Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
746 høkkeri—høl-e
(Vens.) flytte sig til væggen; høk dæ te-
fram (Valsb.) flyt dig frem; høk æ let
tesi’ {Agersk.); dcen, dæ serdr gåt, lærdr
sit hokdn (Ang.) = dæn, dæ seddv gåt,
ska læ si liøkdn hlyw (D.) fig. den, som
sidder godt, skal ikke flytte; „synes be-
slægtet med hoU. hukken, boje sig sam-
men, plt. huken, el. det kommer af isl.
huka, som har lign. betydn.", Lyngby
hos Hag. under hykke.
høkkeri, no. de æ høkdri’J viæ ham
(D.) o: han kæmper med armod.
høkok, no. hjøkåk æn -kåk (D.);
høkåk i best. -i flt. -kåk (Vens.) — de
sammenvredne høtotter, som bliver lig-
gende efter tømmestrengen, når bunden
er fugtig el. høet ikke tørt nok, de kal-
des også hjøpetsr (D.), se hødreng; lille
høstak (Vens.).
(Støvr.); hjøU æn -9 (Røgen); jøle æn -r
(Agersk., N. Slesv.) = rgsm.; gor æ hjøli
ista’n, rette leen på skaftet til brug;
prøven, om lebladet er rigtig tilpasset,
gores ved at dreje leen om den store
knage. Mærket i jorden af låret og odden
skal så falde sammen; hyli leq9 få mø
ej, åpå dram o: vinkelen mellem bladet
og skaftet er for Hlle, modsat: uk åpå
i’idraw9^ når vmkelen er for stor; for at
skære godt må den ikke heti mæ djdn
(Vens.), se 2. hug 2; hqrdn ku gbt drbw
fbr hyli, mæns di før folk hdstelt æn
ajdn teti (Lild s.) o: trække slibestenen
til at skærpe leen på; di fhk djer hyli
pekdd 9po draw (Lild s.) o : slået på
skaftet; „a ku goe mæ e hjølli", Blich.
Bindst. ; o: jeg var stor nok til at svinge
leen; dæn dær kyjdV9r hjølidr atdr klåfi
høkrog, no. hjøkrpq æn (\esti.);2o o piq9r at9r såri, blyw9rlæt nar9t {yesi].);
hykroq æn (Lild s.); høkroq el. -krpq i
best. -i flt. -kroq (Vens.); jøkrpq æn
(Agersk.) — høkejs.
høkurv, no. høkår9 æn best. -n
flt. -kårdr (Vens.) kurv til at bære hø i
fra laden til kreaturerne.
høl, no. se hyld, hylde.
høl, no. høl é best. hølt flt. høl best,
-9n (Vens.); høl æn -9r (Lild s.; Mors,
do ska stryq di hjøli, nær do gor å æ
æti o køs di kuw9n, nær do stor å æ
særi, så hår do ålti æn skarp hjøli o æn
glå kuw9n (vestj.), jfr. Kok Ordspr. 121.
1352; inden karlen lægger leen fra sig,
skal den stryges, ellers kan ellekvinder
drage karlens kærlighed til sig, Kr. Sagn
II. 19. 73; jfr. Arnås. IL 549 . . ellers skider
fanden på den og den bider ikke; karlen
Thy); høl æn høhr (Vejr.); høl æ.n /iøZso siger: „hjat9 hjøli lil, hwa hår do bet il!’’
(D., Andst, Sønderj.); itk. (Agersk.); høl
et -9 (Søvind s.) hol et (Ang.) — et dybt
sted i en å; syd for Agger er der en
vand-rende, som kaldes : æ hølpdt el. høl-
pøt, hølpyt; syd for Mariegård (Børglum
s.) findes to dybe steder i Furreby bæk,
det ene kaldes de stur, det andet de bet9
uwlhøl (Vens.); jfr. Aasen, hyl, isl. hylr
hak. ; bag-.
leen svarer: ,^a, får a æ har (hærdet)
i wan, dæfår ær a æn fap man, mæn
håd a wån har i fjæt, do sku ha sjæt,
hur a ku ha bet!" (vestj.) ; første gang, siger
man, skal høleen slibes i brændevin for
at kunne bide, Kr. Almuel. V. 5. 7 ; lang-
somt strøgen siger leen: „kom, nær do
kan!" jævnt hurtig strøgen: „nåt ida’iv
o nåt iniå’n!" hurtig strøgen: „a stor
hølad, no. hjølaj et -9 (Søvind s.) *o kål, a stor kål!" (yesij.), jt.Kr.lX.SQ. 7^;
høstænge, se hjald
hølade, no. hjølå æn -9r (vestj.);
hjdlq æn [-ar] (Fjolde); jølqi æn -laJ9
(N. Slesv., Sundv.) — høgulv; se Manø-.
høladedage, no. hjøhdaw flt. (Fanø)
de dage, som Fannikerne tilbringer i Ribe
enge på deres ejendom: „Manø hølade"
(s. d.) for at bjærge høet.
høld, no. se huld.
el. ,jskær ves, skær hwas, skær mælmad
t9pas!" Sgr. II. 92. 446; er høstpigen tro-
skyldig nok til at holde lebladet, mens
karlen stryger, får hun et smæk over
fingrene, Sgr. X. 124. 390, jfr. Sgr. I
139. 704; når oldermanden i fælles
skabets tid klinkede på sin høle
skulde høstarbejdet høre op, Kr. Almue
liv L 6. 11, andre steder løftedes leen
høle, no. hyli æn -9r (Lild s.. Mors, so se Mejb. Slesv. Bøndergd. s. 116; en høle
Thy, Agger, Salling); hyli i best. hyli
flt. -9r best. -n (Vens.); hjøli æn -9r
(Vejr., Harboøre, Sall.; D.); hjøli æn -9
(Søvind s.) ; hjøli cm best. hjøhn flt. hjøbr
som bonden køber af bjærgmanden, Kr
IV. 17. 24, VIII. 8. 18, Kr. Sagn. L 27
122. 124; en høle gjort af et helmisseben
(s. d.) må ej ses i æggen, Kr. Sagn I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
