Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
696 hvejrskede—hver
sladdertaske; kvinde, som idelig synger
el. råber; jfr, Nyrop V. Sk. s. 88.
hvejrskede, no. hwejrslijd æn -9r
(Mors) hvert enkelt af de to krumme
stykker træ, der tilsammen udgor et
hvejr (s. d.).
hvejrtræ, no. hwæjrtræ (Rårup) =
hvejr (s. d.).
hvejs, no. se hvæse.
hvejsel, no. hwæjsdl^ æn støk h —
el. hwæjs9lrør (vestj.) weichselrør til piber,
skud af prunus mahaleb. ^
hvejsk, uo. se hviske.
hvek, steo. se hvilken.
hvelstjen, no. se hvervesten.
hvelsyg, to. se hvirvelsyg.
hvem, steo. hwæm el. Jmæni (Vens.)
;
/iM?(Km (Agger) ; hwæm (D., vestj. alm., østj.);
hwæn (Andst, D.); væn el. væn (Sønderj.)
— 1) spørgende steo. ; hwæm el. hwæn
ær dt ? (D.) ; væn æ de frå ? væn æ de te?
(Bradr.); hwém e\. hwæm er haj? hwæm
ga do 9? hwæm er d, de hoimr ? (Vens.)
;
ejeform: hwæns? {yes\l].)\ htris(D.)’, hwes
(Vens., Heil. h.); hwés (Søvind s.); væns
(Agersk., M. Slesv.); også kan høres:
hwæm si hoq ær dt? (D.); på sporsmålet:
„hwærn?’ kan afvisende svares: „slekdn
færn! (Thy); A.: hwæm ær dt?" — B.
:
„de æ ham, dæ køs æ hoqdt (boghvede)
hæn ifym- !" (vestj.) ; el. A. : ^hwæm hå
gowr de?^’ — B.: „de æ da ek dæ’, dær
hå gowr dr, kaé æ hør !" (Agger) ; A.
:
„hwæm e do?" — B. : „a é Terkels skn
frå taqhati" (Vens.). — 2) relat. ; a ved
nåkj hwæm dær komsr iawtsn (vestj.);
væn dæ så kåm jern mæ mest pær^, dæn
sku ha æ stawn, J. M. 53, — 3) = gid
:
hwæm vi enda wa hjæm! (Søvind s.) o:
gid vi dog var hjemme! — Jfr. Aasen,
kven; isl. hvern, hveim; hvad, hvornår; i-.
hvemsager, no. se hvoddemsager.
hvene, no. hwen el. hwæn æn -dr
(Vens.); hwæjn dæm (D.); hwijdn æn
hwimr (Heil. h.) ; hwin æn (Søvind s.)
;
ven æn = flt. (Agersk.) — fællesnavn for
hoje, stive græsarter, agrostis L., vistnok
i vesteregnen især canina L. ; aira flex-
uosa L.(Vens.) ; enodium coeruleum, Gaud.
(JylL), se J. T. 11. 77.280; i en remse
„de rændr", so Pjæ Hwændr (Vens.); læ
her én hwén, ji her en hetd hwen te
(Vens.), udtryk fra høslætten o: tage et
strå til, fortsætte arbejdet med leen;
dernæst om andre ting: bomran skul ha
hat én hetd hwen te, o: være bedre
brændte; a ku nåk skon, de de ku wæ
tvånskdh få mæ å få aqdn (ageren) op
(plojet færdig) edn awtdn; mæn så læt
a hér én hwen, å så jik d, ... så lod
jeg hende (se 1 . hun 5) en hvene o : så
satte jeg fart på, og så gik det; jfr.
Aasen, kvein huk.; sv. hven; messing-,
in pibe-, rug-.
I
hvenegræs , no. J. T. 9 , agrostis
canina L. (Vens,).
hveneknop, no. se hvenetot.
hvenelime, no. venlijn æn -limdr
(vestslesv.) ; hwæjnlim æn -limdr (D.) —
kost af hvenegræsels (agrostis) strå, som
hyrderne binder og giver deres mad-
moder; de bruges bl. a. til at feje loen med.
hveneret, to. vemrd (vestslesv.) fuldt
20 af hvenegræs (agrostis); æ hø æ v —
.
hvenestrå, no. hwinstrp et (Søvind
s.) == hvene, agrostis L.
hvenetot, no. hwæjntåt æn -tåt (D.)
tot af hvenegræs, alm. i moseenge, =
hwinknop flt. (Holslbr.).
hveps, no. hwows el. hwæws i best. -i
flt. hwæws (Vens. ; Thy, N. Sams) ; hwæws
æn -dr (Mors); hwews æn -dr (Lyne s.);
I
hwowsi æn (Vind); hwows æn -dr (Ha-
so dersl.) ; vows æn -d (Sundev.) ; hivejjs æn
-dr (D.); htvæps æn (S. Sams); hwæps
el. hwæws æn -d (Søvind s.) — 1) hveps,
humlebi (N. Jyll.); hver stor, langbenet
flue el. insekt, man ellers ej ved navn
til (Vind s.) ; humlebi (Søvind s.) ; dæm,
dæ vel i bl hwold å snows, fim hicæwsd
i som (Tåning). — 2) guldsmed, libelle,
et insekt (Haderslev, N. Slesv., Strelluf).
— 3) om en pyntet pige; „han længtes
40 ætte, hun sku lest sæ astej (dø), såen le
han ku få en ong livæus", Ferien s. 4;
person, som er meget om sig, griber
efter alting; de er i unddli hwows ! (Vens.)
om en person, der farer sansesløst om-
kring; jfr. Aasen kvefs, htsk. wespe huk.,
eng. wasp, lat. vespa; ginning, hvevse.
hvepsegal, to. hwæwsgal (Thy)
bremsegal, om hesten.
hvepserede, no. hwepsre æn -dr
so (D.) ; hwæwsre et -d (Søvind s.) ; hwows-
el. hwæwsréj é, best. -a flt. -dr (Vens.)
= rgsm. (D.) ; humlebo (Søvind s.).
hver, no. se hvede, hvejr: uo. se
i
hvæde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
