- Project Runeberg -  Bidrag til en Ordbog over Jyske Almuesmål / 1. Bind. A - H /
697

(1886-1914) Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hver—livergarn
607
1. hver, to. hwer (D., Malt, Vens.)
hastig, let fornærmet, forvirret: æn h—
Ml (Malt); h— i æ hum (D.), ligeså:
h— a’ sæj, rask til al røre sig; h— i
hwot (Vens.) forvirret; jfr. Aasen, kverv,
rask, hurtig i sine bevægelser, isl. hverfr;
hvere, hverve, hvår.
2. hver, steo. hwær, hwqr, foran voka-
ler og h; hwæ, hwa, foran konsonanter,
hwarq-J9r el. hivær(^-r el. hworc^’r, ejeform
:
htcærq’rss; hwara:J9r9s hwærq’J9rs (Vens.),
men alm. : di tu i hwarqj9r djær MJdr
(sts.); „de ku wær e leh stréq imæl
hwat hæU hwat dåc jan (le), ja, skul 9
tref, de tre jan imæl fole (fulgte) hwer
ar, så . .
." Grb. 36. 21; væra-å9r, eje-
form: -9S (Agersk.); i Ang. kan ordet
smelte sammen med et forudgående fho.
:
itk. hwat, se hveranden (Vens.); hwær, io di fuUs nm-fdramr, de fulgtes med hver
htcæ (D., vestj.); hwær, hwæ (Sovinds.);
væ, vær itk. ræt (Ang., M. Slesv.) = rgsm.
;
hwær or, uwr, awt9n ; hwæ næt (Agger)
;
de iva hwæ hwbl så stow9; hon ga Mm
bon hwæ niélmaj så ttjk (Vor h.); han
ga hwæ skral så stuw9r (D.) o^: det ene
efter det andet; ta mæ hwa støc, hvert
stykke; hioar ywhlek, te ænhiva tic, hwa
niånt, hwqr or (Vens.); „dram9n di hwat
andre ; di hæhr modl a’f9ran9r, de holder
meget af hverandre, også: ve-f9ran9r; i
M. Slesv. bruges også: ena’mr; law di
no il ku hlyw kla9r mæ 9na"h9r om,
væn dæ sku ha æ stawn, soj di te’
9na’n9r . . .", J. M. 54. IV.
hver dag. — 1) hwæ då, hwær
åtds el. åt9nd9s då, hwæ fjåwt9nd9s, trej
uq9s då (Agger); hwa da (Vens.); hwæ
stæ bløw hø", Grb. 10. 65; „hwat såm9r2odaw (D.). — 2) hwædas, hverdags; hwæ-
knap hen åpå, hæU knap (tidlig) hwat
wuwr", Grb. 12. l; hwat hu hb set sej
(Vens.); hwæ få sæj, hwær især (D.);
hwæ nat, gåfi; hwær si sin, løst, di ska
hwær ha jæn; hwær som hwær el. hwær
som hwær (D., vestj.) den ene såvelsom
den anden; idag måtte de komme ind i
salen og danse hver og hver, Kr. V. 103
o: allesammen; hwæ daw, hwæ man,
das kleJ9r, bruq (Søvind s.); te hwqdas
brug, el. haj9l (Vens.); hwqdasarbec é
hest. -9 (sts.).
hver dem, steo. hver af dem; nær
gés9n had fot tow skip9r haw9r hwær dæm
(Lild s.); di fæk æn dåUr hwæ69m el.
hwædæm (Agger), jfr. Jyll. s. 375. øv. ; se
hver jer, -os.
1. hvere, uo. kun i nt. : de hwer9r
hwæ få sæ ; hwæ støk; glds. hivæ kpn^oswæt (Vens.) vinden kommer i hvirv-
lende stød; herhen hører sagtens udtr.
;
o : altsammen ; i en ejendommehg form
:
vi hd9 tow hwær9, vi har to hver; vi
hp9 li man9 hwær9, også: hwær9 jen,
enhver (Søvind s.); vær æn gudo’ml9st9
daw o: hver eneste dag; væt let, hvert
lidt o: hvert ojeblik (Ang.); vær man,
[vært] år (N. Slesv.); gåde: der var
tolv mænd, der delte en ko, således at
hver fik et kohoved; hvorledes gik dette
han blow så gal, te han hwer9t (Kalsl.
s.) 0: snurrede sig rundt; se hverve.
2. hvere, no. hwer æn best. -9n flt.
-9r (Vens.) — 1) akselen med vingerne
i en rensemaskine til korn, ligeledes ind-
retningen i møllen, hvormed grynene
renses fra skallerne, se 1 . hvejre, vejr. —
2) et stærkt forbifarende vindstød, hvirvel-
til? — en af dem hed: Hver, Sgr. IX. 40 vind; enc9n korns de non cyri, Jiæbr ås9
176. 5-58, se Urquell II. 168. li, Z. f. M. III
192; jfr. Aasen, kvar, isl. hvar, hvarr,
hverr; sv. hvar; en-; se også hver dag,
hver dem, hver os o. fl. artikler.
hveranden, steo. — 1) ett. hwær-
a’mn, hwætri, hveranden, -tredie (Søvind
s.); hwæra’n9n, -trid9, -fjqr; itk. hivær-
ant (D.); hwær aj9n då (Agger, Mors);
hwat onc pr; de liqsr hwatdnc, det ligner
hvertandet (Vens.); vær an
(M. Slesv., Agersk.). — 2) flt., hwær-
a’m (Søvind s.); hwæra’mr (D., vestj.);
hwæraJ9r (Mors, Agger) ; kletbak9rn leq9r
mjést 19 æn rån æt9 hworaJ9r (Lild s.);
de kom9r en hwer, spnt som wæf støwør
(Vens.); Grb. 235. 120 er hwer9n ikke
hvirvelvind, men hvejr (s. d.) på vognen;
se hverve.
hver en, steo. htcæ jæn, hver eneste;
forstærket: hwær9nd9 gå^ a kom9r; hwæ
jæn9st9 gåri; hwær9nst9 daw (D.); hwæ
jæn (Agger) ; tvi war hwær jen te mar-
k9n; lat ka di saft wæw hwojh’n (Lild s.)
;
væ trir9 30 hwa jéj hak., hwa jen huk., hwa jet itk.,
se hveranden (Vens.); di rejs9 hwe jen
(Søvind s.) ; hwæjæn el. hwæjæ’n (Agger).
hverende, to. se hver en.
hvergarn, no. hwærk9n néj (Lild

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:35:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordbogjysk/1/0737.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free