- Project Runeberg -  Bidrag til en Ordbog over Jyske Almuesmål / 1. Bind. A - H /
701

(1886-1914) Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hvidbj5rn—hvidkløver 701
m.
hvidbjorn, no. isbjorn; hun slog
e hvidebjorn løs, Kr. II. 104. 8, se Asbj.
291, jfr. hund s. 678. 18; i ævent. er
„Hvidebjorn" brudgommen, Gr, GI. d. M.
II. 35, J. K. 294, Efterslæts. 31 ;
jfr. Asbj.
1. 203, II. 156 (Amor og Psyche), isl. hvfta-
bjorn.
hvidblomme, no. hwihlom æn -sr
(Horn h.) = hvidbold; se rødblomme.
hvidbold, no. hwihdl el. hivihbl i
best. -i flt. -hoUr (Vens.); æggets hvide
(s. d.); en i hwibdU é røholi (Vens.);
se rødbold.
hvidbroget, to. hwihroq9 (Vens.;
D.); hwihroq9 (Agger); hwibrogad (Lild
s.) om køers farve : sort og »-hvid , så
hvid har overvægten.
hvidde, no. hwid, htm, hvir (D.);
hwid9 de (Malt, Andst); hwæd el. hwed
(Lb.) — det hvide, løsere træ, forsk, fra
kjærneveddet ; dær æ moj hwid i dæm
fjæhr (D.).
hvide, no. hwid æn -9r (Mors, vestj.,
D.); hwij æn -9r (Agger); htvin æn (Sø-
vind s.) ; hwij æn best. hwi9n flt. hwi9r
(Vens.) — det hvide i ægget, de vir el.
vit af et æg (Fjolde); se hvidblomme,
hvidbold; jfr. dørl, æggeblomme.
hvidegjæs, no, hwidgæs flt. (Mds.)
;
hividdngæs flt. (N. Sams) — fællesnavn
for flere planter med hvide blomster,
gåseurt, bellis perennis L. (Himmerl.),
.1. T. 289; også om chrysanthemum leu-
canthemum L. (Vium s.) ; anthemis arven-
sis og cotula (Sams); malricaria chamo-
milla (Sams), J. T. 141; se gåselege.
hvideris, no. J. T. 215, en pileart,
salix repens (Thy); om det da ikke bor
tydes: vidieris.
hvide tirsdag, no. hwi-Usd9 (Sø-
vind s.); hwi-ti’sda (Vens.) = rgsm.;
tirsdag efter fastelavnssøndag; dagene
derefter kaldes: dsk wonsd9, gro tosdd,
fred9 fowlast, lowd9 let béJ9, sønd9 silki-
tåp, mandd gulknap el. skomaqsr mand9
(Tåning); henvises kan til Daae, Bygde-
sagn II. 128, Grundt\^ig, Tjust s. 15; hwi-
tisda skal m ha fléskpaiikaq te øn (mid-
dagsmad), får hæhs hoq9r kdhn hwdt å
hdns9n å fålårpr sop e osk-wonsda (Vens.), i
jfr. Kr. Almuel. IV. 153. 431.38.
hvideveje, no. vid9væj æn -9r (Lind-
knud); vir9væj flt. vir9væj el. -9r (Nord-
sies v., Agersk.) — en plante, skovanemon,
anemone nemorosa L. ; mr9væj, di låwt9r
så sæj (Sønderj.); de tre første videvejer,
man ser om foråret, skal man spise og
sige:
vir9 mr9 væjhlom,
fåbyi’ dæn uh kdA åUr te mæ o kom,
Sgr. i. 27. 21 (Malt);"
el, vir9 vir9 væj9,
ve do mæ fåbæ’J9,
får æ kål i år å et ant år å så læri
a ldw9r (Haderslev egn),
Sgr. III. 7 1 . 224, jfr. VIII. 1 2 1 . 540 (Vonsbæk,
vist alm.); jfr. Rietz ve, s. 272 hvitvirra;
Aasen kvitvise el. -veis; hvidevisse.
hvidevisse, no. hwiwis æn best. -dn
flt. -9r (Vens.) hvid anemone, se hvide-
veje.
hvid grød, no. hwijd grød flt. (Lild
s.) kold rismelsgrød, formet i kopper.
hvidgrå, to. hwid9grg (D., Lild s.);
hwigro (Vens.) = rgsm. ; hésti é hwigro
(Vens’.).
hvidgul, to. hwiguwl itk. -guwlt flt.
-giiwl (Vens.) =• rgsm.
hvid havre, no. J. T. 288, en alm.
dyrket havreart, avena sativa L. (Skive).
hvidhovedet, to. hivihwådd (Agger)
;
hwihivot (Vens.) ; hwihoividt (Søvind s.) —
som har hvidt hår; haj é så gam9l, hqj
é hwihwbt (Vens.).
hvid hånd, no. J. T. 156, den hvide
rodknold hos orchis maculata L. (Ålborg)
;
se guds hånd.
hvidhåret, to. hwihara (D.); hwi-
hord (Vens.); hwihorøt (Søvind s.); hm-
hår9 (Agger) = rgsm.; di, dér ho jor
falsk i (ed), bhjw9r hwihar9 sgm da{Yens.).
hvid jomfru, no. = lus, se jomfru.
hvid kabbeleje, no. J. T. 1 62, lever-
urt, parnassia palustris L. (Thy).
hvidkjærning, no. i udtr. : byq9
stor i hmcøn9’i2ihes[.{\ens.), når kornene
for tidlig modnes; se rød-.
hvidklokke, no. hwijklåk9r flt. (Thy)
;
vir klåk9 flt. (Hadersl.) en plante, blære
smelle, sileue inflata Sm.
hvidklædt, to. hwiklæj (Vens.) =
rgsm., fremmedord, piq9n wa h —, men
de gi,: piq9n wa hwic el. jem hwic o:
helt hvidklædt.
hvidkløver, no. hwidkldw9r dæm
(D.); hwiklémr mest flt., best, -9n (Vens.)
— rgsm. ; en plante, trifolium repens L,
;
se hvid smære.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:35:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordbogjysk/1/0741.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free