Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
702 hvidkål—hvidtavleret
hvidkål, no. hivikol æn = flt. (D.,
Søvind s.) ; hwikol æn best. -dn = flt.
(Vens. ; Agger) = rgsm., også den til-
beredte ret; om jywhn fo tvi hivikol me
flesk^ pøls å forcø te, mæn no é de’ we
å wæ gaimldas (Vens.); se atten.
hvidkålshoved , no. hwikolshwm
æn -huw9 (D., vestj.); hwikolshowi et (Sø-
vind s.) ; hwikolshu é best. hwot, flt. hwodv
hvid mælk, no. J. T. 313, en plante,
løvetand, leonlodon laraxacum L. (Als).
hvidne, uo. hwi9n -ar -t -t (Vens.)
blive hvid.
hvid pølse, no, hivir pøls el. Invi-
joø/sar flt. (Vejr.) ; hwipøls æn best. -a« flt.
-3r (Vens.) = rgsm. ; laves af sødgrød, kogl
med rosiner; når grøden er afkølet fyldes
den i tarmene og koges; der kommes
(Vens.) = rgsm. ;
gåde : lap på lap, og lo også flæsk , tællestumper og kryderier i
dog aldrig et sling, J. K. 38. 4; se tørve-
stak. N
hvidkålsplante, no. htoikolsplant
æn = flt. (D.) = rgsm.
hvidkålssuppe, no. hivikolssop de
(Søvind s.) = rgsm.
hvid lege, no. J. T. 59, en plante,
okseoje, chrysantheraum leucanthemum L.
(Rkb.), i flt. „hvide leger"; hwid Ijeqar
dem, Sgr. X. 90. 232. 34.
hvidringet, lo. hwirei;i9 (Vens.) hvid-
broget, om køer.
hvidrygget, lo. hwirøqd (Vens.) om
køer og stude: med hvid stribe ned ad
ryggen.
hvids, no. hwis (Andst) = hvidsken.
hvidset, to. hwis9 (vestj.); hwist flt.
hwist (Tliy); hwisi (Agger) — hvidaglig;
flt. (Fanø), hvid kløver, Irifolium repens L. 20 de æ så hmst i 9d (Thy), om farven af
hvidler, no. hwiljer e (Vens.) ; hwihr
de (Thy); hwidlijpr de (Løgst.) — en
jordart, stærk kalkblandet mergel.
hvidlig, lo. virh (Agersk.) = rgsm,,
hvidladen.
hvidling, no. hwihri æn -9r (Fanø,
veslj.); hvÅldfi i best, -i flt, -ar (Vens.) —
en fisk, kuller, gadus meriangus; det
var den første fisk, der blev skabt, og
den beholdt mærkerne af guds fingre, 30
da han kastede den i havet, i to pletter,
en på hver side af kroppen, lidt bag
ved hovedet, Sgr. III. 29. 39; „kjøre til
Frederis med hvilling % Kr. VI, 279, 262
o: snorke (s, d.); se vælling; klokke-,
stavn-, lal-.
hvidlingsfugl , no. stenpikkeren;
når den råber: „kn’yq, knyiq!^’ er der
mange fisk ; siger den : „hmbri te hwihri !^
toj el, på dyr, ellers hwid; han æ let
hwis9 (Vejen) lidt gråhåret; de tøw æ
wal hwist te æn ganidl kusn (Lild s.),
hvidskaftet, lo. hwiskawtd (Vens.)
= rgsm,
hvidskallet, to. med hvidt skaft, i
udtr. æn hwiskaht knyw (Lild); hwiskab
kn — (Agger), en kniv med benskafl, se
kniv,
hvidsken, no, hiviskan (D.), alm,
navn til en hvid hest el, ko.
hvidskjægget , to, hiciskeqdd (Lild
s.) = rgsm,
hvid skråd, no. hwij skrå el. skråd
(Thy) en plante, hyrdetaske, capsella
bursa pastoris, Moench,
hvid smære, no. hwij, smær æn
flt, ^wi; s?«ær3r (Mors, Thy) = hvidkløver;
spiser man den første h — sm —, man
er der ikke mange, Sgr, III. 68, 202 (Varde), 40 om foråret finder på marken, får man
hvidlæder, no. i udtr. de æ klepat
liq i æ hividdlæjdr (Lb.) om hvad der er
klippet lige til skindet; slq i æ h — I
—
(vestj.) hugge nær bunden med leen.
hvidløg, no. hwiløq æn = flt. (D.);
hwiløq e best. -9 flt. hwiløq (Vens.) —
en løgart; allium sativum L. ; hvidliklaw(?)
J. T. 281 (s.- f. Ålborg) ; værger mod trolde
;
J. K. 422. 1408 (SæU.), Kr, IX. 389. 45,
Sagn L 5, 14, jfr. Wultke nr. 414, Kraussso
Hexen Sagen s. 37. a.
hvidmos, no. J. T. 129, 314, rens-
dyrmos, cladonia rangiferina, Hoff’m, (Jyl-
land).
en stærk hukommelse, J. K. 167. 36 el,
undgår man halsbrynde, Kr. VI. 281. 279.
hvidstribet, to. hwistriv9t (Søvind
s.); hwistrih9r9 (Agger) — rgsm.
hvidsug, no. J. T. 247, en plante,
hvidkløver (Sundeved); blomsterne har
honninggemme og •
er søde, når man
suger på dem.
-hvidt, no. se hvid; bleg-, klæd-.
hvid tallerken, no. hwi talæ’rkan
æn -9r (Vens.) om de sædvanlige hvide
fajance tallerkener til forskel fra sten-, Iræ-.
hvidtavleret, to. hwitawhrd (Lild s.)
hvidtærnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
