Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
654 hoved
(D.) om en lang person; ordet bruges i
en stor mængde halvt eller helt billed-
lige udtryk, af hvilke anføres: Uså man9
liwod^r, Uså mand sen, Uså mand pølsar,
tøs så mand pen ! (Mors) ; de ær int gåt
å få mam hoi omr jæn hat (N. Slesv.)
;
hqj wel ijémal mæ htvot (Vens.) o: han
vil have sin villie frem med magt; dær
ær erian tærmar i æ huwd dpo ham
(Mors) O: han har ingen forstand; hryj,
si huwd mæj; leq si huwd ihlø’d får =
rgsm. ; ha moj i æ hum (D.) have meget
at tænke på; han hår ant i æ htiwd en
påtskor (D.) el. shupin (vestj.); han hær
mer i æ hoi som u’ty (Mellemsl.) o : det
er en klog fyr; æ hær i æ hoi, te æ vel
(Ang.) O: jeg har isinde; han håd nåmt
i æ hum (D.) o: var noget beruset;
han hår så moj i æ htim, te han ha et
håt æ himr å dn (vestj.) o: lus, utoj,
men også fig. ; hwæm dær it hår dt i
hodt, di hår dt i færdrdn, Sgr. II. 25. 169
(Lisbj. Terp); „hweni der ene hor d i
hwot, di ma ho d i hjæn", Grb. 233. 80,
dæn dær et hår dt i æ hæmd, mo hå dt
i æ fædd, Sgr. XI. 125. 327 (Bj. h.); han
ær il hredr i æ hoi som et par shirdn
fei^dr (N. Slesv.), sagtens med underfor-
ståelse af, at han er lang i ansigtet;
gal i æ. hum (D.) o: vred; kart får æ
hum (D.); kart får æ hoi å plat får
ær ads som jet a di Jylans gris (Valsb.)
o: som giver kort og vred besked; også:
kart får æ hum, som æn rondvær får
æ row (vestj.); så låfi i æ hoi som Mas
Bawns føl (N. Slesv.), el. som Mas Rowd-
rds føl (vestj.) , el, som æn fjqros føl
(vestj.) O: flov beskæmmet; han ær et ræt
i æ hum (D.) o: sindsforvirret; han hliJw
så stor i æ hoi som æn ævdlkun i æ row
(vestslesv.) o: overmåde flov, se byllityr;
han hår æn stumr hum o æn lild
få-
stån (D.); hid æ hum a’ jæn (vestj.)
fare løs på en med hvasse ord; bok
owdr hum (Sall.) slå kolbøtte; a ka et
fo dt i’ mi hum (D.) o: komme til at
forstå; de ær ålti hæjdr o go te æ hum
en te æ hal (vestj.) o: at gå til den øverste
fremfor til de underordnede ; de ho huncdn
hu hæld hol (Vens.) o : er meningsløst ; de
gor ham te æ. hum (D.) om stærk drik:
stiger til hovedet ; haj goi^ på hwot (Vens.)
om den fulde : han falder ; gg jæn apr
æ hum (D.) foje en; han hår dt i æ
huwd som æ skræjdr håd æ lus (vestj.);
de ær et ålti læt o håt æ hum åp (D.)
O: bevare modet; hål <b hum ræjn (vestj.)
o: holde sig ædru; når en gor en tåbe-
lig bemærkning, kan siges: han seddr
nåk mæ æ hutpd — æ kat ræn frå’ (D.)
o : er et torskehoved ; dær serdr et gåt hoi
få’r ham (Ang.) ; dær seddr æn gum hum
ve’ ham (D.) o: han er klog; de slåtv
loAam får æ hum (vestj.) o: han kom i
tanker om; han slåw dt å æ hum (D.)
o: slap tanken derom; stek æ huwd
samdl == rgsm. ; stød jæn får æ hum
(D.) fornærme en; dær ståj wal eridn o
æ huwd! (vestj.) udråb, når en kommer
farende; tåv æ hum (vestj.) o: miste
besindelsen ; tæj nåwdt å æ hum (vestj.),
i mods. til at læse noget i bøger; do
ka tæj di omr æ hum el. tæj di æ lowt
20 omr æ hum o kom æn gåri (D.) o : be-
slutte dig til; han tæjdr sæ eridn di9l te
hois (Angel) o: bekymrer sig ikke om
sine sager; de ær et atdr mi hum (D.)
o : det er ikke efter mit ønske ; — i visen:
hans hoved afhug han over sengestok,
Sgr. I. 69. 8 ; han hug hr. Blæsmands hoved
af og gav det til jomfruen, Sgr. III. 177.3;
i folkesagnet hugger pigen røverens
hoved af, da han vil krybe ind i huset, se
30 Kr. IV. 297, Grb. 191.97, jfr. Arnås. II. 170.
238, Molboerne vidste ikke, om manden
havde haft hovedet med hjemmefra, Fausb.
Molb. s. 19, jfr. Urquell III. 29 (jødisk),
Krauss, Marchen II. 144; i æv en ty ret
har trolde og drager mest 3, 6, 9, el.
4, 8, 12 hoveder, dog også 2, 5, 7,
Kr. Ævent. 354. 363. 377, Sgr. IX. 155,
XI. 179. 223 flg.. Efterslæt s. 119. 122,
Gr. Ævent. I. 88, GI. d. M. I. 39, III.
40 122 flg., J. K. Ævent. I. s. 143; jfr. Asbj. I.
8. 40. 82. 103. 118, II. 38. 39. 52. 55;
Færøiske kvæder I. 208, Arnason II. 388.
414. 429. 440. 455. 466; dr. Nagenkopp
Mhoff s. 450, Grimm March. I. nr. 60,
Z. f. M. II. 113 (Vallakiet), 283 (Ungarn);
Magyar Tales s. 196, Grimm Myth.^- 360.
494, Liebr. Volksk. 72 (Japan), Folkl.
Journ. I. 171 (Madagaskar), IV. 38
(Mongoliet), Hartland Fairy T. 7. 9; hug-
so ormekongen har 9 hoveder, Sgr. VIII.
109.468; hovedet, som hugges af trolden,
vokser straks fast, J. K. 7, Ævent. I. s. 24,
hvilket hindres ved at strø salt på
såret, Sgr. IX. 156, jfr. Veckenst. Volksk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
