hodd hamdr
o håwtåti;
plok æ næjhti9r aw!
el. hur mand sæm ska dær i?
sæjs, syw, åt, ni;
slo 9m i! plok aip, plok æ væjn9^9r
aw! (vestj.);
gelser, Kr. VIII. 338. 589, Cavall. Wårend
I. 333 flg., Arnås. I. 381 ned., jfr. Ur-
quell. I. 50 (Ditmarsk.), Busch Volksgl.
s. 325, Strackerj. I. 140. 163, Henderson
330, Nicholson s. 80; løbske (s. d.) heste
kan standses ved trolddom, Kr. IV. 189.
265, VIII. 282. 483, IX. 303. 58, Sgr. IV.
120. 293, 123. 302, VIII. 219.880, X. 33. 94;
J. Saml.^- I. 57, jfr. Liebr. Gervasius 253.
417 (Frankr.); ved trolddom kan hesten
hindres i at blive træt, J. Saml. IV. 160;
den kan gores lam ved at slå et som el.
ligkistesom (s. d.) i dets spor, Sgr. III. 7 1
.
245, Kr. IV. 187. 261, VIII. 286, Gr. GI. d.
M. II. 112. 100.101, jfr. Grimm Myth.«-
1047, slgn.Myth.^Abergl. s.CLIIl nr.978;
se også Kr.VlII. 284. 486, J. Saml. 146. 85
160. 135, W.Gregor s. 216; Folklore 1.157:
Pythagoras forbød at slå et som el. stikke
184. 14, Fb. Fr. H. s. 104, jfr. W. Gregor
s. 15, Folkl. Journ. IV. 143; ,sko heste«
er en behændighedsleg : to stole stilles i
nogen afstand fra hinanden, så ryggene
vender ud ad: på stolesædernes fire ind-
vendige hjorner stilles fire trætallerkener;
over stoleryggene lægges en stang, og
på den tager en karl plads med udstrakte,
korslagte ben; han får et kosteskaft til
at støtte sig ved; med dette skal han
slå tallerkenerne ned, Sgr. IV. 92. 252;
ka do hal di fårs Jiæst? siger A. til B.,
idet han rask med den flade hånd slår
forbi B.’s ojne, B. må i så fald ikke
blinke (vestj., vestslesv., vist alm.); iør
i hæst (Søvind s.) lege kudsk og hest;
når et 8 punds brød koster to mark,
hvad skal man så have for et læs hø ? svar
:
et par heste, alm. vittighed; — hesten
en kniv i et mskes fodspor; hesten tager 4o nævnes i bornerim: stampistald, pisk-
ingen skade af at jages, når det er efter
jordemoderen, Thiele Overtro nr. 377,
vist alm. J. K. 187. 61; når et par heste
kører en ligvogn til kirken, spændes de
hurtig fra og drejes om med hovederne
mod kisten, Thiele Overtro nr. 258; se
om alt dette J. K. 187. 61, Kr. IV. 391.
495, Thiele Overtro nr. 253—58; Stor-
aker, Overtr. Forest. som knytter sig til
istald, vrinskistald, skringeljærn, spring-
let, rapfod, Gr. GI. d. M. III. 190 anm.;
Skringelijærn , sts. II. 147. 287; tramp-
istald, lange på stærte, opistald, erben
snerben, snærte pært, ryk i pæl, tripper-
gum, Sgr. V. 148 flg.; stå i stald, (vest-
slesv.); i ævent. med sære navne: Fili-
pave, Sgr. V. 200 ;
pilleripave, Gr, GI. d.
M. III. 47, Kr. VII. 378, Sgr. XII. 7;
Hesten, Kria. 1871, Liebr. Volksk. 314. 20^0 pintel, Kr. Æv. 170; hestenavne i æven-
(Norge), Strackerj. I. 23. 5, II. nr. 369;
Wuttke, pferd og smstn. i registret; hesten
skal først skos på det fråhånds forben,
Kr. IX. 40. 427; om hesten i sagn og
tyr: Burmand, Fuksfanius, Sgr. V. 181,
182; Bucefalus (s. d.); Filipært (s. d.),
Tremelång med syv føl i lognehistorien
Gr. GI. d. M. I. 187; Lise og Lotte er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
